Alperne, Kaukasus, Rocky Mountains, dele af Andesbjergene og afrikanske bjergkæder i lave breddegrader er særligt udsatte
Gletsjerne smelter i et alarmerende tempo, og i visse dele af verden står de over for en permanent forsvinden. Mellem 2033 og 2041 forventes smeltningen i Alperne at accelerere markant, mere end nogensinde før. Globalt set vil den maksimale hastighed for gletsjertab indtræffe et årti senere, hvor Jorden kan opleve, at mellem 2.000 og 4.000 gletsjere forsvinder årligt.
Hvis den nuværende klimapolitik resulterer i en global temperaturstigning på 2,7°C, vil der i 2100 kun være 110 gletsjere tilbage i Centraleuropa – et sølle 3% af det samlede antal. Skulle temperaturstigningen derimod nå 4°C, vil kun 20 gletsjere overleve. Mellemstore gletsjere som Rhône vil skrumpe ind til små isrester, mens den mægtige Aletsch-gletsjer vil splittes i utallige stykker.
Denne tendens viser desværre ingen tegn på at aftage. Mellem 1973 og 2016 forsvandt over 1.000 gletsjere alene i Schweiz. Dette fremgår af en nylig undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet “Nature”, udført af forskere fra Eidgenössische Technische Hochschule Zürich (ETH), det schweiziske føderale institut for skov-, sne- og landskabsforskning (WSL) og Vrije Universiteit Brussel. “For første gang i årevis har vi beregnet, hvornår hver enkelt gletsjer på Jorden vil forsvinde,” udtaler Lander Van Tricht, forsker ved Institut for Glaciologi ved ETH Zürich og WSL samt hovedforfatter til studiet.
I modsætning til tidligere studier, der primært fokuserede på det globale tab af ismasse og overfladeareal, har holdet fra ETH Zürich koncentreret sig om antallet af forsvindende gletsjere, deres geografiske placering og tidslinjen for dette fænomen. Deres resultater afslører, at områder med mange små gletsjere i lavere højder eller tæt på ækvator er særligt sårbare. Dette inkluderer regioner som Alperne, Kaukasus, Rocky Mountains, dele af Andesbjergene og de afrikanske bjergkæder beliggende på lave breddegrader. “I disse regioner forventes over halvdelen af gletsjerne at forsvinde inden for de næste ti til tyve år,” bemærker Van Tricht.
Hastigheden, hvormed gletsjerne trækker sig tilbage, afhænger direkte af omfanget af den globale opvarmning. Forskere har derfor udarbejdet prognoser ved hjælp af tre gletsjermodeller og flere forskellige scenarier. For Alpernes vedkommende fandt de, at med en temperaturstigning på 1,5°C vil 12% af gletsjerne (cirka 430 ud af de 3.000 eksisterende i 2025) være tilbage i år 2100. Ved en stigning på 2°C vil omkring 8%, eller cirka 270 gletsjere, overleve. Men hvis temperaturen stiger med 4°C, vil kun 1%, svarende til 20 gletsjere, bestå. Gletsjere har ikke blot kulturel og spirituel betydning for visse samfund; de tiltrækker også millioner af turister og udgør en vital vandkilde for mange regioner.
Til sammenligning ville cirka 4.400 gletsjere i Rocky Mountains overleve i et 1,5°C-scenarie, hvilket svarer til omkring 25% af de nuværende 18.000. Ved en temperaturstigning på 4°C ville der kun være omkring 101 gletsjere tilbage, hvilket betyder et tab på hele 99%. I Andesbjergene og Centralasien ville omkring 43% overleve ved en stigning på 1,5°C. Men ved en stigning på 4°C falder disse tal drastisk: i Andesbjergene ville kun omkring 950 gletsjere være tilbage, et tab på 94%, og i Centralasien omkring 2.500, et fald på 96%. Generelt kan det siges, at i et scenarie med en global temperaturstigning på 4°C ville kun omkring 18.000 gletsjere forblive, mens der ved en stigning på 1,5°C ville være omkring 100.000.
Undersøgelsen afslører desuden, at der ikke længere findes nogen region, hvor antallet af gletsjere ikke mindskes. Selv i Karakoram-bjergkæden i Centralasien, hvor nogle gletsjere midlertidigt voksede efter årtusindskiftet, forventes de nu at forsvinde.
I deres studie introducerer forskerne fra ETH Zürich begrebet “gletsjerudryddelsestop”, som definerer det tidspunkt, hvor det årlige antal gletsjere, der forsvinder, når sit højdepunkt. Derefter falder den årlige forsvindingsrate, simpelthen fordi de fleste mindre gletsjere allerede er smeltet væk. Fra et klimapolitisk perspektiv er dette en vigtig pointe, bemærker forskerne, da gletsjertabet fortsætter, selvom antallet af gletsjere, der forsvinder, vil falde efter toppen er nået.
