Planter, der tilgiver fejl og trives uden konstant pleje
Disse planter kræver næsten ingen opmærksomhed og vender år efter år tilbage. Plant dem én gang, og du slipper for at bruge penge på nyt plantemateriale eller bruge timer på lugning og vanding.
Mange nybegyndere køber tilfældige planter, der visner efter få uger – fordi jorden er middelmådig, vandingen uregelmæssig og dagene for travle til grundig pleje. Men der findes en gruppe planter, der tåler netop sådanne forhold med forbløffende ro, og som oven i købet er billige og kommer igen hvert år.
Stauder frem for enårige blomster – eksperternes råd til begyndere
Havearkitekter anbefaler konsekvent begyndere at satse på stauder frem for enårige blomster. Stauder overvintrer i jorden og skyder igen op om foråret uden at skulle flyttes eller genkøbes hvert år. Det sparer både tid og penge.
Mange stauder kan desuden selv brede sig og fortrænge ukrudt, hvilket gør havens vedligeholdelse markant lettere. Vælger du et par stauder med forskellig blomstringstid, kan du have farve i haven fra vinter til sent efterår – helt uden at ændre plantningen hvert år.
Haven til begyndere – færre planter, større effekt
I stedet for at fylde kurven med snesevis af kortlivede enårige blomster er det klogere at satse på nogle få gennemprøvede stauder. De vender ikke blot tilbage år efter år – mange breder sig også naturligt og danner tætte bevoksninger.
Forskere fra havebrug fremhæver, at stauder er et både økologisk og økonomisk bedre valg end det årlige køb af balkonblomster. De fleste stauder trives fint i almindelig havejord, klarer sig gennem kortere perioder med ujævn vanding og behøver ingen særlig gødning.
Hertil kommer staudernes såkaldte blomsterstafetulempe – vælger du de rigtige arter, blomstrer mindst én af dem i næsten alle årstider. Vinterjuleroser blomstrer midt om vinteren, krokusser om foråret, storkenæb fra forår til efterår, og brøndsel glæder øjet med farverig grønt hele året.
Seks planter, der passer haven for dig
Denne samling er særligt venlig over for pengepungen og mennesker, der netop er begyndt at have. Den indeholder arter, der klarer sig i krævende forhold, kræver næsten ingen pleje, og mange af dem formerer sig selv.
Storkenæb – den dovne haves bedste ven
Storkenæb er en staude, der burde høre til i enhver “doven” have. Den danner tætte tuer og breder sig bredt, dækker bar jord, hæmmer ukrudtsvækst og skaber store farveflader. Afhængigt af sorten blomstrer den i lyserødt, violet, hvidt eller blåt – og nogle sorter blomstrer helt fra maj til september.
Storkenæb trives bedst på en solrig eller let skygget plads i almindelig havejord. Den kræver ingen særlig gødning – klip blot skuddene tilbage efter afblomstring for at holde en pæn form. Botaniske haver bekræfter, at storkenæb overlever længere tørkeperioder og er modstandsdygtig over for de fleste skadedyr.
Krokusser – forårets første farvestød
Krokusser sælges som små løg, ofte pakket i bundter til meget overkommelige priser. De plantes om efteråret og bryder selv igennem jorden i slutningen af vinteren, når haven stadig ser næsten livløs ud. Krokusserne kan endda trænge op gennem sne og bringer et vidunderligt skue efter lange, grå måneder.
Løgene placeres blot få centimeter under overfladen i grupper på nogle stykker til et par dusin. Krokusser foretrækker sol, men klarer sig også i let halvskygge. Så længe du ikke graver dette stykke bed om hvert år, vender de tilbage og formerer sig endda. Efter nogle år opdager du måske, at du har flere end ved starten.
Vinterjuleroser – blomster når alle tænker på sne
Vinterjuleroser er blandt de få planter, der kan blomstre om vinteren. I varmere egne dukker de første blomster op allerede i december, i koldere egne i januar eller februar. Det er en enorm lettelse for øjet efter måneder med grå tristhed, og haven ser ikke forladt ud takket være dem.
De trives bedst i halvskygge på et sted beskyttet mod kraftig vind. De tåler frost godt, og selvom de mister blade eller skud, sender de friske ud om foråret. De behøver hverken graves op, flyttes eller tildækkes. Gartnere anbefaler ofte vinterjuleroser som startplante til dem, der er bange for, at haven dør helt ud om vinteren.
Vinterjuleroser har desuden giftige blade, som gør dem uinteressante for kaniner og andet vildt. Det er en ekstra fordel for haver nær skov eller marker. Der findes flere arter – for eksempel østlig vinterjuleros og sort vinterjuleros – hver med subtile forskelle i blomsterfarven.
Planter, der “eliminerer” ukrudt og dækker bar jord
Farverige blomster er vigtige, men i haven tæller det også, hvad der sker imellem dem. Bar, afdækket jord gror hurtigt til med ukrudt, og pludselig bruger du timer på lugning. Tre planter håndterer dette problem særligt godt ved at danne tætte tæpper, som ukrudt har svært ved at trænge igennem.
Brøndsel – et år rundt af farve og tekstur
Brøndsel imponerer især med sine blade. Afhængigt af sorten kan de være grønne, bordeauxrøde, næsten sorte, limegrønne eller endda marmorerede. Bedet ser derfor interessant ud selv i perioder uden blomstring. Visse sorter af brøndsel skifter bladfarve med årstiderne, så haven konstant overrasker.
Denne staude foretrækker let skygge til halvskygge og klarer sig fint i almindelig havejord. I en varm sommer kan det betale sig at vande den, men glemmer du det en eller to gange, overlever de fleste sorter alligevel. Brøndsel er desuden populær hos bestøvere og tiltrækker bier og humlebier til haven.
Kransburk – lavtvoksende tæppeformer
Kransburk er en lav staude, der breder sig langs jorden. Ukrudt har svært ved at trænge igennem dens blade, så du bruger mindre tid med hakken i hånden. Om foråret dukker yndige blå eller lilla blomster frem – de er ganske vist små, men i stort antal danner de et smukt tæppe.
Den passer særligt godt under træer og buske, hvor græsset vokser svagt. Den tåler skygge og halvskygge, og let fugtig jord er alt, den behøver for at trives. Begynder den at brede sig derhen, hvor du ikke ønsker den, skæres og trækkes de overskydende skud blot ud. Kransburk bruges ofte som erstatning for græsplæne i områder, hvor almindelig græs ikke trives.
Vedbend – grønt hele året rundt
Vedbend er en klassiker. Den klatrer ad støtter, mure og træstammer, men dækker også fremragende jordbunden. Som stedsegrøn plante beholder den bladene hele året, så haven ikke ser forladt ud selv i januar. Det er en enorm psykologisk fordel, især hvis du ser ud på haven gennem vinduet i vintermånederne.
Den trives bedst i skygge og halvskygge og klarer sig på tørrere steder. Det eneste, der er værd at holde øje med, er, at den ikke overvokser planter, der skal stå frit – skær da blot skuddene tilbage med havesaks. Vedbend er desuden populær hos fugle, der gerne reder i den og gemmer sig for rovdyr.
Eksperter gør opmærksom på, at vedbend er ukompliceret, men på visse steder kan vokse lidt aggressivt. I Storbritannien og Irland betragtes den som invasiv art, men under danske forhold udgør den normalt ikke et problem. Klip den blot en eller to gange om året for at holde den inden for de ønskede grænser.
Sådan køber du billigt og formerer planter gratis
Besparelsen begynder allerede ved indkøbet. Mange havecentre sælger storkenæb, brøndsel og kransburk i små beholdere til markant lavere priser end store potter. Krokusløg i pakker er desuden blandt de billigste prydløg, du kan købe. Handler du uden for højsæsonen eller holder øje med tilbud, sparer du endnu mere.
Storkenæb, brøndsel, kransburk og vedbend er planter, der efter et par sæsoner selv leverer materiale til nye udplantninger – uden at du behøver røre tegnebogen. Haven kan dermed vokse næsten gratis med lidt tålmodighed og grundlæggende kendskab til formeringsteknikker.
I praksis foregår det sådan:
- En tue storkenæb deles med en spade i flere dele, og hver del plantes for sig
- Brøndsel kan ligeledes deles i nye tuer efter et par år
- Kransburk og vedbend danner krybende skud – skær et stykke med rødder af og flyt det til et andet sted
- Krokusser danner selv små løg ved de gamle – sæt dem på plads, når du bemærker, at de er blevet tætte
- Visse arter kan også formeres ved stiklinger – skær et sundt skud af og stik det ned i fugtig jord
- Deling af tuer gøres bedst om foråret eller efteråret, når jorden er fugtig og planten lettere slår rod
- Vand de nye planter regelmæssigt de første par uger, til de har sat sig
På denne måde opstår der gradvist et helt bedsomfattende “tæppe” fra få startplanter, uden at du bruger flere penge. Mange gartnere er via denne metode kommet i besiddelse af så mange planter, at de til sidst giver en del væk til naboer eller sælger dem på havebørser.
Sådan beskytter du den billige have mod katte og fugle
Den største trussel mod unge udplantninger er ofte dyr. Katte graver gerne i frisk jord, og fugle trækker løg eller unge planter op under fouragering. Hver ødelagt plante er spildte penge – særligt irriterende, hvis du omhyggeligt har formeret dem fra ældre eksemplarer.
Gartnere griber til enkle og billige tricks. Ét af dem er at strø skarp, men naturlig krydderier rundt om planterne. Skarpe partikler afholder katte og en del smådyr fra at rode i jorden uden at skade planterne. Du kan for eksempel bruge sort peber, cayennepeber eller specielle haveblanding med capsaicin.
Fysiske barrierer hjælper også godt. Tæt siddende kviste, plastikgafler stukket ned i jorden mellem planterne eller lette net i formeringsperioden. Denne type løsning koster næsten ingenting og reducerer risikoen for tab betydeligt. Nogle gartnere bruger også ultralydsafskrækkere, men de er dyrere og ikke altid effektive.
Sådan sammensætter du dit første enkle bed med disse planter
For at gøre starten lettere for folk uden erfaring er det klogt at følge et simpelt skema. Overvej først, hvor du vil anlægge bedet, og hvilke betingelser der gælder der. Er stedet meget solrigt, skal du vande hyppigere; i skygge risikerer du til gengæld vandlogging.
På en solrig plads vælger du overvejende storkenæb og krokusser, i skyggen satser du på brøndsel, kransburk og vedbend. Grav jorden om, fjern større sten og bryd klumper op – men overdosér ikke med gødning. For meget gødning fremmer ofte ukrudtsvækst mere end selve de plantede planter.
Vinterjuleroser og større brøndsel plantes bagerst eller i midten af bedet, med storkenæb rundt om dem. Mellemrummene mellem de større planter dækkes med kransburk og vedbend. Krokusløg placeres helt forrest i løse grupper. Plant krokusser i grupper på mindst fem ad gangen – ellers virker de spredte og rodet.
Et sådant arrangement giver visuel effekt det meste af året og kræver ingen avanceret haveviden. Pasningsarbejdet begrænser sig til lejlighedsvis lugning, tilbageskæring af alt for kraftige skud og sjælden vanding under tørke. Falder der tilstrækkeligt regn, behøver du måske slet ikke vande.
Flere tips til den virkelig travle haveejer
Når du vælger startplanter, er det værd at huske én ting: jo mindre de kræver, jo mindre tid bruger du på at læse om dem, planlægge og overvåge dem. Den beskrevne samling tilgiver mange fejl og er dermed ideel til den første “testende” sæson. Trives planterne, kan du gradvist tilføje flere arter.
Et godt trick er også at fortætte beplantningen løbende. Det første år kan det føles, som om der er for meget tom plads mellem planterne. I stedet for at fylde den ud med masser af nye køb er det bedre at afvente, at storkenæb, kransburk eller vedbend selv begynder at erobre pladsen. Haven ordner sig da naturligt, uden store udgifter og uden kamp med planter, der vokser for tæt.
Mange gartnere spørger også, om det er bedre at købe plantemateriale i et havecenter eller online. Begge muligheder har fordele – i den fysiske butik ser du planternes kvalitet med egne øjne, online er udvalget af sorter ofte større og priserne lavere. Er du nybegynder, så prøv dit lokale havecenter først, hvor personalet kan rådgive dig ud fra dine havens konkrete forhold. Når du har fået erfaring, kan du eksperimentere med online-køb af sjældnere sorter.
Og et sidste råd til sidst – før en havedagbog. En almindelig notesbog, hvor du noterer hvornår du plantede hvad, hvordan planterne klarede sig, og hvad der ikke fungerede. Efter et par år har du et værdifuldt overblik, der sparer dig for mange forsøg og fejltagelser. Der er intet værre end ikke at kunne huske, hvilken sort der voksede perfekt for dig, og hvilken du måtte smide ud efter et år.
