Slutningen på det traditionelle kontorliv gennem en topprofessors øjne
Vores fremtidige arbejdsliv står over for en gigantisk omvæltning, og det er ikke længere kun teknologigiganter som Elon Musk og Bill Gates, der forudser det. Den anerkendte fysiker Giorgio Parisi deler nu deres vision, der for mange kan lyde næsten utopisk. Vi går en spændende, men usikker tid i møde, hvor kunstig intelligens stille og roligt vil overtage store dele af vores daglige opgaver. Dette vil uden tvivl frigive enorme mængder timer i hverdagen, men det koster dyrt på en anden front: De klassiske stillinger, der i dag fylder vores kalendere, vil langsomt forsvinde.
Giorgio Parisi modtog ikke sin fornemme anerkendelse fra Nobelprisen for at opdigte science fiction, men derimod for sin dybdegående forskning i yderst komplekse systemer. Derfor lytter både verdens førende milliardærer og globale politikere ekstra grundigt efter, når netop han råber vagt i gevær omkring robotternes udbredelse. Ifølge ham er vores velkendte beskæftigelsesmodel ganske enkelt ved at synge på sidste vers.
Årsagerne til dette skift bunder i ren fornuft. Alt, hvad der følger faste regler og let kan forudsiges, vil uundgåeligt blive overtaget af intelligente algoritmer. Allerede nu ser vi moderne systemer, der skriver fejlfri kode, håndterer avancerede forsikringssager, analyserer medicinske røntgenbilleder og styrer trafikken i gigantiske logistikcentre helt uden besvær.
Fysikeren understreger derfor stærkt, at udskiftningen af den menneskelige arbejdsstyrke kræver et helt nyt syn på, hvordan vi fordeler tid, økonomi og formål i samfundet. Disse tanker harmonerer perfekt med ideerne fra Bill Gates omkring beskatning af robotter for at redde vores sociale sikkerhedsnet, og de afspejler Elon Musk og hans stærke tro på at indføre en høj universel basisindkomst.
Højere produktivitet og krympende afdelinger
Den voldsomme transformation af arbejdsmarkedet er i virkeligheden for længst sat i gang. Forsikringsselskaber gennemgår i dag deres kundesager med enorm hastighed uden overhovedet at skulle ansætte nye folk. Samtidig skrumper it-afdelinger i størrelse, selvom de formår at levere langt mere avanceret software end tidligere. Store distributionscentre læner sig desuden massivt op ad robotter, som aldrig anmoder om ferie eller bliver ramt af sygdom.
Den økonomiske logik bag udviklingen er nådesløs. Hvis en virksomhed har muligheden for at generere større overskud med færre hænder, er det naturligvis den vej, direktionen vil gå. Investorerne elsker dette scenarie, men almindelige lønmodtagere er nødt til at forlige sig med en hård sandhed. Løftet om livslang karriereudvikling og fuld tryghed frem til pensionen er ikke længere noget, man bare kan tage for givet.
Vi bevæger os i hastigt tempo mod en struktur, hvor en meget lille, specialiseret gruppe af eksperter opfinder de kloge teknologier, mens alt rutinepræget arbejde udelukkende klares af maskiner.
Den tynde linje mellem drømmefritid og frygtet arbejdsløshed
Mens tech-verdenens store visionære elsker at fremstille fremtidens automatisering i fantastisk lyse farver som en total frigørelse fra hverdagens trummerum, bruger den italienske forsker et markant mere nøgternt sprog. Han peger nemlig på en afgørende faldgrube ved den ekstra tid.
Det at have mange ledige timer er udelukkende en fantastisk luksus, hvis du bevarer din økonomiske tryghed og dine livsbetingelser. En ekstra fridag i weekenden bringer smil på læben, men månedsvis uden en indtægt og uden udsigt til forbedring skaber det stik modsatte. Fritid uden et stærkt sikkerhedsnet giver ikke en følelse af frihed, men udsætter i stedet blot den uundgåelige fortvivlelse.
Af denne grund adskiller Giorgio Parisi krystalklart to vidt forskellige tilstande. Den første er den fritid, man har sammen med eksistentiel sikkerhed og et tydeligt formål i livet. Den anden tilstand er en ødelæggende tomhed præget af mistet social status og frygt for morgendagen. Enhver, der har prøvet at miste et job, vil skrive under på, at de første par dage måske føles som lidt ekstra ferie, men at denne følelse hurtigt erstattes af massiv stress foran jobportalerne.
Fra garanteret arbejde til garanteret tid
Skal man tro Nobelprismodtageren, er vi som samfund nødt til at gennemgå en fundamental politisk såvel som mental forvandling. Vi skal stoppe med udelukkende at bygge vores identitet op omkring det at “gå på arbejde”. I stedet bør fokus flyttes til at garantere befolkningen adgang til økonomi, tid og meningsfulde hverdagsaktiviteter. Tiden i sig selv bør faktisk gøres til et grundlæggende offentligt gode.
Med denne gigantiske vision følger dog tre meget svære udfordringer:
- Hvordan sikrer vi en retfærdig fordeling af overskuddet fra den omfattende automatisering, når en klassisk månedsløn ikke længere er normen?
- Hvordan skal individer opnå en følelse af værdi, skabe sociale relationer og opretholde en samfundsstatus, når de faste arbejdsmiljøer forsvinder?
- Hvad gør vi for at undgå, at den massive mængde fritid blot bliver en fordel for en eksklusiv elite, mens resten af befolkningen må kæmpe med usikre, kortsigtede ansættelser?
Lokale eksperimenter med basisindkomst
Den velanskrevne fysiker dvæler heldigvis ikke blot ved de store teoretiske spørgsmål. Han er en stærk fortaler for at igangsætte reelle testforløb med garanteret basisindkomst længe før, de traditionelle jobs for alvor begynder at fordampe. Dette skal fungere som et lærerigt laboratorium for samfundet, frem for at ende som en panisk nødbremse i ellevte time.
Forskellige byer og regioner kunne med fordel skabe målrettede indsatser for faggrupper, der befinder sig i risikozonen, som eksempelvis lagerarbejdere og ansatte i callcentre. Disse grupper ville herigennem modtage en fast økonomisk dækning, der kobles sammen med konkrete handlingsplaner.
- Det kunne indebære at omskole sig til funktioner, hvor maskiner stadig har brug for det menneskelige element.
- Deltagelse i frivilligt arbejde inden for uddannelse eller pleje i lokalområdet.
- Eller måske involvering i kulturelle tiltag, der ikke nødvendigvis tjener et direkte økonomisk formål.
Den type banebrydende testprojekter vil kunne give et klart billede af, hvordan folk forvalter en åben kalender, når det absolutte behov for at stemple ind i otte timer er væk, men ønsket om struktur i hverdagen forbliver intakt.
Regeringer vil hermed kunne indsamle vigtig data om, hvilke støttemodeller der rent faktisk fungerer ude i virkeligheden. Her gemmer der sig ofte en uventet lektie: At sidde med enormt meget fri tid kræver paradoksalt nok en struktur, der minder stærkt om den, man finder på en fabriksvagt. Forskellen er blot, at rytmen ikke længere udstikkes af en leder, men i højere grad skabes af civilsamfundet selv.
Værdien af aktiviteter uden et prisskilt
Samfundets investeringer bør drejes skarpt over imod det, man kalder ikke-kommercielle værdier. Fra forskernes perspektiv drejer det sig om funktioner, der beriger fællesskabet massivt, selvom de ikke kaster en hurtig økonomisk gevinst af sig eller traditionelt aflønnes ret dårligt.
Denne brede kategori inkluderer flere vigtige samfundspillinger:
- Hjælp til den ældre generation og fællesskabsopbygning i de enkelte nabolag.
- Nyskabende kunst, lokalt forankret journalistik og kulturprojekter.
- Dybdegående grundforskning, der ikke er tvunget til at jagte umiddelbare kommercielle resultater.
- Voksenundervisning og kurser baseret på princippet om livslang læring.
- Miljøfokuserede græsrodsbevægelser, der løfter den generelle livskvalitet i kommunerne.
I takt med at de klassiske jobbeskrivelser forsvinder, vil det netop være disse felter, der skal give morgendagens borgere deres identitet og den vitale rytme i livet. Men det kræver dedikerede fysiske miljøer for at lykkes. Kreative fællesværksteder, borgerhuse og by-laboratorier vil vokse frem som de primære arenaer, hvor mennesker finder fodfæste – helt uden brug af en traditionel ansættelseskontrakt.
Derfor skal du droppe kapløbet med computeren
For den helt almindelige medarbejder er det store omdrejningspunkt i dag ikke, hvorvidt et stykke avanceret software overtager jobbet. Det er derimod helt afgørende at analysere, hvilke specifikke opgaver i ens egen arbejdsdag, der utrolig let kan køres igennem en algoritme.
Eksperternes råd i den sammenhæng er ikke til at tage fejl af. Prøv aldrig at udregne tingene hurtigere, end en maskine kan gøre det. Al din energi bør udelukkende kastes over de kompetencer, hvor den digitale teknologi konstant fejler radikalt.
Det indebærer dyb og ægte menneskelig empati, evnen til at foretage stærke etiske vurderinger, samt den specifikke praktiske snilde, der er nødvendig for at kunne navigere i miljøer, som konstant forandrer sig.
