Nye krav: Selv den roligste hund skal følge reglerne
Siden begyndelsen af året kan en helt almindelig luftetur med din hund ende i en ubehagelig overraskelse, hvis du glemmer en helt bestemt del af udstyret. Mange hundeejere har slet ikke opdaget, at reglerne er blevet skærpet i stilhed, og de lufter fortsat deres kæledyr fuldstændig, som de plejer. Bliver du stoppet af politiet eller de lokale myndigheder, hjælper ingen undskyldninger – det eneste, der tæller, er, om du har styr på den lovpligtige sikkerhed.
For de fleste er den daglige gåtur med hunden lig med afslapning og frisk luft. Rutinen er ofte simpel: snor, hømhøm-poser og måske et stykke legetøj. De færreste tænker over, at der kan mangle et afgørende tilbehør, som koster en bøde på stedet, hvis det ikke er med. Siden den 1. januar er lovgivningen omkring hunde, der betragtes som potentielt risikable, nemlig blevet markant strammere.
Myndighederne har fået klare instrukser om at udføre hyppigere kontroller og slå hurtigere ned på overtrædelser. Hvor man tidligere kunne slippe med en advarsel, bliver bødeblokken i dag fundet frem meget hurtigere. Det helt centrale her er, at loven fuldstændig ignorerer det enkelte dyrs temperament. Det gør ingen forskel, om din hund altid går pænt på plads, aldrig gør og aldrig har bidt nogen. Det afgørende er udelukkende dens udseende og den lovmæssige kategori, den tilhører.
Fra årets begyndelse er der indført et strengt krav om specifik mundbeskyttelse til udvalgte hunde i det offentlige rum. Mangler denne, risikerer du en straf på mellem 35 til 150 euro. Denne regulering rammer dog ikke alle firbenede venner. Lovgiverne har opdelt hunde i to særlige kategorier med væsentligt skærpede krav, og denne inddeling er udelukkende baseret på fysiske træk og afstamning.
Disse hunde er i myndighedernes søgelys
Den første gruppe omfatter dyr, der betragtes som særligt farlige på grund af deres kropsbygning og oprindelige avlsformål. Der er typisk tale om hunde, som stammer fra forskellige blandinger uden fuldstændig stambogsføring. Helt konkret fokuseres der ofte på hunde med en kropsbygning, der minder om disse racer:
- Amerikansk staffordshire terrier uden officiel stambog
- Mastiff fra forskellige avlslinjer
- Racen Tosa i varianter uden fuld registrering
- Hunde, hvis visuelle fremtoning minder om en af disse racer
I praksis er det ofte nok, at en hund blot ligner en af disse racer af udseende, før ordensmagten vurderer, at den er underlagt de strengere juridiske krav. Forskere fra veterinære institutioner påpeger dog løbende, at det kan være yderst problematisk at klassificere et dyr udelukkende ud fra dets ydre.
Den anden kategori dækker over dyr, hvis racer er officielt anerkendte og registreret i kynologiske registre. Typiske eksempler herpå er en Amerikansk staffordshire terrier med stambog, en Rottweiler med fuld dokumentation eller en Tosa, der er indskrevet i det relevante register. Disse hunde bliver ofte trænet til vagt- eller forsvarsarbejde, men for loven er det primære fokus blot, at hunden tilhører en bestemt racegruppe.
Kravene til ejerne af begge disse kategorier er i vid udstrækning de samme. Rigtig mange hundeejere er slet ikke klar over, at deres kæledyr, til trods for manglende stambog, kan blive vurderet som en del af en gruppe med ekstra forpligtelser.
Udstyret skal sidde på snuden, ikke i lommen
Siden den 1. januar har der i det offentlige rum været et utvetydigt krav for de førnævnte hundetyper: Dyret skal bære mundkurv. Og det dur ikke, at dette sikkerhedsudstyr ligger gemt nede i tasken eller hænger dinglende i hundesnoren for en sikkerheds skyld. Reglerne slår fast, at mundkurven skal være placeret korrekt på hundens snude lige fra det sekund, den forlader privat grund.
Dette inkluderer blandt andet parker, grønne områder og andre rekreative steder, men også fællesarealer i etagebyggeri og lejlighedskomplekser. Både trappeopgange, gange og parkeringskældre er omfattet af kravet. Selv den helt korte tur fra hoveddøren og ned ad trapperne til bilen uden mundkurv kan udløse en bødestraf under en uanmeldt kontrol. Politiet analyserer ikke på, om hunden har gået fem meter eller fem kilometer – overtrædelsen er sket i det øjeblik, udstyret mangler.
Netop denne juridiske gråzone er ofte den største fælde for borgere. Du kan købe en hund via en annonce og først under en rutinekontrol få at vide, at dyret er klassificeret som krævende særlig håndtering. En diskussion med politiet på fortovet ender yderst sjældent til hundeejerens fordel. Derfor anbefaler eksperter fra Asociace chovatelů psů, at man altid rådfører sig med en erfaren dyrlæge omkring korrekt raceklassificering.
Så meget koster bøden – og sådan kan den vokse
Går du tur med en hund fra risikokategorien uden den påkrævede mundkurv, står du til en bøde, der typisk ligger på mellem 35 til 150 euro. Viser det sig under politiets indgriben, at du også mangler andre lovpligtige papirer – som for eksempel en særlig tilladelse til at holde en bestemt hunderace eller en lovpligtig ansvarsforsikring – summeres bøderne lynhurtigt op til et anseligt beløb.
Dertil kommer en betydelig mængde stress, tid spildt på lange forklaringer og risikoen for yderligere administrative sanktioner. Situationen bliver for alvor kritisk, hvis en hund uden mundkurv ender med at bide nogen, selvom der kun er tale om en overfladisk skramme. Sker dette, kan straffemyndighederne gribe markant hårdere ind over for ejeren, end hvis dyret havde været sikret i henhold til gældende lovgivning.
Politiet i adskillige europæiske byer har på det seneste registreret en stigning i målrettede kontroller af ejere med risikohunde. Medicinske eksperter understreger desuden, at selv et ganske lille hundebid kan forårsage alvorlige infektioner, hvis såret ikke bliver behandlet professionelt. Som hundeejer kan dette medføre både dyre økonomiske lærestreger og potentielt store civilretlige efterspil.
Sådan forbereder du dig bedst muligt
Mange ejere af hunde fra risikogrupperne har en iboende modvilje mod mundkurve, fordi de frygter, at udstyret får kæledyret til at fremstå aggressivt. Virkeligheden er dog, at en veludformet og korrekt tilpasset model kan være ganske komfortabel. Med det rigtige design er dyret fuldt ud i stand til at trække vejret normalt, svede gennem tungen på varme dage og endda drikke vand direkte fra sin skål.
Den smarteste tilgang er at betragte mundkurven som en spændende ny leg. I stedet for at tvinge udstyret på hunden i ren panik kort før en gåtur, bør man bygge tilvænningen op i overskuelige etaper. Lad allerførst hunden snuse nysgerrigt til mundkurven og kobl oplevelsen sammen med dens yndlingsgodbidder. Næste skridt er at motivere dyret til selv at stikke snuden ind i kurven for at hente sin belønning.
Først herefter bør du forsigtigt lukke remmene i nogle få sekunder ad gangen, mens du langsomt øger varigheden dag for dag. Øv dette i trygge rammer derhjemme og på helt korte ruter, indtil hunden opfatter mundkurven som en naturlig del af hverdagen. Erfarne hundesagkyndige fra Prag anbefaler klart at bruge en kurvemodel fremstillet af enten plast eller metal frem for stramme tekstilmodeller, da de faste materialer tillader en langt bedre luftgennemstrømning. Dyrlæger tilføjer, at der som minimum skal være en centimeters frirum foran hundens snude.
Tjek altid om reglerne gælder for netop din hund
Selv hvis dit kæledyr umiddelbart ikke tilhører de racer, der oftest figurerer på de officielle advarselslister, kan det virkelig betale sig at tage en snak med din dyrlæge eller den lokale kommune. Mange regioner har indført specifikke lister over hunderacer og -typer, der anses for at udgøre en forhøjet risiko, og ofte er de lokale vedtægter strengere end de nationale regler.
Planlægger du at tage hunden med på tværs af grænser, er det essentielt at undersøge lovgivningen grundigt. Det, der i Tjekkiet måske blot betragtes som en generel anbefaling, kan i andre lande eller byer være et ufravigeligt krav forbundet med drastiske straffe. Sikkerhed og juridisk ansvar må aldrig undervurderes på rejsen.
Mundkurven beskytter både dig og dine omgivelser
At se en hund af forsvarstypen bære mundkurv fremkalder ofte blandede følelser i gadebilledet. Dyrets fremtoning kan virke intimiderende på nogle, mens andre fodgængere reelt føler sig langt mere trygge, når de ser sikkerhedsudstyret anvendt korrekt. For dig som ejer er der dog et endnu vigtigere aspekt på spil, nemlig ansvarsfordelingen.
Opstår der en uventet hændelse, er det altid dig, der står på mål for din hunds adfærd. Bliver dyret ført korrekt i snor og med mundkurv, har du nemt ved at bevise over for myndighederne, at du har udvist den nødvendige omhu. I det modsatte scenarie – hvor hunden løber frit eller blot er
