Mejserne kommer, når du tilføjer dette ene til foderbrættet
Blandt havens fugle skiller mejserne sig ud med deres livlighed, mod og nytteværdi. Tilsæt blot én simpel ingrediens til foderbrættet, og din have vil inden for få dage summe af disse små akrobater.
Mejser har et hurtigt stofskifte og forbrænder enorme mængder energi hver eneste dag. De har brug for føde, der giver masser af "brændstof" på kort tid — uden at kræve stort besvær at åbne.
Det, der tiltrækker dem mest, er solsikkekerner. For mejser fungerer de som en slags energitæt superfood i de krævende måneder. Solsikkekerner er rige på fedt, protein og mikronæringsstoffer. Fedtet hjælper fuglene med at overleve frosten, mens proteinet understøtter deres intense aktivitet. Når temperaturen falder, har mejser ikke tid til at lede efter småt, energifattigt foder — de søger noget, der varmer og styrker dem med det samme.
Fylder du jævnligt foderbrættet med solsikke, husker fuglene stedet meget hurtigt. Allerede efter få dage kan de begynde at ankomme dagligt, og med tiden betragter de haven som en fast "kantine". Ornitologer bekræfter, at solsikkekerner hører til de mest effektive måder at tiltrække mejser til haven på.
Hvorfor mejser så villigt vender tilbage for denne ene ingrediens
Solsikkekerner udgør en ideel energikilde for mejser. Forskere har fundet, at fugle med hurtigt stofskifte foretrækker fedtrig føde, som gør det muligt for dem at overleve kolde nætter.
Sorte solsikkekerner er mindre, har en tyndere skal, indeholder mere fedt, og mejser åbner dem nemt. Denne type er favorit hos de fleste mejsearter. Stribede kerner er til sammenligning større, har en hårdere skal og indeholder mindre fedt — fuglene spiser dem, men kun når der ikke er noget bedre i nærheden.
Det sikreste valg er solsikkekerner uden tilsætningsstoffer: uden salt, krydderier eller aromaer. Kerner med skal er bedre end pillede — fuglene åbner dem selv, og det er desuden en naturlig aktivitet for dem. Forskere anbefaler at vælge kerner fra dyrkning uden intensiv brug af kemikalier.
Hvilke solsikkekerner virker bedst til mejser
I havecentre finder du typisk to slags solsikkekerner: sorte og stribede. For mejser gør forskellen en reel forskel.
Gode fuglefoderblandinger er mærket som beregnet til vilde fugle, uden tilsatte farvestoffer eller konserveringsmidler. Ornitologer advarer om, at kemiske tilsætninger kan skade fuglenes helbred og svække deres evne til at overleve vinteren.
Foderbrættet behøver ikke at være fyldt til randen. Det er bedre at tilsætte mindre portioner oftere end at hælde en hel pose i på én gang. Rester, der ligger mange dage i brættet, kan mugne — og det er skadeligt for fuglene. Bedre at hælde lidt mindre i og hurtigt fylde op igen end at smide gammelt korn væk.
Nogle haveejere begår den fejl at fylde et stort foderbræt op og derefter ikke røre det i ugevis. Forskere fra ornitologiske stationer advarer om, at mugne kerner kan forårsage alvorlige helbredsproblemer hos fuglene.
Hvor du skal placere foderbrættet, så mejserne faktisk flyver derhen
Indholdet af foderbrættet er kun halvdelen af succesen. For mejser tæller tryghed og god udsigt over omgivelserne mindst lige så meget. Hæng brættet op i ca. brysthøjde på en voksen — altså omtrent halvanden meter over jorden.
Fra den højde kan fuglene hurtigere undslippe en kat eller en husmår, men de hænger heller ikke for lavt. Eksperter anbefaler at vælge placering ud fra flere faktorer:
- tæt på en busk eller et træ, hvor mejserne kan søge ly ved fare
- langt fra tætte hække, hvor katte kan gemme sig
- på et sted synligt fra vinduet, så du kan iagttage fuglene og kontrollere brættets tilstand
- beskyttet mod stærk vind og direkte sol
- i tilstrækkelig afstand fra travle områder i haven
Et foderbræt med tag fungerer særlig godt, da det beskytter kornet mod sne og regn. Mejser holder også meget af specialdesignede hængende "siloer" til korn, hvor de kan hænge med hovedet nedad og roligt trække kerner ud. Biologer har observeret, at mejser foretrækker foderbrætter, der tillader naturlige akrobatiske positioner.
Sådan opmuntrer du fuglene til det første besøg
Et nyt foderbræt kan stå tomt i flere dage. Mejserne har brug for tid til at vurdere, om stedet er sikkert. Nogle enkle tricks, som ornitologer anbefaler, kan fremskynde processen.
Drys nogle kerner på et synligt sted på jorden — for eksempel under en busk. Flyt ikke foderbrættet til et nyt sted hver uge, da fugle holder af faste referencepunkter. Undgå støjende arbejde tæt på brættet, mens fuglene stadig vænner sig til det.
Et fast sted, ro og regelmæssig påfyldning af solsikke virker bedre end enhver "magisk blanding" af kerner. Forskere har fundet, at mejser er i stand til at huske op til flere ti-vis af fourageringssteder og besøger dem regelmæssigt.
På frostdage kan du øge mængden af solsikke og tilføje for eksempel en fedtbolle uden plastiknet eller et stykke usaltede flæskesvær ved siden af. En sådan kombination tiltrækker særligt musvit og blåmejse. Eksperter advarer mod at bruge plastiknet, som fuglene kan sætte sig fast i.
Hvordan årstiderne påvirker fodringen
Den hårdeste periode for mejser er vinteren. Når frost og sne varer ved, er der nærmest ingen insekter, og dagene er korte. Det er her, fuglene udnytter ethvert velkendt spisested til fulde.
I de varmere måneder spiller foderbrættet en mindre rolle, da fuglene vender tilbage til naturlig kost — primært insekter. Det er da passende gradvist at reducere mængden af kerner frem for pludseligt at stoppe helt. Forskere anbefaler at fortsætte med at fylde brættet op også om sommeren, blot i mindre mængder.
I ungeperioden fodrer mejser ungerne primært med insekter, især larver. Selv det bedste kornfoderbræt er ikke nok på det tidspunkt — fuglene søger levende bytte. Biologer understreger, at varieret kost er afgørende for ungernes sunde udvikling.
Sådan skaber du en have, som mejserne ønsker at blive i
Solsikkekerner tiltrækker fortræffeligt, men om fuglene bliver længere tid, afgøres af haven som helhed. Mejser har brug for et sted at hvile, ruge og jage insekter.
En god redekasse er halvdelen af succesen. Mejser benytter gerne redekasser, hvis de er korrekt udformede. De vigtigste mål er et indgangshuld med en diameter på cirka 28 til 30 millimeter og en ophængningshøjde på ca. 2 til 3 meter over jorden. Hullet bør helst vende mod øst eller sydøst, væk fra de fremherskende vinde.
Hæng kassen op på en træstamme eller en solid pæl. Montér den ikke i direkte sol på en bar væg — på en varm dag kan det indre blive meget hedt, hvilket skader ungerne. Ornitologer anbefaler redekasser lavet af naturligt træ, som bedre regulerer temperatur og fugtighed.
Planter der "inviterer" insekter — og dermed mejser — spiller en vigtig rolle i haven. Buske og stauder, som pollinatorer holder af, fungerer godt. Blomstrende planter tiltrækker insekter, og i deres kølvand dukker mejserne op. Tætte buske danner desuden et naturligt tilflugtssted og sovested for fuglene.
At opgive kemikalier er en reel hjælp til fuglene. Insekticider begrænser antallet af skadedyr, men fratager samtidig fuglene deres føde. Ved intens sprøjtning opstår der færre insekter i haven, og mejserne besøger den sjældnere — eller slet ikke.
En have uden stærke pesticider betyder større insektmangfoldighed, færre skadedyrsproblemer og flere fugle, der selv holder balancen. I stedet for aggressiv kemi kan du ty til blødere metoder: fælder til bladlus, planter der afskrækker visse skadedyr, eller manuel fjernelse af larver. Mejserne trives godt i en sådan have — de har noget at spise, og du får gratis "medarbejdere", der tager sig af planterne.
Hvilken indflydelse har mejsernes tilstedeværelse på haven og dens beboere
Mejser er ikke blot et smukt syn ved vinduet. Deres rolle i haven er mere praktisk, end man normalt forestiller sig. I ungefodringens periode kan ét par fortære hundredvis af insekter om dagen.
Antallet af larver, der ødelægger bladene på frugttræer og buske, falder mærkbart. Behovet for kemisk sprøjtning reduceres tilsvarende. Forskere fra universiteter har fundet, at tilstedeværelsen af mejser kan reducere skader forårsaget af skadedyr med op til tredive procent.
For børn er det at iagttage mejser ved foderbrættet en naturlig naturfagslektion. Det bliver lettere at forklare, hvorfor man ikke bør smide affald, hvorfor saltede nødder er skadelige, og hvorfor fodring bør ske gennemtænkt. Pædagoger bekræfter, at kontakt med naturen i haven påvirker børns forhold til miljøet positivt.
Et velplanlagt foderbræt med solsikkekerner kan blive begyndelsen på en større forandring. Med tiden dukker ikke kun mejser op, men også spætmejser, korsnæb og finker. Hver af disse arter påvirker haven på sin egen måde, og tilsammen skaber de en naturlig, levende balance, som ingen butikskøbt præparat kan erstatte. Lyder en tilbagevenden af naturen til haven ikke som en god idé til næste sæson?
