Disse sætninger afslører mennesker, der aldrig tager dine følelser alvorligt

Ord der gør vores følelser små

Nogle sætninger rammer hårdere, end den der siger dem overhovedet aner. De får vores følelser til at virke overdrevne og får os til at tvivle på vores egen opfattelse af virkeligheden.

Mange mennesker tror, de bare er ærlige eller "direkte" – men siger i virkeligheden ting, der nedvurderer andres følelsesliv. Sådanne ytringer sætter spor: Man føler sig ikke taget alvorligt, begynder at betvivle sin egen opfattelse og trækker sig gradvist tilbage. Neuropsykologen Nawal Mustafa forklarer, hvilke formuleringer der er særligt sårende – og hvorfor de så ofte falder helt ubevidst.

Hvorfor følelsesmæssig nedvurdering er så ødelæggende

Det kræver mod at vise sine følelser. Når man åbner sig, håber man på forståelse, trøst eller i det mindste et lyttende øre. Det er netop her, det afgøres, hvor tryg en relation er – hvad enten det er i parforholdet, familien, på jobbet eller blandt venner.

Den der deler sine følelser og bliver taget alvorligt, oplever respekt, nærhed og balance i relationen. Den der bliver afvist, oplever det modsatte.

Psykoterapeuter understreger: Det handler ikke om at godkende enhver følelse indholdsmæssigt. Man må godt være uenig. Det afgørende er, om man anerkender den andens ret til at have sin følelse. Når denne ret gentagne gange bestrides, taler fagfolk om følelsesmæssig nedvurdering eller invalidering.

Mennesker har brug for at føle, at de ikke er "forkerte" med deres oplevelser. Når dette nægtes dem vedvarende, kan det underminere selvværd og tillid i alvorlig grad.

Typiske sætninger der gør følelser små

Neuropsykologen Nawal Mustafa har samlet formuleringer, der lyder helt normale i mange samtaler – og alligevel kan ramme som et slag i ansigtet. De dukker især op, når nogen fortæller om noget belastende eller giver udtryk for frustration.

• "Nu overdriver du altså."
  Signal: Din følelse er for stor, for dramatisk og grundlæggende upassende.
• "Kan vi ikke bare glemme det?"
  Signal: Dine følelser irriterer mig, og jeg gider ikke beskæftige mig med dem.
• "Du tænker alt for meget, hold da op."
  Signal: Din grublen er det egentlige problem – ikke det, der bekymrer dig.
• "Vær dog glad for alt det, du har."
  Signal: Du har ingen ret til at være trist eller vred, andre har det langt værre.
• "Du lytter aldrig til mig."
  Signal: Din følelse er sekundær – nu handler det om min krænkelse først.

Sådanne sætninger nedvurderer ikke blot den aktuelle følelse – de antyder også, at den anden grundlæggende "føler forkert". Mange beretter, at de efter sådanne reaktioner begynder at stille spørgsmålstegn ved deres egen opfattelse.

Sådan viser følelsesmæssig nedvurdering sig i hverdagen

Eksemplerne ovenfor er kun et udsnit. Følelsesmæssigt nedvurderende er eksempelvis også:

• "Det var da slet ikke så slemt."
• "Tag dig nu sammen."
• "Du er alt for følsom."
• "Andre ville elske at have dit liv."
• "Lav nu ikke et drama ud af det."

Budskabet bag er det samme: Din følelse passer ikke ind i mit billede af verden, så der er ikke plads til den.

Hvor kommer denne adfærd fra?

Interessant nok mener mange slet ikke noget ondt, når de siger sådanne ting. De vil afspænde situationen, berolige sig selv eller er simpelthen overvældet. Psykoterapeuten Rachel Vora forklarer, at netop mennesker med lav følelsesmæssig kompetence har en tendens til at feje andres følelser til side.

Den der har svært ved at rumme sine egne følelser, har også svært ved at rumme andres – og skubber dem refleksagtigt væk.

Erfaringer fra barndommen spiller ofte en vigtig rolle her. Den der som barn lærte at "ikke være så følsom", sluger i dag hellere følelser indeni – og forventer ubevidst det samme af andre.

Når nedvurdering bliver et spørgsmål om magt

Følelsesmæssig nedvurdering kan også bruges bevidst. I så fald ligger der mere bag end blot overvældelse. Psykoterapeuten Amy Lewis Bear beskriver mennesker, der gemmer egne indre sår bag en stærk facade. De oplever skam, føler sig i hemmelighed ikke gode nok og forsøger at kompensere ved at kontrollere andre.

I sådanne tilfælde tjener det at bagatellisere følelser til at destabilisere den anden og selv "forblive øverst". Sætningen "Du reagerer fuldstændig overdrevent" flytter opmærksomheden væk fra det egentlige problem og hen til den angivelige fejlfølelse. Dermed slipper personen for at tage ansvar for sin egen adfærd.

Andre typiske motiver:

• Selvbeskyttelse: Den der ikke vil konfrontere sin egen skyld eller medansvar, latterliggør den andens følelse.
• Kontrol: Den der bestemmer, hvilke følelser der er tilladte, beholder definitionsmagten over relationen.
• Konfliktangst: Den der desperat undgår enhver spænding, forsøger at lukke for følelser frem for at forstå dem.

Sådan kan man spejle følelser anerkendende

Den gode nyhed: Følelsesmæssig nedvurdering er et indlært mønster – og kan derfor ændres. Det første skridt er at genkende det. Den der opdager, at han eller hun refleksagtigt bagatelliserer, kan bevidst styre i en anden retning.

Nyttige alternativer til de nedvurderende standardsætninger:

Sådanne sætninger tager følelsen alvorligt uden automatisk at fordele ret og uret. De signalerer: "Jeg hører dig. Din oplevelse har plads her."

Advarselstegn på at dine følelser regelmæssigt nedvurderes

Ikke enhver mislykket reaktion er giftig. Det bliver problematisk, når bestemte mønstre gentager sig. Typiske tegn:

• Du overvejer længe, inden du tager noget op, af frygt for igen at blive betragtet som "for følsom".
• Du undskylder hurtigt for dine tårer eller din vrede.
• Efter samtaler føler du dig ofte forvirret og spørger dig selv, om du "er ved at blive skør".
• Konflikter drejer sig konstant om, hvordan du "føler forkert" – ikke om hvad der faktisk skete.
• Du tilpasser dig ekstremt for ikke at virke "besværlig".

I venskaber, parforhold eller på arbejdspladsen er dette et alvorligt advarselstegn. Den der vedvarende oplever at skulle blive indre stille for at blive accepteret, betaler en høj følelsesmæssig pris.

Sådan kan du selv bryde med mønsteret

Mange kan genkende sig selv på begge sider: Nogle gange nedvurderes ens egne følelser, andre gange fejer man ubevidst andres følelser til side. Det er normalt – og netop det punkt, hvor forandring bliver mulig.

Nogle konkrete skridt:

• Kort pause før reaktionen: Inden du siger "Nu overdriver du", trækker du vejret dybt og spørger dig selv: "Hvad føler personen lige nu – og hvad udløser det i mig?"
• Navngiv følelsen: I stedet for at vurdere, beskriv: "Du lyder såret / irriteret / skuffet." Det virker ofte allerede afslappende i sig selv.
• Spørg frem for at dømme: "Hvad var det præcist, der ramte dig ved det?" åbner en samtale frem for at lukke den.
• Gør egne grænser klare: Anerkendelse betyder ikke, at man skal tåle alt. En sætning som "Jeg har brug for lidt tid til at fordøje det" respekterer begge parter.

Den der opdager, at han eller hun selv har store vanskeligheder med stærke følelser, kan i rådgivning eller terapi lære at omgås følelser mere trygt. Særligt mennesker, der selv aldrig er blevet taget alvorligt, har stort udbytte af at indøve nye mønstre.

Hvad der ofte virkelig gemmer sig bag "for følsom"

Anklagen om, at nogen er "for følsom", falder hurtigt. Men i mange tilfælde gemmer der sig bag den en fin fornemmelse for stemninger og spændinger. Højt sensitive mennesker mærker konflikter tidligt og intenst, reagerer stærkere på afvisning og på underliggende nedvurdering.

Denne sensitivitet kan være en stor styrke – i relationer, i arbejdslivet og i kreative sammenhænge. Den bliver først et problem, når omgivelserne konsekvent fremstiller den som en fejl. Den der hele tiden har fornemmelsen af at "reagere forkert", forsøger at bøje sig selv, til han eller hun ikke længere ved, hvad der er ægte.

Den der opnår klarhed her, kan bevidst sætte grænser: "For mig føles det sådan, og jeg ønsker, at det respekteres." Samtidig hjælper det at søge allierede – mennesker, der er villige til at tage følelser alvorligt uden straks at patologisere dem.

I bund og grund handler alt dette om en enkel, men krævende holdning: Ethvert menneske har ret til sine følelser. Man behøver ikke dele dem, godkende dem eller finde dem logiske. Men den der grundlæggende nedvurderer dem, risikerer nærhed, tillid – og på lang sigt selve relationen.