Somrene i Europa bliver stadig mere ekstreme og forvandler almindelige klasseværelser og kontorlandskaber til ulideligt varme drivhuse. Da voldsomme temperaturudsving nu er blevet en fast del af hverdagen, går en vigtig kendsgerning op for samfundet. De klassiske murstensbygninger magter simpelthen ikke længere at skærme os tilstrækkeligt mod den bagende sol.
Fanger af de ekstreme temperaturer
En nylig varmebølge tvang hundredvis af uddannelsesinstitutioner i det vestlige England til at dreje nøglen om midlertidigt. De udsendte vejrvarsler understregede med al tydelighed, hvor ufatteligt sårbar vores offentlige infrastruktur er, når termometret pludselig skyder i vejret.
Steve Chalke, som har grundlagt organisationen Oasis Charitable Trust, retter en skarp kritik mod den utidssvarende arkitektur, vi omgiver os med. Han påpeger, at engelske skolebygninger gennem historien udelukkende er blevet designet til at holde på varmen om vinteren, frem for at fungere som et værn mod sommerens brændende stråler.
Da hedebølgen ramte i juni, måtte alle 10 skoler under dette uddannelsesnetværk i Bristol holde lukket, fordi personalet blev nødt til at blive hjemme med deres egne børn. Eksperten understreger dog, at uddannelsesinstitutionerne ikke kan løse denne landsdækkende krise alene, medmindre der sker en omfattende omstilling af både transportnetværk og byplanlægning generelt.
En klogere tilgang til nedkøling
Mange tyr til kraftfulde airconditionanlæg som en hurtig lappeløsning på det presserende problem, men de tårnhøje elpriser gør driften utroligt bekostelig. Samtidig melder montører over hele Storbritannien om en massiv overefterspørgsel og alenlange ventelister på at få installeret disse aktive kølesystemer.
Fagfolk er derfor bredt enige om, at passive løsninger udgør en langt mere lovende og bæredygtig vej frem. Emma Howard Boyd, formand for den uafhængige kommission National Heat Risk Commission ved London School of Economics, pointerer, at ægte klimamæssig modstandsdygtighed kræver bygninger, der langsigtet kan fastholde både sikkerhed, velvære og et lavt energiforbrug.
Husejere opfordres derfor kraftigt til at tænke i førsteklasses isolering, udvendig afskærmning og strategisk plantning af træer. Disse naturlige tiltag er yderst effektive til at bevare en behagelig temperatur indendørs, mindske afhængigheden af dyr strøm og dermed give vigtig luft i privatøkonomien.
Banebrydende teknologi til vinduesglas
Heldigvis pibler det frem på markedet med nytænkende virksomheder, der præsenterer stærke koncepter. Et strålende eksempel er startup-virksomheden Albotherm, stiftet af to dygtige dimittender fra University of Bristol. Deres forskerhold har opfundet en unik, varmefølsom overfladebehandling, der helt automatisk farver vinduesglasset uigennemsigtigt hvidt, når temperaturen overstiger et bestemt niveau.
Direktøren for virksomheden, Molly Allington, fortæller, at de under deres omfattende tests har målt en reel nedkøling på cirka 6 grader Celsius, hvis man sammenligner med varmegennemstrømningen i et standardvindue uden belægning. Den helt store trumf ved dette moderne design er dets evne til at kaste den overskydende solenergi tilbage uden at bruge så meget som én watt elektricitet.
Hun vurderer, at en bredere udrulning af disse intelligente vinduesbelægninger kan skære drastisk ned for det samlede energiforbrug. Dette gælder særligt for store erhvervsbyggerier med mange glasfacader, som i dag er totalt afhængige af at have klimaanlæg kørende på højtryk.
Myndighederne har allerede slået fast, at en enorm national genopretningsplan lige nu arbejder på at opgradere tusindvis af eksisterende skoleområder. Formålet med de yderst tiltrængte bygningsrenoveringer er i høj grad at skabe bedre muligheder for solafskærmning og fremme en velfungerende naturlig ventilation.
