Børne- og skolepsykologer observerer ofte helt særlige adfærdsmønstre hos intelligente elever i undervisningen. Dette har dog absolut intet at gøre med hverken dovenskab eller en besværlig personlighed. I dag starter et stigende antal børn med usædvanligt store intellektuelle evner i helt almindelige folkeskoleklasser, men deres måde at reagere på skolens rammer adskiller sig markant fra gennemsnittet.
Fagfolk peger på, at den afvigende adfærd i timerne oftest bunder i en ekstremt høj hjerneaktivitet samt et stort indre behov for selvstændighed. Desværre bliver denne adfærd tit misfortolket af både lærere og forældre, der fejlagtigt tror, at eleven er uinteresseret, doven eller bevidst trodsig.
Forskning understreger, at hvis disse særligt begavede elever ikke får den rette faglige støtte, mister de ofte læringsgejsten allerede i de allertidligste skoleår. Det er derfor altafgørende at forstå, hvad der reelt foregår i hovedet på dem, og hvad der demotiverer dem.
Hvem er disse børn med stort intellektuelt potentiale?
Elever, der kategoriseres som højt begavede, opnår typisk et resultat på mindst 130 bodů i intelligenstests. Selvom de populært kaldes for små genier, er denne betegnelse oftest ret misvisende i praksis. Det handler nemlig ikke kun om, at de kan regne hurtigere ud end andre eller altid afleverer fejlfrie skriftlige opgaver.
Allerede i de osmdesátých letech påviste psykologen Michael M. Piechowski, at disse børns unikke evner strækker sig over flere områder på én og samme tid, herunder intellekt, følelsesliv og fantasi. Forskeren, der var tilknyttet Northland College, beskrev fænomenet som en form for psykologisk og følelsesmæssig overstimulerbarhed.
I hverdagen kommer dette til udtryk på mange forskellige måder. I naturfagstimerne stiller de eksempelvis spørgsmål, der rækker langt ud over det fastlagte pensum, mens de ude i skolegården lægger mærke til små sociale dynamikker og detaljer, som de fleste andre fuldstændig overser.
Studier fra Univerzita v Torontu konkluderer desuden, at disse børn formår at bearbejde ny information hele třicet procent hurtigere end deres klassekammerater. Samtidig har de en markant større trang til selvstyring i deres egen læringsproces, hvilket forklarer, hvorfor traditionel tavleundervisning oftest giver meget lidt mening for dem.
Typiske træk hos højt begavede elever i løbet af skoledagen
Der er en række tydelige karakteristika, som adskiller højt begavede børn fra resten af elevgruppen. Specialister inden for udvikling af særlige talenter har udpeget helt specifikke egenskaber, som stort set altid går igen.
- De stiller markant flere og dybere abstrakte spørgsmål end deres jævnaldrende.
- De kræver altid dybdegående forklaringer bag enhver regel og procedure.
- De mister lynhurtigt interessen, når allerede forstået fagstof skal terpes.
- De besidder et exceptionelt stort og nuanceret ordforråd i forhold til deres alder.
- De reagerer med utrolig stærke, ofte voldsomme følelser på oplevet uretfærdighed.
- De foretrækker oftest at være i selskab med ældre børn eller voksne frem for jævnaldrende.
- De kan fordybe sig fuldstændigt og næsten obsessivt i emner, der fanger deres interesse.
Børnepsykiateren James T. Webb fra Great Potential Press forklarer, at disse særlige personlighedstræk meget ofte kommer til udtryk allerede i børnehaven. Et barn kan for eksempel blive så opslugt af forhistoriske dyr, at det helt naturligt lærer samtlige latinske artsnavne udenad på rekordtid.
Når barnet starter i grundskolen, vil læreren måske bemærke, at eleven sidder og læser i tykke opslagsværker under bordet eller tegner avancerede, systematiske diagrammer i sit kladdehæfte. Dette er absolut ikke udtryk for manglende respekt over for underviseren, men derimod et helt basalt behov for mental stimulering.
Hjerneforskning fra Kalifornská univerzita v Los Angeles har faktisk bevist, at netop disse børns hjerner aktiveres fundamentalt anderledes under problemløsning. De benytter langt mere effektive nervebaner og bruger derfor minimal kognitiv energi på trivielle rutineopgaver.
Den skolesituation, som frustrerer de kvikke hoveder allermest
Skole- og børnepsykologer peger på én bestemt pædagogisk situation, som formelig dræner disse elever for al energi og motivation. Det handler ganske enkelt om den evindelige gentagelse og terperi af fagligt stof, som barnet for længst har afkodet og forstået til fulde.
Forestil dig en matematiktile, hvor læreren for tredje gang gennemgår fremgangsmåden for at løse en basal andengradsligning. Det kvikke barn fangede princippet allerede ved allerførste gennemgang, eller gennemskuede det måske endda helt intuitivt på forhånd. Alligevel kræves det, at eleven slavisk skal løse adskillige ensartede opgaver i bogen efterfulgt af yderligere tyve fuldstændig identiske regnestykker som hjemmearbejde.
Hvor denne form for massiv gentagelsestræning er helt essentiel for de fleste elever i klassen, opleves det som et direkte frustrerende tidsspilde for den stærke elev. Doktor Linda Silverman fra Centrum pro nadané děti v Denveru beskriver uden omsvøb dette udbredte fænomen som en form for direkte mental tortur for barnet.
I den virkelige verden reagerer børnene meget forskelligt på denne faglige kedsomhed. Nogle begynder at forstyrre sidekammeraten, andre forsvinder langt ind i deres egen fantasiverden, mens nogle helt nægter at røre ved opgaverne. Resultatet er desværre oftest, at omgivelserne udelukkende ser et adfærdsproblem uden at gennemskue den reelle årsag.
Sådan anbefaler eksperterne, at man arbejder med højt begavede elever
Heldigvis findes der veldokumenterede og effektive pædagogiske strategier, som både lærere og forældre med fordel kan tage i brug. Det absolutte nøgleord er at tilbyde tilstrækkelige faglige udfordringer i hverdagen, uden at det nødvendigvis betyder, at eleven skal tvinges til at springe en hel årgang over.
En omfattende evalueringsrapport udført af Národní asociace pro nadané děti v USA slår fast, at de suverænt bedste resultater opnås ved at kombinere flere forskellige undervisningsmetoder på én gang. Skolen kan med fordel lade barnet bevise sine kompetencer i et emne via en hurtig test, hvorefter tiden i stedet kan bruges på langt dybere og mere berigende læringsprojekter.
En anden fremragende løsning i klasseværelset er at differentiere selve niveauet i opgaverne. Mens den brede del af klassen arbejder med helt grundlæggende principper, kan den talentfulde elev i stedet eksperimentere med mere komplekse udregninger eller dykke ned i praksisnære anvendelsesmuligheder af teorien. Det kræver dog, at der er fri adgang til mere avancerede materialer.
Eksperter fra Univerzita Johnse Hopkinse anbefaler i høj grad også etablering af eksterne mentorordninger. Her kan barnet blive koblet sammen med en rigtig, professionel fagperson – eksempelvis en biolog fra et forskningscenter, en softwareudvikler fra den lokale it-virksomhed eller en passioneret astronom.
Hvad forældre kan gøre for at støtte det talentfulde barn
Forældrenes engagement og indsats i hjemmet spiller en massiv og afgørende rolle for barnets fortsatte intellektuelle udvikling. Børnepsykologer fremhæver ofte, at et varmt og stimulerende hjemmemiljø meget vel kan opveje for de naturlige faglige begrænsninger, der uundgåeligt findes i det brede og etablerede skolesystem.
Sørg derfor for, at jeres barn altid har nem og fri adgang til spændende viden af høj kvalitet. Det kan være alt fra inspirerende biblioteksbøger og faste abonnementer på lærerige magasiner som National Geographic Kids til digitale onlinekurser via velkendte platforme som Khan Academy. Særligt intelligente børn sulter nemlig konstant efter et flow af ny information.
Fuld opbakning til barnets særinteresser er også et utrolig vigtigt værktøj. Hvis barnet eksempelvis er dybt fascineret af biologi, så tag ofte på opdagelse på naturhistoriske museer, køb et rigtig godt mikroskop til værelset, eller meld jer ind i en lokal naturklub for unge. Denne dybe og fokuserede nørden opbygger værdifuld ekspertviden og stiller samtidig barnets store sult efter mental stimulering i hverdagen.
Sidst men ikke mindst er en åben, ærlig og konstruktiv dialog med skolens lærere fuldstændig uundværlig. Mange undervisere tager faktisk meget gerne imod konkrete og praktiske forslag til at optimere hverdagen for jeres barn. Man kan for eksempel lave en fast aftale om, at barnet får lov til at læse i en fagligt spændende bog eller måske fungere som hjælpelærer for klassekammeraterne, så snart de obligatoriske opgaver er klaret. Et velfungerende, positivt samarbejde mellem hjem og skole skaber helt fundamentalt de allerbedste vilkår for det intelligente barns trivsel og fremtid.
