11 hurtige klatreplanter — hemmeligheden bag ægte skygge
Hvis De lader altanens vægge stå bare i sommerens varme, går De glip af naturens mest effektive og velduftende skyggegivere.
Klokken er knap fem om eftermiddagen, og solen bager ubarmhjertigt ned på de lyse fliser på terrassen. Kaffekoppen på havebordet er for længst blevet lunken, mens De forsøger at finde en lille stribe skygge bag den tynde parasol, der blafrer i vinden. Mange griber instinktivt efter endnu en bekostelig markise af akrylstof, som blegner og samler skidt efter blot to sæsoner. Men løsningen på de overophedede uderum er slet ikke syntetisk, og den vokser bogstaveligt talt lige foran fødderne på os.
Hvorfor vertikale haver forandrer mikroklimaet
En naken mur fungerer som et enormt varmebatteri i sommermånederne. Murstenene suger solens stråler til sig i løbet af dagen og udstråler varmen længe efter solnedgang, hvilket kan forvandle en lukket altan eller gårdhave til en bageovn. Her træder klatreplanterne ind som naturens egne airconditionanlæg. Gennem bladenes fordampning frigives konstant fugt til luften, hvilket skaber en svalende effekt i den umiddelbare nærhed.
Når De dækker en væg med tæt løv, forhindrer De desuden solen i overhovedet at ramme murens overflade. Dette skaber en bufferzone af køligere luft mellem planten og bygningsværket, hvilket gavner både indeklimaet i det tilstødende rum og komforten på selve udearealet. Det er en simpel fysisk mekanisme, der overgår selv de dyreste skyggesejl på markedet.
Et levende plantetæppe på en sydvendt mur kan beviseligt sænke overfladetemperaturen med op til otte grader på en varm julidag.
For at opnå denne effekt kræves det dog, at planterne har de rette betingelser fra start. Et espalier af rustfrit stål eller solidt lærketræ, der monteres med mindst fem centimeters afstand til muren, sikrer den nødvendige luftcirkulation. Glemmer man denne luftspalte, risikerer man svampeangreb på både plante og facade.
3 hurtigvoksende sommerblomster til den utålmodige
Hvis De står midt i maj måned og har brug for akut skygge og afskærmning, er de etårige klatreplanter redningen. De spirer hurtigt, vokser eksplosivt og leverer et sandt festfyrværkeri af farver, inden de dør bort med den første nattefrost i november.
Susanes sortøjede charme
Den sortøjede Susan (Thunbergia alata) er en ægte sprinter i krukkehaven. Fra et lille frø sat i vindueskarmen i marts, forvandler den sig på få måneder til en frodig ranke fyldt med mørkegule, hvide eller dyborange blomster med det karakteristiske kulsorte øje i midten. For at lykkes med den på altanen skal De give den en krukke på mindst 20 liter fyldt med næringsrig muld.
Ærteblomstens nostalgiske duft
Der er få dufte, der indkapsler den nordiske sommer så perfekt som ærteblomsten (Lathyrus odoratus). Den er ideel til lavere rionet eller bambusstativer, hvor den hurtigt snor sig op i en højde på omkring to meter. Hemmeligheden bag en lang sæson er knaldhård disciplin med saksen.
Den største fejl ved dyrkning af ærteblomster er at lade dem sætte frøbælge, hvilket øjeblikkeligt får planten til at indstille produktionen af nye blomster.
Purpurvindlens daglige forestilling
Purpurvindlen (Ipomoea purpurea) byder på et fascinerende skuespil hver eneste morgen. Ved solopgang ruller den sine himmelblå, trompetformede blomster ud for at tiltrække insekter. Når eftermiddagsvarmen sætter ind, lukker blomsterne sig diskret sammen igen. Det er en plante, der nemt kan skyde tre meter i vejret på ti uger, hvilket gør den til en mester i at kamuflere et rustent nedløbsrør eller et grimt trådhegn.
De flerårige klassikere der overlever den hårde frost
For en permanent løsning, der kun bliver smukkere år for år, skal blikket rettes mod de træagtige klatreplanter. Disse kræver lidt mere tålmodighed i etableringsfasen, men kvitterer til gengæld med en enorm volumen og uforlignelig styrke.
Kaprifoliens natlige magi
Ægte kaprifolie (Lonicera caprifolium) er en gave til de sene sommeraftener. Når mørket falder på, intensiveres den tunge, sødmefulde duft fra de rørformede blomster markant for at lokke aftensværmere til. Den trives bedst, når rødderne står i fugtig skygge, mens toppen kan søge op mod solen. En kold vinter med temperaturer ned til -15 °C er intet problem for denne hårdføre overlever.
Skovrankens elegante farvespil
Blandt clematis-slægten er storblomstrende sorter som den historiske ‘Nelly Moser’ fra 1897 fabelagtige blikfang. Hendes lyserøde kronblade med den mørkere midterstribe lyser op på ethvert espalier. Grundreglen for en succesfuld skovranke er “kold fod, varm pande”. Planten skal sættes cirka ti centimeter dybere, end den stod i plastpotten fra planteskolen, og basen bør dækkes af lavere stauder eller et tykt lag barkflis for at holde på jordfugten og skærme for solen.
Blåregnens voldsomme kraft
Få planter skaber mere drama og sydlandsk stemning end blåregnen (Wisteria sinensis). I maj forvandles hele planten til et overdådigt vandfald af violette eller hvide blomsterklaser, der udsender en berusende duft. Men den kræver sin gartner. Uden to årlige beskæringer – en sommerbeskæring i juli og en vinterbeskæring i februar – forvandler den sig hurtigt til et uoverskueligt vildnis af bladranker uden blomster.
Blåregnens grene udvikler med årene en enorm muskelkraft, der uden problemer kan vride et tyndt nedløbsrør af plast i stykker eller trække tagrender skæve.
Klatrerosens ufejlbarlige skønhed
Ingen liste over vertikal havekunst er komplet uden rosen. Sorten ‘New Dawn’ blev introduceret i 1930 og anses stadig for at være en af verdens mest pålidelige klatreroser. Den præsterer porcelænslyserøde, let duftende blomster over en meget lang periode og tåler tilmed en mere skyggefuld placering og fattigere jord end de fleste andre roser. Den klatrer dog ikke af sig selv; De skal omhyggeligt binde de spændstige grene fast til et solidt stativ.
Eksotiske indslag når pladsen tillader det
Nogle mure skriger bare på noget ud over det sædvanlige. Hvis De har mod på lidt botaniske eksperimenter, byder planteverdenen på klatreplanter med yderst overraskende egenskaber.
Trompetrankens varme farver
Hvis De bor et sted med en sydvendt, beskyttet mur, der bliver brændende varm om sommeren, vil trompetranken (Campsis radicans) føle sig hjemme. Mens andre planter hænger med bladene i tørken, folder denne varmekrævende plante sine store, orangerøde trompeter ud. Vær opmærksom på, at den ofte først blomstrer efter to til tre år på sit nye voksested, så den belønner kun den tålmodige haveejer.
Chokoladevinen der snyder sanserne
Leder De efter noget virkelig usædvanligt, er chokoladevinen (Akebia quinata) et oplagt valg. Dens fine, femkoblede blade giver en elegant, næsten asiatisk æstetik. Men det er i de tidlige forårsmåneder, den for alvor stjæler billedet. Her frembringer den små purpurfarvede blomster i klaser.
På lune forårsdage spreder chokoladevinen en intens duft af kakao og vanilje, der fuldstændig kan forandre atmosfæren på en lukket altan.
Pibeblomstens kødædende fælde
Den amerikanske pibeblomst (Aristolochia macrophylla) er primært elsket for sine gigantiske, hjerteformede blade, der lynhurtigt kan skabe en uigennemtrængelig grøn væg. Men går man tæt på, opdager man de bizar-udseende blomster, der ligner gamle merskumspiber. Disse fungerer som små fælder, der fanger fluer, indtil planten er blevet bestøvet, hvorefter fluen slippes fri igen. Planten er enormt levedygtig og kan uden problemer blive hundrede år gammel.
Humlens grønne tæppe
Humle (Humulus lupulus) er langt mere end bare en råvare til bryggeriet. Det er en af de hurtigst voksende planter i vores klima, som nemt kan skyde op mod 15 centimeter i døgnet midt på sommeren. De ru stængler griber fat i alt på deres vej. Sent på sommeren sætter hunplanterne de karakteristiske, lysegrønne og stærkt duftende humlekopper, som drysser ned over de store, lappede blade. Når frosten bider, visner hele overbygningen ned, og planten trækker al sin kraft ned i rødderne for at overvintre.
Tre afgørende faktorer før De planter
Selv den stærkeste klatreplante vil mistrives, hvis de grundlæggende forhold ikke er i orden. For at undgå skuffelser bør De gennemtænke anlægsfasen omhyggeligt, især hvis De dyrker planterne i krukker på en altan frem for i friland.
- Krukkens dimensioner: En klatreplante, der skal vokse tre meter op, kræver et massivt rodnet. Vælg altid krukker, der måler minimum 40×40 centimeter. Små potter tørrer ud på få timer på en varm julidag.
- Dræn i bunden: Læg altid et ti centimeter tykt lag lecanødder eller knuste lerkrukker i bunden, og sørg for, at krukken har huller, så overskydende vand kan løbe fra. Rødder, der sopper i vand, dør af iltmangel.
- Den rigtige jord: Brug aldrig billig pottemuld spagnum. Vælg en tungere, lerholdig krukkejord, der kan holde på både struktur og fugt i årevis uden at klaske sammen.
Næste gang blikket falder på den tomme mur, kan De roligt begynde at overveje, om den skal dufte af chokolade til foråret, eller om den skal levere flimrende, svalende skygge gennem de tætte hjerteblade allerede inden sommeren er omme.
