Det gemmer sig måske allerede i din hønsegård
Under siddepindene i din hønsegård ligger der sandsynligvis et materiale, der kan erstatte hele sække med industrielle produkter fra havecentret. Det kræver blot, at du ved, hvordan du håndterer det korrekt.
Mange haveejere leder efter billigere og mere naturlige måder at dyrke kraftigere tomater, sødere æbler og frodigere bede. I stedet for at købe dyre gødninger fra gartneriet kan det betale sig at kigge ind i sin egen hønsegård. Korrekt behandlet hønsemøg kan konkurrere med de bedste posegødninger – og overgå dem i mange tilfælde.
Hvorfor hønsemøg virker bedre end de fleste havegødninger
Eksperter inden for økologisk landbrug har længe påpeget den høje næringsværdi i fjerkræklattemøg. Det indeholder nemlig tre til fire gange så mange næringsstoffer sammenlignet med traditionel komødsning. For haveejere med egne høns betyder det adgang til en solid portion kvælstof, fosfor og kalium – de tre nøgleelementer for sund plantevækst.
Kvælstof driver væksten af blade og grøn masse, fosfor understøtter blomster og rodudvikling, mens kalium sikrer rigelig frugtdannelse og planternes generelle modstandsdygtighed over for sygdomme. Forskere fra forsøgsstationer inden for økologisk landbrug angiver, at hønsemøg indeholder cirka tre gange mere kvælstof end komødsning.
Det største potentiale ligger ikke i selve det friske møg, men i hele den forurenede strøelse fra hønsegården. Savsmuld, halm, hø eller træspåner blandet med møg skaber en ideel kombination: kulstofrigt materiale plus en kvælstofkilde. Denne blanding udgør det perfekte grundlag for en superkompost, der overgår kvaliteten af almindelig havekompost lavet af græs og blade.
I havecentre fylder hylderne med poser af gødning og jordforbedringsprodukter. Alligevel venter et meget lignende, fuldt naturligt materiale ofte allerede under dit eget tag. Man skal blot rengøre hønsegården med jævne mellemrum og bringe den tilsmudsede halm til kompostbunken.
Hvorfor du aldrig må bruge frisk møg direkte under planterne
Denne type gødning har én afgørende ulempe – i frisk tilstand er den alt for stærk. En blanding direkte fra hønsegården indeholder så høj en koncentration af næringsstoffer, at den bogstaveligt talt kan brænde rodsystemet over. I stedet for at vokse hurtigt begynder planterne at visne og dø.
Fagfolk advarer om, at frisk fjerkræklattemøg har en pH-værdi på omkring 8 til 9, hvilket er uacceptabelt for de fleste grøntsager. Det fungerer som et stærkt ætsende middel på unge rødder. Smøres det direkte under tomater eller salat, ødelægges de fine væv og uger med dyrkning af frøplanter går til spilde.
En yderligere risiko udgøres af det høje ammoniakindhold. I det lukkede rum i hønsegården kan du genkende det på den skarpe lugt. Denne gas skader i for høj koncentration både planternes rødder og blade. Hele massen skal derfor gennemgå en modningstid, hvorunder ammoniakken omdannes til mere stabile former for kvælstof.
Nøglen til succes er rolig modning. Efter rengøring af hønsegården tømmer du bedst hele den beskidte strøelse ét sted i haven – i et skygget hjørne eller i en kompostbeholder. Nedbrydningsprocessen tager cirka seks måneder, hvor mikroorganismer forvandler det skarpe, “varme” materiale til en fin, mørk kompost, som planterne trygt kan optage.
Sådan komposterer du hønsemøg korrekt i haven
For at sikre en vellykket modning skal du overholde nogle grundlæggende regler. Hele processen er ikke kompliceret, men kræver lidt tålmodighed og den rette teknik. Her er fremgangsmåden, som havekonsulenter anbefaler:
- Hæld en bunke af forurenet halm, savsmuld og hønsemøg op på et egnet sted
- Placer den i let skygge, hvor solen ikke brænder direkte på den, og den ikke udtørrer for hurtigt
- Sørg for, at massen er let fugtig – ikke mudret, men heller ikke helt tør
- Beskyt mod kraftig regn, for eksempel ved at dække med et stykke fiberdug eller en planke, men lad siderne stå åbne
- Lufter jævnligt bunken med en greb, så ilt trænger ind i kernen
- Kontroller temperatur og fugtighed – ideelt set som en udpresset svamp
I løbet af seks måneder gennemgår bunken en termal proces, hvor temperaturen indeni stiger op til 60 til 70 grader Celsius. Denne opvarmning er vigtig, fordi den dræber frøukrudt, patogener og parasitter. Samtidig accelererer den nedbrydningen af organisk materiale og stabiliseringen af næringsstoffer.
Moden hønsemøgkompost bør være mørk og klumpet med en jordagtig duft – uden markant ammoniaklugt og uden genkendelige stykker halm. Når materialet smuldre i hænderne og minder om kvalitetsjord, er det klar til brug. Kan du stadig lugte den skarpe lugt eller se store stykker uomsat organisk materiale, lader du bunken modne yderligere en måned eller to.
Hvor meget kompost du skal bruge og til hvilke planter
Når komposten efter et halvt år ligner frugtbar jord, kan du flytte den til bedene. Her er fornuftig dosering det vigtigste. Et tyndt lag på to til tre centimeter på jordens overflade er rigeligt. Et tykkere lag accelererer ikke væksten – tværtimod kan det forstyrre jordens balance, begrænse lufttilførslen til rødderne og afskrække en del af jordens organismer fra at være aktive.
Hønsemøgkompost sættes særlig pris på af planter med høje næringskrav. Det er en fremragende hjælp til græskar, courgetter og agurker, som er notoriske kvælstofslugere. Det samme gælder kål, broccoli og blomkål, der har behov for en stabil tilførsel af fosfor. Frugttræer som æbletræer, pæretræer og blommetræer, samt bærbuske som ribs og stikkelsbær, reagerer på denne type gødskning med en markant øget høst.
Gødningen spredes rundt om planterne, cirka inden for kronens eller bladenes rækkevidde – ikke tæt op ad selve stammen. Derefter blander du forsigtigt det øverste lag med jorden ved hjælp af en rive eller en hakke. Det er vigtigt ikke at overdrive med mængden – hellere lidt og regelmæssigt hvert år end én enkelt kæmpe dosis.
Mulching som det afgørende sidste trin
Lader du gødningen ligge åbent på overfladen, udtørrer solen den hurtigt, og en del af de værdifulde næringsstoffer fordamper ud i atmosfæren. Derfor betaler det sig straks efter spredningen at dække jorden med et yderligere lag organisk materiale – mulch. Den enkleste mulighed er tørt slåningsgræs, knuste blade, halm eller bark. Det vigtige er, at laget er tykt nok til at skygge for jorden, men ikke danner et uigennemtrængeligt lag.
Mulch hjælper med at bevare fugtighed, stabiliserer temperaturen ved rødderne og skaber ideale forhold for regnorme. De begynder intensivt at blande jordbunden og trække komposten stadig dybere ned i jordprofilen. Resultatet? Bedre jordstruktur, flere luftkanaler og en hurtigere og mere jævn fordeling af næringsstoffer.
Et lag mulch begrænser også opspiring af ukrudt, som normalt hurtigt ville drage fordel af den ekstra gødskning. I stedet optager de planter, du virkelig holder af, størstedelen af næringsstofferne. Under indflydelse af regn og vanding trænger mineralerne fra hønsemøgkomposten gradvist ned i dybden over mange uger, så planterne får en kontinuerlig “buffet” frem for én enkel, alt for kraftig dosis.
Eksperter inden for jordbundsbiologi understreger, at kombinationen af kompost og mulch skaber optimale forhold for gavnlige mikroorganismer og svampe. Disse organismer bearbejder yderligere den organiske masse og frigiver næringsstoffer i en form, som planterne nemt kan optage. Desuden producerer de stoffer, der forbedrer jordstrukturen og øger dens evne til at tilbageholde vand.
Hvilke resultater du kan forvente ved korrekt brug af hønsemøg
Hele metoden kan opsummeres i nogle få trin, som nemt kan gentages hvert år. Først samler du strøelse og møg fra hønsegården. Derefter lader du det ligge på et skygget sted i mindst et halvt år. Efter modning spreder du et tyndt lag på de mest krævende bede og under træerne. Til sidst dækker du det hele med mulch af græs, blade eller halm.
Ved regelmæssig brug bliver forskellen i høstudbyttet tydelig – kraftigere stængler, større frugter og færre planter, der svigter uden åbenlys grund. Mange haveejere opgiver efter en enkelt sæson de indkøbte mineralgødninger eller reducerer dem til et absolut minimum. Det viser sig, at hjemmelavet kompost af hønsemøg fuldt ud kan dække behovene i en almindelig prydplante- og nyttehave.
Husk dog på et par sikkerhedsregler. Arbejd altid med handsker, når du håndterer møg, vask hænderne grundigt, og anvend aldrig frisk materiale i nærheden af planter, hvis blade eller frugter du spiser rå inden for en kort tidshorisont. Til bede med salat eller urter bruger du udelukkende velmodnet, bearbejdet hønsemøgkompost. En god idé er desuden at skifte mellem hønsemøg og andre organiske gødninger – kompost af køkkenrester eller traditionel komødsning. På den måde får jorden en mere varieret blanding af organisk materiale, og risikoen for kvælstofovergødskning falder. I en lille have er det netop sådanne enkle, daglige tricks, der afgør, om du høster et par symbolske tomater – eller en hel kasse fuld af frugter fra en enkelt busk.
