Fra sprukne urtepotter til en have helt uden plastik
Revnede blomsterpotter, sorte folier og brugte sække med dyrkningsmedium – det kender næsten enhver haveejer til. En af dem besluttede sig for at skabe en have helt fri for plastik, og det skete gradvist gennem intelligent udskiftning af det, der slides ned.
Personen bag denne historie havde smukke bede og økologiske tomater, men rundt om dem lå sprukket plastik, sorte folier og tomme substratposer. På et tidspunkt indså han, at det var absurd, og tog beslutningen om at bygge en plastikfri have – langsomt, uden at smide alt ud på én gang, men blot ved smart at erstatte det, der var slidt op.
Plastik i haven er et voksende problem
Sorte urtepotter, havfolier og polypropylenindpakning ender efter én eller to sæsoner på lossepladsen. Ifølge eksperter inden for bæredygtigt landbrug er det muligt at erstatte de fleste af disse materialer med naturlige alternativer, der er billigere og samtidig gavnligere for jordbunden.
Du behøver ikke investere store beløb. Det handler om at bruge det, du allerede har ved hånden, og gradvist ændre dine havevaner. Overgangen til en have uden emballage er langt enklere, end du måske tror – ikke en radikal revolution, men små skridt der sparer penge og forbedrer jordens kvalitet.
Hvor du starter – urtepotter og dyrkningsmedium i stedet for plastik
Det letteste udgangspunkt er det, du ser mest: beholderne. Typiske sorte plastikurtepotter og plastsåbakker er engangsartikler i forklædning. De revner, blegner og ender i affaldet efter én til to sæsoner.
I den beskrevne have blev de erstattet af to typer beholdere. Den første er terracottapotter – de ånder, overopheder ikke rødderne og holder i årtier. Den anden er kasser af ubehandlet genbrugstræ – gamle brædder, rester fra renoveringer eller nedbrudte paller.
Terracotta er et porøst materiale. Det betyder, at luft og fugt cirkulerer frit, og rødderne rådner ikke så let som i plastik. Planter i disse beholdere vokser langsommere, men danner et tættere og sundere rodsystem. Træet nedbrydes med tiden, men det er ikke en ulempe – det ender i komposten, og et nyt stykke fra genbrug overtager pladsen.
Sådan dyrker du planter uden affald – jordklumpetrykker og hjemmelavet blanding
Det andet store problem er poser med færdigt dyrkningsmedium. De er dyre, pakket i plastikfolie og har ofte en sammensætning, der ikke har meget til fælles med frugtbar jord. Løsningen viste sig at være et hjemmelavet substrat fremstillet i haven af det, man allerede har.
Du kan lave dit eget gratis dyrkningsmedium af disse komponenter:
- cirka 50 procent modent kompost
- 30 procent almindelig havejord
- 20 procent løsningsmateriale
- si det hele gennem en fin sigte
Som løsningsmateriale kan du bruge fint grus, sand, knust kompost af grene (såkaldte flis fra unge skud) eller meget fint bark. Til udsåning er det nok at sigte blandingen gennem en sigte med masker på cirka 5 millimeter. Frø spirer stabilt i sådan et substrat, og efter sæsonen havner hele indholdet direkte i komposten. Nul plastik, nul affald.
Til planter fungerer en jordklumpetrykker også særdeles godt – et enkelt redskab, der former fugt jord til terninger. Et frø placeres i midten, og den færdige klump ender på en bakke eller i en kasse. Når plantetidspunktet kommer, trækker du ikke noget ud af en beholder, fordi der simpelthen ikke er nogen. Hele klumpen går i jorden, og resterne komposteres.
Sorte folier væk – naturlig mulch og karton mod ukrudt
Et andet stort plastikproblem er sorte folier på bedene. De skal begrænse ukrudt og fordampning, men med tiden revner de, trævler sig op, og deres fragmenter bliver i jorden i årevis. Ifølge gartnere, der beskæftiger sig med regenerativt landbrug, findes der langt bedre og billigere alternativer.
I den beskrevne have blev de erstattet af to simple lag. Det nederste består af brun karton uden glitret tryk og tape. Det øverste lag udgøres af et tykt lag organisk mulch – hø, halm, blade eller fine kviste.
Kartonen lægges direkte på jorden. Brug helst gamle forsendelseskasser uden farvetryk og folieelementer. Et sådant lag afskærer ukrudtet for lys. Efter et par uger er de fleste flerårige ukrudtsplanter markant svækkede, og efter sæsonen er kartonen næsten forsvundet – omdannet af regnorme og mikroorganismer.
Kartonen erstatter ikke bare den sorte folie – den bliver samtidig en barriere mod ukrudt og den første portion organisk stof til regnormene. Det er et materiale, du normalt har gratis derhjemme, og som nedbryder sig selv efter brug.
Hvad du dækker bedene med – naturlig mulch af det, du har
Ovenpå kartonen lægges mulch. Alt efter hvad du har i nærheden, kan det være forskelligt materiale. Oftest bruges hø eller halm fra et nærliggende landbrug. Blade samlet om efteråret eller finthakkede kviste fra beskæring af træer og buske fungerer også godt.
Mulch har flere funktioner på én gang. Det bevarer fugt i jorden, beskytter rødderne mod ekstreme temperaturer og nedbrydes gradvist, hvilket beriger jorden med næringsstoffer. Forskere inden for permakultur påpeger, at et mulchlag på mindst ti centimeter kan reducere vandingsbehovet med op til halvdelen.
Sammenlignet med sort folie har mulch endnu en fordel – det ernærer jordens organismer. Under et lag halm eller blade skabes der ideelle forhold for regnorme, biller og mikroorganismer, der forbedrer jordens struktur. Plastikfolie kvæler derimod jorden og forhindrer luftudveksling.
Det er vigtigt at efterfylde mulch regelmæssigt. De nederste lag nedbrydes løbende og bliver til muld, så nyt materiale skal tilføjes. Det er dog ingen komplikation – du kan bruge klippet græs, køkkenrester eller indsamlede blade fra omgivelserne.
Praktiske trin mod en plastikfri have – hvad der virker bedst
Overgangen til en have uden plastik er ikke et spørgsmål om én weekend. Det bedste er at starte gradvist og kun udskifte det, der netop trænger til udskiftning. Når en plastikpotte går i stykker, køber du en terracottaversion i stedet. Når dyrkningsmediet er brugt op, blander du din egen kompostblanding.
Denne tilgang har en dobbelt fordel – du spilder ikke det, der stadig fungerer, og du ophober heller ikke affald. Ifølge specialister inden for bæredygtig havebrug er netop denne fremgangsmåde den mest effektive på lang sigt, fordi den ikke kræver store investeringer eller radikale forandringer.
Erfaringerne fra den beskrevne have viser, at man i løbet af to til tre sæsoner kan eliminere det meste plastik uden større omkostninger. Resultatet er ikke blot et renere miljø, men også sundere planter, mere frugtbar jord og lavere driftsomkostninger. Måske er det værd at prøve denne tilgang hos dig selv – måske netop nu, ved starten af sæsonen?
