Hemmeligheden ligger i en helt anden tilgang til fodring
På de britiske øer er det at fodre fugle langt fra et tilfældigt drys af brødkrummer på vindueskarmen. Det er et gennemtænkt ritual. Briterne betragter det som reel hjælp til fuglenes overlevelse om vinteren – ikke som en venlig gestus “i forbifarten”. Netop derfor summer deres haver af liv, selv når frosten bider og himlen er grå.
I mange danske haver havner der ofte rester fra køkkenet i foderbrættet: et stykke rundstykke, lidt grød, gamle cornflakes. I England er tilgangen fundamentalt anderledes. Britiske haveejere ved, at fugle i vintermånederne først og fremmest kæmper om energi. Hver eneste nat udgør en enorm termisk belastning for en lille spurv eller mejse – en belastning der skal “betales” i kalorier.
Hvorfor engelske haver summer af fugle, mens vores tier stille
Det britiske koncept handler ikke om foderbræddets størrelse eller mængden af frøblandingen, men om næringsindholdet. I stedet for billige sække med korn dominerer kvalitetsprodukter, der er tilpasset fuglenes specifikke behov. Forskere fra University of Sheffield bekræftede for år tilbage, at kvaliteten af vinterfodring har direkte indflydelse på fuglenes reproduktive succes den efterfølgende sæson.
Det grundlæggende britiske princip lyder: det handler ikke om mængden, men om næringsværdien. Hvert gram spiller en rolle og opfylder en konkret funktion i metabolismen hos den lille krop, der i en frostnat kan miste op til en tiendedel af sin kropsvægt.
I England finder man hele afdelinger i havecentre dedikeret til fuglefodring. Mærker som Gardman og Peckish tilbyder snesevis af varianter af blandinger, blokke og specialiteter til forskellige fuglearter. Et sådant udvalg er stadig ved at tage form andre steder, men de grundlæggende produkter er tilgængelige.
Hvad der lander i det engelske foderbræt – og hvad vi typisk bruger
De mest værdifulde ingredienser i engelske foderbrætter omfatter en række nøgleprodukter, som fortjener særlig opmærksomhed. Eksperter fra British Trust for Ornithology tester og vurderer løbende, hvad der reelt gavner fuglene, og hvad der blot er tom fyld.
- Pillede solsikkekerner – en ægte favorit, fuld af olie og derfor meget energirig i en lille portion; fraværet af skaller reducerer rod og risikoen for skimmel
- Færdige fedtblokke med tilsat insekter – erstatter det animalske protein om vinteren, som er sværest at finde i naturen på den årstid
- Usaltede, uristede jordnødder – meget kalorietætte, populære hos mejser og andre småfugle, ofte serveret i knust form
- Negerfrø – små, fedtrige frø, en delikatesse for stillitser og andre finker
- Tørrede melorme – proteinkilde, særligt værdifuld for rødhals og rødstjert
- Havregryn – egnet i rå tilstand, ikke kogt, giver kulhydrater og fibre
Brød, der ellers er populært mange steder, anbefales bestemt ikke af britiske eksperter. Det giver meget lidt næringsværdi, fordærves hurtigt og afskrækker fuglene fra at opsøge bedre føde. Det samme gælder de billigste blandinger, hvor hvede og majs dominerer – det lyder fyldigt, men gavner fuglene meget lidt.
En god håndfuld højenergikorn er bedre end en fuld skål med tomme kalorier – sådan kan man kort beskrive forskellen mellem den typiske og den britiske tilgang. Den gennemsnitlige britiske husstand bruger cirka tyve pund om året på fuglemad.
Nem opskrift på hjemmelavede energibomber til fuglene
I engelske haver er fedtblokke, ofte hjemmelavede, meget populære. Det er en billig måde at vide præcis, hvad der havner i foderbrættet. Dyrlæger fra Royal Society for the Protection of Birds anbefaler netop denne type fodring som den mest effektive støtte i frostuge perioder.
Sådan laver du hjemmelavede fedtblokke trin for trin: tag 200 gram fast fedtstof af vegetabilsk oprindelse, for eksempel kokosolie eller specielt fuglefedt. Tilsæt 150 gram pillede solsikkekerner, 50 gram havregryn og 50 gram usaltede, hakkede jordnødder.
Smelt fedtstoffet i en gryde over svag varme. Når det er smeltet, tages gryden af varmen, og frø samt gryn blandes i. Rør grundigt, så hvert korn er dækket af fedt. Hæld massen i forme – silikoneforme til muffins, små yoghurtbægre eller andre små beholdere fungerer perfekt.
Sæt det hele i køleskabet i cirka to timer, indtil massen er helt stivnet. De færdige blokke kan hænges op i specielle kurve eller net, eller lægges på flade platforme. Placer de lavere anbragte til fugle, der søger føde ved jorden, og de højere til arter, der foretrækker hængende foderbrætter.
Placering af foderbrætter: briterne tænker som fugle
Selve blandingen er kun halvdelen af succesen. Den anden halvdel er måden, føden præsenteres på. I England ser man sjældent ét ensomt foderbræt med en tilfældig blanding. I stedet skaber haveejerne et helt “gastronomisk system” for fuglene.
Forskellige ophængningsniveauer spiller en vigtig rolle: hængende foderbrætter betjener mejser og spurve, mens lave skåle eller drys på jorden tiltrækker solsortene og rødhalsen. Små portioner, men dagligt – 50 til 150 gram pr. foderbræt i frostigt vejr er fuldt tilstrækkeligt og minimerer madspild.
Flere fodersteder reducerer konflikter mellem fuglene og mindsker stress. Konstant adgang til vand er afgørende – en skål med vand, og ved kraftig frost simpel opvarmning eller hyppig udskiftning af vandet, gør haven til et egentligt fristed.
Et rent foderbræt betyder raske fugle
Briterne investerer meget energi i at holde foderbrætterne i god stand. Snavsede beholdere, rester af opblødt korn og ekskrementer på samme sted skaber hurtigt en yngleplads for sygdomme. Én syg mejse kan smitte mange andre individer, der besøger foderbrættet undervejs.
Foderbrætterne vaskes cirka hver anden uge i varmt vand tilsat eddike, skylles grundigt og tørres. Rester af fugtig eller skimlet foder smides straks ud – i stedet for at lade det stå med tanken om, at nogen måske spiser det. Med de første markante opvarmninger reduceres fodringen, så fuglene hurtigere vender tilbage til naturlige fødekilder.
Målet er ikke at gøre fuglene afhængige af foderbrættet, men at give dem sikker støtte i vinterens hårdeste uger. Februar er særligt krævende. Naturens reserver er da stærkt udtømt, og insekterne er endnu ikke dukket op. Det er netop denne periode, man i England planlægger den mest intensive støtte med fedt og højenergikorn.
Dyrlæger advarer om, at salmonellose og trichomonose hører til de hyppigste sygdomme, der spredes ved foderbrætter. Forebyggelse handler om hygiejne og regelmæssig kontrol af madrester.
En lille ændring i haven, en stor forskel for fugle og mennesker
Engelske erfaringer viser, at man ikke behøver en park med sø for at tiltrække mange fuglearter. En lille justering af vanerne er nok: en håndfuld pillede solsikkekerner i stedet for et gammelt rundstykke, to mindre foderbrætter på forskellige steder i stedet for ét overfyldt. Disse ændringer viser sig hurtigt i antallet og konditionen af de besøgende fugle.
For haven er det også en stor gevinst. Fugle fortærer enorme mængder insekter, herunder dem der lever af kulturplanter. En have hvor fuglene overvintrer godt, har om foråret naturlige “vogtere” mod angreb af bladlus og larver. Det er særligt værdifuldt i frugthaver og grønsagshaver, hvor behovet for at begrænse kemikalier er stigende.
Det kan betale sig at kombinere fodring med plantning af buske og træer, der senere selv bliver til et spisekammer for fuglene: røn, liguster, kvalkved eller prydsolsikker er gode valg. Jo mere naturlig føde i omgivelserne, desto mindre intensiv hjælp er nødvendig om vinteren. Og en have med fulde buske, et roligt foderbræt og fuglesang bliver hurtigt et sted, man gerne opholder sig – ikke kun om foråret, men også midt i den frostkoldeste sæson.
