Moskva er færdig med at stole på udenlandske telekommunikationssystemer
Den første del af en ny russisk satellitkonsteallation har netop nået kredsløbsbanen. Rusland har besluttet sig: afhængigheden af vestlig teknologi skal ophøre – og nu handles der.
Det lavprofilerede selskab Bureau 1440, der har tætte forbindelser til den russiske stat, har for nylig sendt seksten kommunikationssatellitter op i lav kredsløbsbane. Det er det indledende skridt i projektet Rasswiet, som inden 2035 har til formål at bringe over ni hundrede satellitter i kredsløb og dermed skabe et russisk alternativ til det amerikanske Starlink-system.
For Kreml er der tale om en strategisk investering. Efter erfaringerne med sanktioner og blokering af adgangen til vestlig teknologi skal en egen satellitkonstellaation sikre uafhængighed – ikke blot for den civile sektor, men også for militæret og den statslige administration. Telekomeksperter påpeger, at satellitinternet i de seneste år er rykket fra luksuskategorien til kritisk infrastruktur, og Rusland har erkendt dette tidligere end mange europæiske regeringer.
Hvor mange satellitter har russerne faktisk sendt op?
En mandag satte Bureau 1440 seksten satellitter i lav kredsløbsbane. Til sammenligning tæller Starlink-konstellationen omkring ti tusinde satellitter og dækker størstedelen af jordens kontinenter. Det russiske netværk er altså stadig i sin spæde begyndelse – men selve det faktum, at Moskva er gået fra planer til handling, signalerer alvor bag intentionen.
Den første gruppe satellitter markerer overgangen fra testfasen til opbygningen af en reel tjeneste. Ifølge udmeldinger fra ledelsen i Bureau 1440 forberedes der snesevis af yderligere opsendelser. Hver opsendelse skal bringe yderligere titusinder af enheder i kredsløb, hvilket i løbet af få år vil skabe et netværk, der dækker de fjerne egne af Sibirien, Fjernøsten og Arktis.
Det russiske rumagentur Roskosmos har meldt ud, at der inden 2035 skal være over ni hundrede satellitter fra Rasswiet-programmet i drift. Tidslinjerne er ambitiøse: allerede næste år er det ifølge planerne meningen, at kommerciel drift med omkring to hundrede halvtreds satellitter skal gå i gang. Lykkes det, vil den russiske konstellaation inden kort tid placere sig blandt verdens største – omend stadig markant mindre end Starlink.
Derfor investerer Kreml milliarder i ruminternet
Den russiske regering har afsat cirka 1,26 milliarder dollars fra statsbudgettet til projektet. Midlerne skal dække ruminfrastruktur, jordstationer, kontrolcentre og teknologiudvikling. Bureau 1440 planlægger derudover selv at investere yderligere fire milliarder dollars inden 2030. Den samlede investering overstiger dermed fem milliarder dollars – et signal, som analytikere tolker som udtryk for, at russiske myndigheder betragter satellitinternet som en prioritet på linje med olieprojekter eller kerneenergi.
Pengene vil blive fordelt på følgende områder:
- Produktion og afprøvning af nye kommunikationssatellitter
- Modernisering af bæreraketter og opsendelsesinfrastruktur
- Udvikling af brugerterminaler til virksomheder, institutioner og private kunder
- Opbygning af software til konstellationsstyring og dataflow
- Anlæggelse af modtagestationer og kontrolcentre på russisk territorium
- Sikring af krypteret kommunikation til militære og statslige formål
Forskere fra det Moskva-baserede tekniske institut MFTI påpeger, at det russiske system i modsætning til Starlink ikke vil være kommercielt optimeret. Prioriteten er selvforsyning og modstandsdygtighed over for sanktioner. Det kan resultere i højere driftsomkostninger, men også i øget statslig kontrol over hele kæden – fra produktion til datastyring.
Krigen i Ukraine afslørede satellitternes egentlige værdi
Konflikten i Ukraine gav en afgørende lektie: satellitbaseret kommunikation er blevet et centralt redskab for både militæret og den civile administration. Starlink sikrede forbindelsen for ukrainske enheder og myndigheder i invasionens første uger, da den klassiske infrastruktur kollapsede under bombardementerne. Det amerikanske selskab SpaceX indførte efterfølgende den såkaldte whitelist – en mekanisme, der kun giver adgang til autoriserede ukrainske terminaler og blokerer enheder på den russiske side.
For russiske styrker betød det en markant begrænsning. Ifølge medieoplysninger forsøgte Den Russiske Føderations tropper at opsnappe eller udnytte fremmed satellitinfrastruktur, men med begrænset succes. Denne erfaring bekræftede for Kreml, at afhængighed af private systemer fra USA udgør en risiko for tab af kontrol i et kritisk øjeblik.
En egen konstellaation skal sikre, at det russiske militær og den statslige forvaltning har krypteret forbindelse uden for udenlandske selskabers rækkevidde. Det er et geopolitisk argument, der kan sammenlignes med energimæssig uafhængighed eller fødevaresikkerhed. Eksperter i internationale relationer minder om, at satellitnetværk hurtigt har transformeret sig fra futuristisk supplement til kritisk infrastruktur, som kan være afgørende for forløbet af en konflikt og en økonomis robusthed.
Hvad Rasswiet-projektet betyder for almindelige brugere
For den russiske befolkning kan Rasswiet-konstellationen betyde billigere og mere stabil internetadgang i regioner, hvor der i dag ikke findes noget alternativ til satellitforbindelser. Det gælder særligt de fjerne dele af Sibirien, Fjernøsten og de arktiske områder, hvor udlægning af fiberkabler ikke giver økonomisk mening.
Set fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv er det en afgørende ændring for det russiske militær og den statslige administration. Muligheden for at opretholde krypteret kommunikation uden om amerikanske eller europæiske operatører er for Moskva et argument, der kan sammenlignes med udviklingen af egne processorer eller styresystemer. Et åbent spørgsmål er, om Rusland vil tilbyde tjenester uden for sit eget territorium og i hvilken udstrækning – det vil afhænge af politiske aftaler med de enkelte lande.
I baggrunden lurer også problemet med overbelastning af kredsløbsbanen. Hundredvis af nye satellitter øger risikoen for kollisioner og dannelsen af rumaffald. Starlink møder allerede kritik fra astronomer på grund af forstyrrelser af observationer og overbelastning af den lave kredsløbsbane. Den russiske konstellaation vil kun forstærke denne tendens, selvom russiske myndigheder indtil videre forholder sig tavse om emnet.
Satellitkommunikation er ved at blive et geopolitisk slagmark
For den danske og europæiske offentlighed kan det russiske projekt virke fjernt, men det påvirker den bredere magtfordeling. Jo flere lande der opbygger egne konstellationer, desto mere omdannes satellitinternet til et felt for geopolitisk rivalisering. Det kan skabe pres for et europæisk svar på systemer fra USA, Kina eller netop Rusland.
For rumbranchen åbner der sig et nyt segment: udstyr og teknologi, der er kompatibelt med forskellige konstellationer, eller løsninger der minimerer kollisionsrisikoen i kredsløbsbanen. Sådanne nicheområder tiltrækker allerede i dag virksomheder fra blandt andet Tjekkiet og Polen, der søger måder at koble sig på forsyningskæderne i større rumprogrammer.
Hele historien om Bureau 1440 illustrerer, hvor hurtigt satellitforbindelser bevæger sig fra kategorien teknologisk kuriosum til rollen som kritisk infrastruktur. For den almindelige bruger forbliver det blot “internet fra en antenne” – men for stater og militærer er det et redskab, som kan være afgørende for forløbet af en konflikt, en økonomis modstandsdygtighed over for kriser og et lands position i den globale teknologipolitik. Det er derfor værd at følge med i, hvor hurtigt den russiske konstellaation vokser – og hvordan konkurrenterne i Europa og resten af verden reagerer.
