Hvad de seneste undersøgelser af jordbær i Europa har afsløret
De første jordbær i butikkerne lokker med farve og duft – men årets tests fra flere europæiske lande tegner et bekymrende billede. I mange pakker gemmer der sig nemlig en cocktail af forskellige plantebeskyttelsesmidler.
Sanitære kontroller viser, at en del af de jordbær, der sælges i supermarkeder, indeholder en blanding af forskellige pesticider. Forskere retter særlig opmærksomhed mod frugt fra ét sydeuropæisk land, som i årevis har været en gigant inden for produktionen.
Forbrugerne stiller sig i stigende grad spørgsmålet: Hvordan vælger man jordbær med mindst mulig kemi? Svaret er ikke enkelt, men visse tiltag kan faktisk reducere risikoen markant.
Resultaterne fra de seneste europæiske jordbærundersøgelser
I foråret 2023 bestilte det tyske forbrugermagasin Öko Test en analyse af 14 pakker jordbær købt i populære supermarkedskæder. Resultaterne var langt fra opmuntrende: I 8 af pakkerne fandt man en lang række rester af plantebeskyttelsesmidler – herunder stoffer, der allerede er forbudt i Den Europæiske Union.
I de testede jordbær fandt man en blanding af flere substanser. Nogle er farlige for bestøvende insekter, andre vækker bekymring hos onkologer. I de mest forurenede prøver optrådte der op til fire forskellige kemiske stoffer på én gang.
Blandt de fundne stoffer kan nævnes:
- ethirimol – et fungicid, der betragtes som giftigt for bier
- cyflumetofen – et middel mod mider, der er skadeligt for biodiversiteten
- bupirymat – et stof mistænkt for kræftfremkaldende egenskaber
- flonicamid – et insekticid med indvirkning på bestøvernes nervesystem
- azoxystrobin – et fungicid med langvarige rester i jorden
- fludioxonil – et stof, der også bruges efter høst for at forlænge holdbarheden
De fleste forurenede pakker stammede fra Spanien, som oversvømmer Europa med tidlige jordbær dyrket under plastfolie. Frugt fra netop dette land klarede sig gentagne gange dårligst i testene. Forskere fra Forbundskontoret for Forbrugerbeskyttelse i Tyskland understreger, at problemet har gentaget sig i flere år.
Hvorfor jordbær fra Spanien har flere pesticidrrester
Nøglen ligger i produktionens omfang og metode. Spanien er en af Europas største producenter af jordbær. I regionen Huelva, ved siden af nationalparken Doñana, breder enorme arealer af drivhuse og plastfolie-tunneler sig, hvor jordbær dyrkes næsten hele året rundt.
En så intensiv produktionsmodel har konkrete konsekvenser. Planterne gror meget tæt, hvilket fremmer spredningen af svampesygdomme. De højere temperaturer og fugtighed under folien øger presset fra skadedyr. Producenterne er under stort pres for at levere enorme mængder frugt på kort tid – ofte allerede tidligt om foråret.
I den situation griber landmændene til kombinationer af fungicider, insekticider og akaricider. Hvert enkelt middel er ganske vist individuelt godkendt, men kombinationen af dem fører til tilstedeværelsen af flere stoffer på samme frugt på én gang.
Økonomiske faktorer spiller også en væsentlig rolle. Spanske dyrkere er under hårdt pres fra supermarkedskæder, der kræver store mængder frugt til lave priser – en situation, der tvinger landmænd til at maksimere produktionen for enhver pris.
Selv økologiske jordbær er ikke altid kemifrie
Stik imod forventningerne viste selv jordbær fra økologisk landbrug sig ikke altid at være helt fri for kemi. I én af de testede pakker mærket som økologisk fandt man spor af spinosad – et middel tilladt i økologisk landbrug, men kun under strengt begrænsede forhold, og som er kendt for sin giftighed over for visse bestøvende insekter.
En separat og omfattende undersøgelse fandt sted i Storbritannien. Forskere fra University of Exeter analyserede over 3.300 prøver af jordbær tilgængelige på det britiske marked. I hele 95 procent af prøverne fandt de stoffer tilhørende gruppen PFAS – i daglig tale kaldet “evighedskemikalier”, fordi de nedbrydes ekstremt langsomt i miljøet.
Jordbær fra Spanien, der sælges i britiske supermarkeder, indeholdt hyppigere og højere niveauer af PFAS-stoffer end frugt fra andre lande. Forskerne registrerede også tilstedeværelsen af bisphenol A og andre hormonforstyrrende stoffer, som kan forstyrre hormonsystemet.
I rapporter fra Frankrig, hvor man analyserede konventionelt dyrket frugt solgt i butikker, indeholdt omkring 80 procent af de testede prøver mindst én rest af et plantebeskyttelsesmiddel. Den franske fødevaresikkerhedsagentur ANSES advarer om den kumulative effekt af disse stoffer.
Sammenligning af jordbær fra forskellige lande
Sammenligninger af pakker fra forskellige lande afslører interessante forskelle. Franske jordbær indeholder i gennemsnit cirka 60 procent færre rester af plantebeskyttelsesmidler end jordbær fra Spanien – hvilket tyder på, at dyrkningsmodellen og kemianvendelsen i Spanien er markant mere intensiv.
Polske jordbær i sæsonen – det vil sige fra slutningen af maj til begyndelsen af juli – klarer sig betydeligt bedre i tests. Den tjekkiske Statlige Landbrugs- og Fødevareinspektion fandt kun sjældent problemer ved kontrol af hjemlig frugt, primært fordi sæsonen er kortere og presset for udenfor-sæson produktion er mindre.
Tyske jordbærproducenter er i de seneste år gået over til integreret plantebeskyttelse, hvor kemiske midler kombineres med biologiske metoder. Resultatet er en lavere pesticidbelastning med bibeholdelse af tilstrækkelige udbytter. Hollandske jordbær udviser ligeledes lavere forurening end spanske, fordi producenter dér investerer i moderne beskyttelsesteknologier.
Forskere fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA overvåger løbende tendenser i pesticidresiduer. Data fra de seneste fem år viser utvetydigt, at jordbær fra Middelhavsområdet høstet uden for hovedsæsonen hører til de mest risikofyldte varer i den europæiske fødevarekurv.
Sådan reducerer du kemien i jordbær på din tallerken
Selvom det er praktisk talt umuligt at undgå al kontakt med pesticidresiduer, kan mængden i den daglige kost begrænses betydeligt. Det første og enkleste skridt er at læse etiketten omhyggeligt. Hvis det er muligt, er det bedre at undgå jordbær fra Spanien – særligt dem, der er tilgængelige meget tidligt på sæsonen.
Et sikrere valg er lokalt dyrket frugt købt i hovedsæsonen. Jordbær fra danske dyrkere høstet i juni indeholder dokumenteret færre pesticider end importeret frugt fra marts eller april. Ernæringseksperter anbefaler at foretrække korte forsyningskæder.
Den mest fornuftige strategi for forbrugerne ser sådan ud:
- Prioritér lokale jordbær fra slutningen af maj, juni og begyndelsen af juli
- Benyt korte salgskæder – markeder, andelsforeninger og lokale gårde
- Vælg økologisk dyrkede jordbær, når budgettet tillader det – særligt til børn og gravide
- Undgå at købe jordbær meget tidligt om foråret, når markedet næsten udelukkende er fyldt med intensivt foliedyrket frugt
- Spørg sælgerne om oprindelse og dyrkningsmetode
- Tjek etiketten med oprindelsesland i supermarkedet
Valget af oprindelsessted og tidspunkt for købet har afgørende indflydelse på jordbærkvaliteten. Friske jordbær fra nærområdet i den rette sæson indeholder også flere vitaminer og smager langt mere intenst end jordbær transporteret halvvejs tværs over Europa.
Vask og tilberedning af jordbær derhjemme
Vi spiser jordbær hele – med den fine skal, som ikke kan skrælles af. Vaskemetoden har derfor stor betydning. Undersøgelser viser, at grundig skylning under rindende vand kan reducere mængden af stoffer på frugten overflade.
En praktisk fremgangsmåde ser sådan ud: Læg jordbærene i et dørslag. Skyl dem i adskillige sekunder under en kold vandstråle fra hanen. Gnid frugten forsigtigt med hænderne eller en blød køkkenbørste. Fjern stilkene først efter vask, så vand ikke trænger dybt ind i frugten.
Hjemmebadet i vand med eddike, natron eller salt har ikke dokumenteret effektivitet ved fjernelse af pesticider. De kan tværtimod skabe andre problemer: efterlade egne rester på frugten, ændre smagen eller ødelægge den fine tekstur. Læger fra Institut for Hygiejne og Epidemiologi i Prag anbefaler simpelthen grundig afvaskning med rent vand.
Visse eksperter foreslår brug af en ultralydsrenser, der mekanisk hjælper med at løsne urenheder og kemiske stoffer fra overfladen. Denne metode er dog kun tilgængelig for forbrugere med det rette udstyr og er endnu ikke en almindelig standard.
Behøver man at frygte jordbær fra butikken?
I lyset af disse rapporter spørger mange sig selv, om det overhovedet er umagen værd at købe jordbær i store supermarkedskæder. Den Europæiske Unions fødevarekontrolsystem opererer med maksimalt tilladte grænseværdier for rester af plantebeskyttelsesmidler, som producenter er forpligtede til at overholde.
Problemet er, at disse normer gælder for de enkelte stoffer – ikke for summen af flere forbindelser, der kan forekomme samtidigt. Risikovurderingen er ikke enkel. De doser, der er konstateret i undersøgelserne, ligger sædvanligvis under de tærskler, der betragtes som farlige. Det er imidlertid ikke fuldt afklaret, hvordan kroppen reagerer på årelang daglig eksponering for en blanding af forskellige stoffer – særligt hos små børn.
Af denne grund støtter mange ernærings- og folkesundhedseksperter princippet om “at reducere eksponeringen, der hvor det er muligt”. Det drejer sig om en reel begrænsning af kemien i kosten – uden at falde i ekstremerne eller frygte al frugt. Toksikologer påpeger, at den kumulative effekt af pesticider snarere viser sig langsigtet end umiddelbart.
I praksis kræver en fornuftig tilgang en sondring mellem lejlighedsvist og regelmæssigt forbrug. For personer, der spiser jordbær af og til – nogle gange om året – er sundhedsrisikoen lavere end for nogen, der griber efter dem dagligt gennem hele forår og sommer. Det giver derfor mening at tilpasse forsigtighed efter hyppighed af forbrug.
Sådan planlægger du fornuftigt dine frugtindkøb
For produkter, der regelmæssigt figurerer på listerne over de mest belastede med plantebeskyttelsesmidler, er det værd at stille højere krav. Til denne gruppe hører blandt andre netop jordbær, druer og salat. For disse produkter gælder følgende nyttige retningslinjer.
Køb færre, men fra en bedre kilde. Søg efter lokale sorter i sæsonen. Vælg i videst muligt omfang økologisk frugt eller frugt fra landmænd, der begrænser kemianvendelse. Vær opmærksom på etiketter og oprindelsesland – særligt når jordbær dukker op meget tidligt. Disse enkle skridt kan markant reducere den samlede pesticidbelastning på kroppen.
Det er også værd at bemærke, at selve tilstedeværelsen af rester af plantebeskyttelsesmidler ikke gør jordbær fuldstændig værdiløse. De er fortsat en kilde til C-vitamin, fibre og antioxidanter. Kunsten består i at drage nytte af frugtens fordele og samtidig bevidst begrænse de mest problematiske kilder – i dette tilfælde primært tidlige, intensivt producerede jordbær fra Sydeuropa.
Ernæringsterapeut Markéta Svobodová fra Ernæringsinstituttet i Prag anbefaler at inkludere jordbær i kosten – men med omtanke. Ifølge hende giver det mening at kombinere forskellige frugttyper og ikke udelukkende basere sig på én slags hele året. En varieret kost reducerer automatisk eksponeringen for ethvert enkelt stof.
Giver det altså mening at helt give afkald på jordbær uden for hovedsæsonen og vente på de hjemlige?
