En vane der skader rørene, miljøet og din madlavning
Denne daglige vane ødelægger rørinstallationen, belaster miljøet og spilder en værdifuld råvare. Det, vi instinktivt opfatter som besværligt fedt, der bare skal væk, kan i virkeligheden blive en ingrediens til frokost eller genbruges på ansvarlig vis.
En enkelt ændring i din køkkenrutine er nok — du skal blot tænke bevidst over, hvad der bliver tilbage i dåsen efter fisken.
Hvorfor sardineolien ikke hører hjemme i vasken
Olie, der hældes i vasken, forsvinder ikke magisk ned i rørsystemet. Når den møder koldt vand, begynder den at stivne og klæber sig til indersiden af rørene. For hvert opvask vokser fedtlaget sig tykkere.
Efter nogle måneder sidder der noget, der minder om en fedtskorpe inde i røret. Det indsnævrer vandgennemstrømningen, giver anledning til gurglelyde og skaber ubehagelige lugte. I værste fald ender det med en fuldstændig tilstopning og en opringning til blikkenslager.
En sådan prop kombineret med madrester udgør det perfekte miljø for bakterier og insekter. Dertil kommer udgifterne til rørrensning, der nemt overstiger værdien af et helt års beholdning af fiskevarer på dåse.
Miljøpåvirkninger vi sjældent tænker over
Fedt fra køkkenet påvirker også tilstanden i floder og vandreservoirer. Selv en lille mængde olie på vandoverfladen danner et tyndt lag, der begrænser iltadgangen. For de organismer, der lever i vandet, er det et reelt problem — ikke en bagatel.
På rensningsanlæg forstyrrer overskydende fedt de mikroorganismer, der er ansvarlige for nedbrydning af forurening. Anlæggene er nødt til at forbruge mere energi og flere kemikalier for at håndtere noget, der aldrig burde være endt i kloakken.
At hælde olien i vasken virker bekvemt, men det hænger sammen med flere konsekvenser på én gang: tilstoppede rør derhjemme, øget belastning af rensningsanlæg og forurening af vandmiljøet. Forskere advarer om, at selv tilsyneladende små mængder fedt kan have en kumulativ effekt på vandøkosystemer.
Sardineolien som en rigtig køkkeningrediens
Under opbevaring trænger en del af fiskens fedt over i lagen. Det er netop derfor, sardinerne udvikler smag, og knoglerne blødgøres. I olien er der ikke bare aroma — der sidder også en del omega-3-fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer tilbage.
Når vi smider olien ud, mister vi en del af det, vi faktisk allerede har betalt for ved kassen. I mange retter kan den uden problemer erstatte en anden portion fedt — den tilføjer ikke flere kalorier end dem, vi alligevel ville have brugt, og den beriger smagen.
Ernæringseksperter påpeger, at fiskens lage indeholder værdifulde stoffer, som ved indtagelse understøtter det kardiovaskulære systems sundhed. I moderate mængder kan dette fedt tilføre kosten gavnlige fedtsyrer.
Hvad kan du bruge sardineolien til?
Hvis du holder af fiskesmag, kan denne lage fungere som en hurtig kulinarisk genvej. Den fungerer særligt godt i enkle hverdagsretter, hvor det ikke giver mening at tage den dyreste olivenolie frem fra hylden.
- Kartoffel- og grøntsagssalater – bland olien med lidt sennep, eddike eller citronsaft og peber; ideel til varme kartofler, tomater eller agurker
- Pålæg på brød – bland sardinerne med lagen, flødeost eller hytteost, lidt citronsaft og friske krydderurter; olien giver en cremet konsistens
- Hurtig pastasauce – svits hvidløg på panden, tilsæt olien fra dåsen, persille, citronskal og stykker af fisk, og vend det hele med kogt pasta
- Ovnbagte grøntsager – dryp en tynd stråle fiskeolie over bagte kartofler, gulerødder eller zucchini og vend forsigtigt
- Marinader til bagte pebre – kombinationen med eddike, hvidløg og persille skaber en intens smag
- Base til kolde supper – for eksempel gazpacho eller kolde flødesupper med tomater
- Smagsgiver til bælgfrugter – bønner eller kikærter får en interessant fiskearoma
- Dressing til spinatsalat – i kombination med citron og balsamicoeddike
I moderate mængder kan dette fedt berige kosten med gavnlige fedtsyrer, der er gode for hjertet. Det kombinerer sig godt med C-vitaminrige produkter som peberfrugt eller persille, hvilket hjælper kroppen med at optage jern fra fisken.
Hvad gør du, hvis du ikke vil spise olien?
Ikke alle bryder sig om den intense smag fra fiskeolie, og nogle gange fornemmer man ved åbning, at noget ikke er, som det skal være. Hvis lugten virker for skarp, eller fedtet smager mærkeligt, er det bedre ikke at risikere at bruge det i madlavningen.
I stedet for automatisk at gå mod vasken, stil en lille beholder frem til køkkenfedt. Det kan være et syltetøjsglas, en tom olieflaske eller en lille beholder fra yoghurt med låg.
Hæld olien i det forberedte glas, luk det til og opbevar det køligt. Med tiden samler du rester fra flere dåser, stegning og bagning. Når beholderen er fuld, har du to muligheder: smid den hel i restaffald eller kør den til den lokale genbrugsstation.
Stadigt flere kommuner i Danmark opretter indsamlingssteder, hvor madolier og madfedt fra private husholdninger sendes videre til genanvendelse. Af sådanne råvarer kan man bl.a. fremstille biobrændstof eller energi i industrielle anlæg. Forskningsinstitutioner bekræfter, at genanvendelse af brugt fedt reducerer miljøbelastningen markant.
Et glas i skabet er bedre end en tilstoppet sifon. Det indsamlede fedt kan kasseres uden at skade rørene og kan nogle gange bruges som energiråvare.
Sådan opbygger du en ny vane, når du åbner en dåse
Hele forandringen knytter sig til ét enkelt øjeblik: lige efter du har foldet låget tilbage. Det er præcis dér, beslutningen falder — om olien ender i vasken, eller om den får et nyt liv.
En simpel rækkefølge hjælper: åbn dåsen over en tallerken eller skål, ikke over vasken. Dræn fisken ned i en beholder — så ser du straks, hvor meget fedt der er tilbage. Vil du bruge det i madlavningen, hælder du det over i en lille skål eller et glas og sætter det til side på køkkenbordet.
Har du ikke lyst til at bruge det som ingrediens, hælder du resten i glasset til brugt fedt. Efter nogle gentagelser vil hånden automatisk række efter beholderen i stedet for mod vandhanen. I praksis tager det ikke mere tid end at gå hen til vasken og dreje om for vandet.
Andre ting du bør være opmærksom på med olie fra fiskevarer på dåse
Det er værd at huske, at ikke al lage har samme kvalitet. I dåserne finder vi vegetabilske olier af varierende kvalitet — nogle gange blandede, nogle gange tilsat krydderier. Etiketten afslører, om der for eksempel er brugt solsikkeolie, rapsolie eller olivenolie.
Lægger du vægt på din daglige kost, bør du betragte dette fedt som en del af helhedsbilledet og ikke som et mirakelprodukt. Det indeholder værdifulde komponenter, men er samtidig kalorierigt — så det giver mest mening at erstatte andet fedt i opskrifterne med det, frem for at tilføje ekstra skefulde oven i det, der alligevel ville havne på panden.
Til stegning egner frisk olie med høj varmebestandighed sig bedre. Brug hellere lagen fra dåsen koldt eller til kortvarig opvarmning, som i pastasaucer eller ved efterkrydring af grøntsager taget ud af ovnen. Ernæringsterapeuter anbefaler at kombinere fiskeolie med friske krydderurter som basilikum eller timian for en bedre optagelse af næringsstoffer.
Det sidste aspekt er lugten. Vil du bruge fedtet i en ret, du tager med på arbejde, er det klogere at vælge retter, hvor fiskearoma naturligt passer ind — salater med grøntsager, smørrebrød, pasta — og ikke delikate retter, der kan komme til at dominere kontorkøkkenet. På den måde tager du også hensyn til dine kolleger, som måske ikke er vilde med kraftige fiskelugte.
