En tilsyneladende uskyldig vane med store konsekvenser
Parkering foran skolen, et hurtigt indkøb, ventning på en passager – i sådanne situationer lader mange bilister motoren køre i tomgang uden at tænke over følgerne. Denne tilsyneladende harmløse refleks kan ramme både pengepungen og luftkvaliteten – og give ubehagelige overraskelser, når politiet pludselig dukker op.
Reglerne i mange europæiske lande er blevet stadig strengere på dette område, og kontrollerne hyppigere. Det er værd at se nærmere på, hvad der egentlig sker, når bilen holder stille, mens motoren fortsætter med at arbejde.
De fleste bilister antager, at det er helt i orden at lade motoren køre, bare bilen ikke bevæger sig. Men i mange lande siger færdselsreglerne klart: Når køretøjet holder stille, skal motoren i princippet slukkes. Det gælder foran butikker, langs vejkanten, ved hjemmet og ved såkaldt kortvarig standsning.
Hvornår må motoren lovligt køre i stilstand
Reglerne kræver ikke det umulige af bilisterne. Der er generelt anerkendte undtagelser, hvor motoren må forblive tændt. Det gælder, når køretøjet holder i kø eller kraftigt nedsat trafik, når det er nødvendigt straks at afrime ruderne ved regn eller høj luftfugtighed, ved drift af specialkøretøjer som renovationsbiler eller tekniske køretøjer, eller i ekstraordinære sikkerhedssituationer, hvor bilen skal forsyne vigtigt udstyr med strøm.
Derimod er det at vente på sit barn foran skolen, vente på sin partner foran en butik, eller sidde på en parkeringsplads med varme eller aircondition kørende – klassiske situationer, der mange steder ender med en bøde. Trafikeksperter advarer om, at bilister systematisk undervurderer konsekvenserne af disse korte stop for miljøet og andres helbred.
- Køretøjet holder i kø eller i kraftigt nedsat trafik
- Øjeblikkelig afriming af ruder er nødvendig ved regn eller høj luftfugtighed
- Drift af specialkøretøjer som renovationsbiler eller tekniske køretøjer
- Ekstraordinær sikkerhedssituation, hvor bilen skal forsyne vigtigt udstyr med strøm
- Ekstreme frostvejrforhold, der kræver motorens kørsel
- Teknisk nødvendighed ved køretøjer med hydrauliske eller pneumatiske systemer
- Situationer under læsning eller aflæsning af særlig last
- Førerens helbredstilstand kræver øjeblikkelig temperaturregulering i kabinen
Høje bøder for en tilsyneladende uskyldig standsning med motoren i gang
I Europa kan beløbene for denne type overtrædelse mærkes ordentligt. I Frankrig er taksten eksempelvis 135 euro – for en gennemsnitlig bilist er det et betydeligt hug i budgettet. Det er ikke længere en symbolsk advarsel, men en reel straf for en vane, der tidligere gik ustraffet hen.
I mange lande behandles overtrædelser med unødvendig motordrift på samme niveau som andre brud på miljø- og støjreglerne. Tyskland, Østrig, Belgien og Schweiz har lignende bestemmelser, og bødebeløbene spænder fra et par titusinder til hundredvis af euro. Trafikpolitiet i disse lande kontrollerer aktivt overholdelsen af reglerne, især i tætbefolkede områder.
En kontrol kan ske overalt. Myndighederne er særligt opmærksomme på bestemte steder: zoner omkring skoler og daginstitutioner, tæt bebyggede boligkvarterer, bymidter med smogbekæmpelsesprogrammer samt parkeringspladser ved indkøbscentre og offentlige kontorer. Der kræves ingen anden overtrædelse. Det er nok, at bilen holder stille, motoren kører, og føreren ikke kan angive en reel grund. Bøden udstedes på stedet – uden fratagelse af point, men med en klar besked om, at det handler om at begrænse emissioner og støj.
Hvorfor få minutters motorkørsel faktisk gør en forskel
Mange bilister bagatelliserer problemet med argumentet om, at det kun drejer sig om to minutter. Problemet opstår i stort perspektiv. Én bil producerer en lille sky af udstødningsgasser i løbet af fem minutter. Hundredvis af biler foran skoler eller offentlige bygninger – det er allerede en konkret mængde forurening.
Det anslås, at fem minutters tomgangskørsel kan udlede lige så meget kuldioxid som at køre adskillige kilometer i trafikken. Afgørende er det, at udstødningsgasserne samles meget lavt – præcis dér, hvor børn, fodgængere og cyklister trækker vejret. Særligt dieselmotorer i tomgang udsender en blanding af kvælstofoxider og fine partikler, der nemt trænger ind i kroppen.
Forskere fra europæiske institutioner, der beskæftiger sig med luftkvalitet, dokumenterer, at den kumulative effekt af holdende køretøjer med motoren i gang i byområder bidrager markant til overskridelse af forureningsgrænser. Især partiklerne PM2,5 og PM10, der dannes ved forbrænding af diesel og benzin, er ansvarlige for en række luftvejssygdomme. Studier fra universiteter i Storbritannien og Holland viser en direkte sammenhæng mellem eksponering for disse stoffer og stigning i astma hos børn.
Vedvarende udsættelse for forurenet luft resulterer i øget risiko for astma hos børn, kroniske luftvejssygdomme hos voksne, problemer med hjerte-kar-systemet og generelt lavere livskvalitet i de berørte områder. En bil, der holder med motoren kørende foran en boligblok eller en skole, bidrager sit til hvert af disse problemer.
Myten om, at hyppig motorsluk skader mekanikken
Et af de hyppigste argumenter imod at slukke motoren er frygten for slid på starteren og batteriet. Bilister gentager historier fra dengang, biler havde karburatorer, svage elektriske installationer og besværlige kolde starter. I moderne biler forudsætter konstruktørerne imidlertid, at motoren startes mange gange i løbet af en dag, og komponenterne er netop designet til dette scenarie.
Start-stop-systemer er indstillet til hyppig slukning og genstart af drivenheden. Starteren, generatoren og især batteriet har større modstandsdygtighed end i biler fra femten eller endda tredive år siden. I meget gamle biler eller ved ekstrem frost gælder det naturligvis om at bevare fornuften – men for de fleste nuværende køretøjer er det sikkert at slukke motoren ved kortere stop.
Ingeniører fra koncerner som Volkswagen, BMW, Mercedes-Benz og Renault bekræfter, at moderne startmekanismer er dimensioneret til titusindvis af startkredse. AGM– eller EFB-batterier, der anvendes i køretøjer med start-stop-systemer, har større kapacitet og modstandsdygtighed over for gentagen opladning. For de fleste bilister udgør hyppig motorsluk ved standsning altså ingen teknisk risiko.
Sådan bruger du start-stop-funktionen fornuftigt
En stor gruppe bilister deaktiverer dette system straks efter at have startet bilen, fordi det irriterer dem. Brugt korrekt hjælper det imidlertid med at spare brændstof og reducere emissioner. En god idé er at tjekke producentens anbefalinger i instruktionsbogen, regelmæssigt kontrollere batteriets tilstand – især i biler, der primært bruges i byerne – og kun midlertidigt deaktivere systemet på meget korte, gentagne ruter, hvor motoren ikke når at varme op. Det er et kompromis mellem komfort, komponenternes holdbarhed og reel brændstofbesparelse.
Eksperter fra autoværksteder anbefaler at respektere signalerne fra bordcomputeren. Hvis start-stop-systemet ikke fungerer af sig selv, kan det indikere lav motortemperatur, utilstrækkelig batteriladning eller behov for aircondition eller kabinevarme. I så fald tager automatikken sig af det hele, og der er ingen grund til at gribe ind i processen.
Brændstofbesparelse og reelle penge over et helt år
Hvert minut med motoren i tomgang er brændstof brændt forgæves. Afhængigt af motorens størrelse og type kan det være alt fra et par hundrede milliliter til en liter i timen. Flere daglige stop på et par minutter udgør overraskende store tal set over et helt år.
En bilist, der konsekvent slukker motoren ved standsning, kan årligt spare adskillige – sommetider over ti – liter brændstof, udelukkende ved at eliminere unødig tomgangskørsel. Med de nuværende benzin- og dieselpriser svarer det til adskillige hundrede til over tusind kroner, der forbliver i lommen. Dertil kommer færre udstødningsgasser og lavere risiko for bøde. For firmabiler, kurertjenester eller taxichauffører er besparelsernes omfang mange gange større.
Statistikker fra trafikforskning viser, at den gennemsnitlige europæiske bilist dagligt tilbringer omkring ti minutter med motoren kørende i stilstand. Det svarer til et årligt forbrug på femten til tyve liter brændstof, der udledes uden grund. Virksomheder som DHL, UPS og Deutsche Post indfører uddannelse af deres chauffører netop på grund af disse besparelser.
En motor, der arbejder mindre, slides langsommere. Krumtapakslen, pumper, remme – alt dette udsættes for friktion, mens motoren kører. Selv når bilen holder stille, tikker tælleren for mekanisk slid videre. At begrænse tomgangskørslen betyder langsommere olienedslidning og slid på ventildrivet, lavere belastning af kølesystemet samt færre situationer, hvor motoren opvarmes på stedet i varm luft under motorhjelmen.
Sådan opbygger du den gode vane at slukke motoren
Det nemmeste er at koble motorsluk til specifikke situationer. Så snart det er klart, at standsningen vil vare mere end et par titusinde sekunder, er det værd at række ud efter tændingsnøglen eller start-stop-knappen. En god mental tommelfingerregel er: Har jeg tid til at tage telefonen frem, svare på en besked eller justere navigationen – så har jeg også tid til at slukke motoren.
For professionelle chauffører, kurerer, taxichauffører og leveringspersoner kan det betale sig at planlægge ruten med tekniske pauser, hvor køretøjet faktisk hviler med slukket motor. Det reducerer fristelsen til at rulle et par meter frem og holde motoren i konstant beredskab. At ændre én vane giver flere effekter på én gang: færre udstødningsgasser i luften, lavere brændstofregninger, mindre risiko for bøde og en smule roligere samvittighed. En motor, der tier stille, når bilen holder, arbejder præcis, når det er meningen – under kørslen og ikke ved unødig tomgangskørsel ved vejkanten.













