En vane der ødelægger rør, skader miljøet og spilder et værdifuldt produkt
Det du opfatter som besværligt fedt, du bare vil af med, kan faktisk bruges som ingrediens til frokost eller håndteres som affald på en fornuftig måde. Én enkelt ændring i din køkkenrutine er alt, der skal til – og det starter med det, der bliver tilbage i dåsen efter fisken.
Derfor hører olien fra sardindåsen ikke hjemme i vasken
Olie, der hældes i afløbet, forsvinder ikke magisk ned i rørsystemet. I kontakt med koldt vand begynder den at stivne og klæber sig fast til rørenes indervægge. For hver gang du vasker op, vokser fedtlaget lidt mere.
Efter nogle måneder sidder der noget, der minder om en fedtskorpe inde i røret. Det indsnævrer vandgennemstrømningen, giver gurglende lyde og skaber ubehagelige lugte. I værste fald resulterer det i et fuldstændigt tilstoppet afløb og en dyr blikkenslager.
Fedtaflejringer kombineret med madrester danner det perfekte miljø for bakterier og skadedyr. Regningen for at rense installationen kan nemt overstige værdien af et helt års forsyning af dåsefisk. Det er et problem, der ikke løser sig selv.
Miljøpåvirkninger vi sjældent tænker over
Fedt fra køkkenet påvirker også tilstanden i åer og søer. Selv en lille mængde olie på vandoverfladen danner et tyndt lag, der begrænser iltadgangen. For de organismer, der lever i vandet, er det et reelt problem – ikke en bagatel.
På rensningsanlæg forstyrrer overskydende fedt de mikroorganismer, der er ansvarlige for at nedbryde forurening. Anlæggene er nødt til at forbruge mere energi og flere kemikalier for at håndtere noget, der slet ikke behøvede at ende i kloakken.
Eksperter fra miljøorganisationer har beregnet, at en enkelt teskefuld fedt kan dække flere kvadratmeter vandoverflade. Hvad angår Danmark som helhed producerer husholdninger hvert år tusindvis af tons brugt madolie – og størstedelen ender desværre stadig i afløbet i stedet for at blive brugt som råmateriale til produktion af biobrændstof.
Olien fra sardindåsen som en fuld ingrediens i køkkenet
Under opbevaring trækker noget af fiskens fedt ud i lagen. Det er præcis derfor, sardinerne bliver mere smagfulde og benene blødere. I olien sidder ikke kun aroma, men også en del omega-3 fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer.
Når du smider olien ud, fratager du dig selv en del af de fordele, du allerede har betalt for ved kassen. I mange retter kan den sagtens erstatte en anden portion fedt – den tilføjer ikke ekstra kalorier ud over, hvad du alligevel ville bruge, og den beriger smagen.
Ernæringsforskere bekræfter, at fiskeolie indeholder værdifulde stoffer, der understøtter hjertets og blodkarrenes sundhed. Vitaminerne A, D og E, der er opløst i fedtet fra dåsen, kan bidrage til det daglige næringsstofindtag.
I moderate mængder kan dette fedt supplere kosten med gavnlige fedtsyrer. Det kombinerer sig godt med C-vitaminrige fødevarer som peberfrugt eller persille, hvilket hjælper kroppen med at optage jern fra fisken.
Hvad kan du bruge olien fra sardindåsen til?
Hvis du er glad for smagen af fisk, kan denne lake fungere som en hurtig kulinarisk genvej. Den fungerer særligt godt i enkle hjemmelavede retter, hvor det ikke giver mening at hente den dyreste olivenolie frem fra hylden.
- Kartoffel- og grøntsagssalater – bland olien med lidt sennep, eddike eller citronsaft og peber; ideel til varme kartofler, tomater eller agurk
- Pålæg til brød – bland sardinerne, laken, flødeosteeller kvark, lidt citronsaft og urter; olien giver en cremet konsistens
- Hurtig pastasauce – svits hvidløg på panden, tilsæt olie fra dåsen, persille, citronskal og stykker af fisk, og rør det hele i den kogte pasta
- Grøntsager fra ovnen – dryp en tynd stråle fiskeolie over bagte kartofler, gulerødder eller zucchini og vend dem forsigtigt
- Base til suppe – tilsæt en skefuld olie til en grøntsagsbouillon med tomater og peberfrugt for en dybere smag
- Marinader til grill – kombinér med citron, oregano og hvidløg til grøntsager eller yderligere fisk
Tilsætter du frisk basilikum, oregano eller timian, får du en hjemmelavet dressing fuld af smag. Ernæringsrådgivere anbefaler at opbevare sådan olie i køleskabet i maksimalt to dage efter åbning af dåsen.
Hvad gør du, hvis du ikke vil spise den?
Ikke alle bryder sig om den intense smag af fiskelage, og nogle gange mærker du ved åbning, at noget ikke er, som det skal være. Hvis lugten virker for skarp, eller fedtet har en mærkelig bismag, er det bedst at lade være med at tilsætte det til maden.
I stedet for automatisk at hælde det i vasken kan du sætte en lille beholder frem til køkkenfedt. Det kan være et syltetøjsglas, en tom olieflaske eller en lille beholder med skruelåg fra yoghurt.
Hæld olien i det forberedte glas, luk det, og opbevar det et køligt sted. Med tiden samler du rester fra flere dåser, stegning og bagning. Når beholderen er fuld, har du to muligheder: smid hele glasset i restaffaldet, eller bring det til et lokalt indsamlingssted.
Stadig flere kommuner i Danmark opretter indsamlingssteder, hvor madolie og fedtstoffer fra husholdninger kan afleveres til videre anvendelse. Af sådant råmateriale kan man blandt andet fremstille biobrændstof eller energi i industrielle anlæg.
Et glas i skabet er bedre end et tilstoppet sifon. Det samlede fedt kan bortskaffes uden skade på rørene og kan undertiden udnyttes som energiråstof. Sundhedsmyndigheder understreger, at korrekt bortskaffelse af brugt olie reducerer risikoen for spredning af bakterier i hjemmet.
Sådan opbygger du en ny vane, når du åbner en dåse
Hele forandringen handler om ét enkelt øjeblik: lige efter du har foldet låget op. Det er præcis dér, beslutningen falder – ender olien i vasken, eller får den et nyt liv?
En simpel rækkefølge hjælper. Åbn dåsen over en tallerken eller skål, ikke over vasken. Hæld fisken af over en beholder – så kan du med det samme se, hvor meget fedt der er tilbage.
Vil du bruge det i madlavningen, hælder du det over i en lille skål eller et glas og sætter det på køkkenbordet. Har du ikke lyst til at bruge det som ingrediens, hælder du resten i glasset til brugt fedt.
Efter nogle gange med denne rutine rækker hånden automatisk ud efter beholderen i stedet for mod vandhanen. I praksis tager det ikke mere tid end at gå hen til vasken og dreje for vandet. Ernæringsterapeuter bekræfter, at små vaneændringer har stor indvirkning på mængden af madspild.
Hvad du ellers skal være opmærksom på med olie fra fiskdåser
Det er værd at huske, at ikke al lake har samme værdi. I dåser finder du vegetabilske olier af varierende kvalitet, nogle gange blandede, nogle gange krydret. Etiketten afslører, om de for eksempel har brugt solsikkeolie, rapsolie eller olivenolie.
Hvis du er opmærksom på din daglige kost, skal du betragte dette fedt som et element i helheden – ikke som et mirakelprodukt. Det indeholder værdifulde bestanddele, men også mange kalorier, så det giver mere mening at erstatte andre fedtstoffer i opskrifterne med det frem for at tilsætte ekstra skefulde ud over, hvad der alligevel ville være i panden.
Til stegning er frisk olie med høj varmebestandighed at foretrække. Brug laken fra dåsen til kolde retter eller kortvarig opvarmning, som i pastasaucer eller til at krydre grøntsager, efter de er kommet ud af ovnen.
Det sidste punkt er lugten. Hvis du vil bruge fedtet i en ret, du efterfølgende tager med på arbejde, er det klogere at holde sig til retter, hvor fiskeduft naturligt passer ind: salater med grøntsager, smørrebrød, pasta – og ikke for eksempel delikate retter, der ellers ville komme til at dominere hele kontorkøkkenet. Har du selv erfaring med at bruge sådan olie i dit køkken?
