Din opvaskemaskine er sandsynligvis et fristed for mikroorganismer
Undersøgelser viser, at praktisk talt alle husholdningsopvaskemaskiner fungerer som tilflugtssted for mikroorganismer. Den gode nyhed er, at nogle få regelmæssige vaner kan reducere disse usynlige urenheder betydeligt.
Indersiden af en opvaskemaskine udgør et ideelt levested for bakterier og skimmelsvamp. Der hersker høj fugtighed, svingende temperaturer, kontakt med rengøringsmidler, salt, madrester og lange perioder med halvtør stilstand. For de fleste organismer er det ekstreme betingelser – men for nogle er det præcis det sted, de trives bedst.
Hvad forskerne fandt i hjemmets opvaskemaskiner
I en undersøgelse af flere titusinde husholdningsapparater fandt forskere såkaldt biofilm på samtlige gummipakninger. Det er et lag af slimede stoffer, hvori hele kolonier af mikrober lever og trives. Der er primært tale om bakterier fra slægterne Pseudomonas, Escherichia og Acinetobacter, som er kendte for at kunne forårsage infektioner hos svækkede personer. Derudover blev der fundet svampe fra slægten Candida samt mørke gærsvampe med høj modstandsdygtighed over for hårde forhold.
Forskerne rettede særlig opmærksomhed mod de såkaldte sorte gærsvampe, der koloniserer gummielementer. I én måling blev der talt over en million sådanne celler pr. kvadratcentimeter overflade. Det er fuldstændig usynligt for det blotte øje – overfladen kan blot fremstå let mørknet eller mat.
For en rask person forbliver risikoen typisk lav. Problemet kan opstå i husstande med personer med markant nedsat immunforsvar, kroniske sygdomme eller efter kræftbehandling. For den gruppe kan luft fyldt med sporer udgøre en yderligere belastning.
Derfor bliver opvaskemaskinen et paradis for mikroorganismer
En opvaskemaskine er ikke et sterilt laboratorium. Det er et fugtigt, varmt kammer, hvor biofilm vokser på pakninger, filter og sprøjtearme – selv når indersiden ser ren ud. Mange mennesker bruger af vane eller af hensyn til besparelser primært korte og køligere programmer, ofte omkring tredive til femogfyrre grader Celsius. Det hjælper på elregningen, men ikke nødvendigvis på mikrobiologien i apparatet.
Lavere temperaturer klarer sig dårligere mod biofilm. Laget af slim og madrester fungerer som et beskyttende skjold. Mikroorganismerne gemmer sig i det, overlever den næste vaskecyklus og koloniserer i ro og mag nye afkroge. Resultatet er et apparat, der fungerer som oplagring for svampesporer og bakterier.
Indersiden af en netop afsluttet vaskecyklus er varm og fugtig. Når man åbner lågen, stiger damp op fra maskinen. Forskere advarer om, at der sammen med denne damp kan svæve mikroskopiske vanddråber og partikler med svampesporer og bakterier. Det er ikke grund til panik ved enhver åbning, men viden om mekanismen er vigtig. Jo mere biofilm indeni, desto mere biologisk materiale kan potentielt havne i køkkenets luft.
Et lignende fænomen ses ved svampe og børster, der bruges i lang tid og aldrig rigtig tørrer – de bliver hurtigt til ynglesteder for mikrober. Mikroorganismer elsker steder, der ikke tørrer fuldstændigt ud: fugtige svampe, afdrypningsbakker til service, gummipakninger og bunden af filtrene i opvaskemaskinen.
Tre afgørende trin, der reelt reducerer antallet af bakterier
Gummipakningerne rundt om lågen er det absolutte hotspot for kolonisering af gær og svampe. De opfanger fugt, tilbageholder fedt, rester af saucer og mikroskopiske madstumper. Den mørke belægning langs kanterne er ofte ikke blot snavs – det er levende biofilm.
Enkle trin der virkelig virker:
- Tør pakningerne over med en gammel tandbørste én gang om ugen
- Brug en blanding af varmt vand og eddike i forholdet cirka halvt og halvt
- Ved kraftig tilsmudsning tilsættes lidt flydende sæbe eller affedtningsmiddel
- Tør derefter grundigt med køkkenrulle eller en mikrofiberklud
- Tjek alle folder i pakningerne, hvor der samler sig urenheder
- Hvis du finder sorte pletter, skal du give dem ekstra opmærksomhed
Syren fra eddike hjælper med at nedbryde biofilmens beskyttende lag, og den mekaniske skrubbning fjerner mikroorganismernes celler fra gummioverfladen. Filteret udgør den anden kritiske zone. Det opfanger madrester – præcis det, som bakterier og svampe lever af. Hvis det ikke renses i ugevis, lugter det ikke blot – det bliver en kilde til mikrober, der spredes ved hver eneste vask.
Sådan rengøres filteret og bunden af kammeret korrekt
En ubehagelig lugt ved åbning af opvaskemaskinen er næsten altid et signal om, at filteret og bunden af kammeret kræver grundig rengøring. Tag filteret ud én gang om ugen og skyl det med meget varmt vand. Hvis du kan se fedtaflejringer i maskerne, bruges en blød børste og lidt rengøringsmiddel.
Tjek bunden af kammeret under filteret – fjern større rester og skyl stedet med vand. Drys lidt bagepulver rundt om filteret, da det hjælper med at neutralisere lugt og begrænse skimmelsvampens vækst. Sprøjtearmen er ansvarlig for at fordele vand over hele kammeret. Med tiden tilstoppes dens huller af kalk, små rester og aflejringer fra rengøringsmidler.
Vandet fordeles ujævnt, og dele af apparatet skylles for dårligt – det er endnu en faktor, der bidrager til biofilm. Én gang om måneden bør du foretage en grundig teknisk rengøring. Tag sprøjtearmen af, skyl den under rindende vand, og rens hullerne med en tandstikker eller en tynd tråd.
Sæt alt tilbage og start en tom vask på mindst tres grader Celsius, og hæld et par skeer citronsyre i stedet for en tablet. Den varme cyklus med citronsyre hjælper med at opløse kalkaflejringer og forsinke dannelsen af nye aflejringer, som danner grundlag for biofilm. Når vasken er afsluttet, lades lågen stå på klem, så indersiden kan tørre grundigt.
Hvad du kan gøre i den daglige brug
I den almindelige brug er det værd at være opmærksom på nogle detaljer, der har en stor effekt over tid. Undgå at efterlade snavset service i en lukket opvaskemaskine i flere dage. Hvis du samler op til en fuld maskine, kan du sætte lågen let på klem, så luften kan cirkulere.
Giv ikke helt afkald på varme programmer. Brug køligere vask der, hvor det giver mening, men skift af og til til fuld høj temperatur. På den måde dyrker du ikke udelukkende de mikroorganismer, der bedst tåler køligere cyklusser. Det kan også anbefales jævnligt at skifte opvasketabletterne ud med kvalitetsmærker med antibakterielle tilsætningsstoffer.
Hold dig til et enkelt skema: ugentlig vedligeholdelse af pakninger og filter, månedlig dybderengøring med citronsyre og et lejlighedsvist varmt program på tres grader eller derover. Skærebrætter til råt kød, kraftigt tilsmudsede gryder eller beholdere efter råt fjerkrækød skylles helst for hånden inden de sættes i maskinen. Det reducerer den mikrobiologiske og mekaniske belastning på apparatet.
Kan opvaskemaskinen udgøre en sundhedsrisiko?
For en rask person med normalt immunforsvar vil opvaskemaskinen sandsynligvis ikke være en direkte kilde til helbredsproblemer. Immunsystemet kan håndtere kontakt med de fleste mikroorganismer, som alligevel cirkulerer i vores hjem, på hænder og på køkkenoverflader. Situationen ser anderledes ud i husstande med personer, der er særligt modtagelige for infektioner: efter transplantationer, under intensiv kræftbehandling eller med alvorlige lungesygdomme.
I sådanne tilfælde bliver regelmæssig rengøring af opvaskemaskinen – ved siden af udskiftning af svampe, grundig tørring af viskestykker og hyppig udluftning af køkkenet – et af de enkle forebyggende elementer. Forskere fra University of Ljubljana påviste i år totusen og elleve tilstedeværelsen af sorte gærsvampe i mere end firs procent af de testede husholdningsopvaskemaskiner. Lignende undersøgelser blev gennemført på universiteter i Holland og Tyskland med identiske resultater.
Regelmæssig pleje af opvaskemaskinen reducerer ikke blot antallet af mikrober – den forlænger også apparatets levetid og forbedrer vaskeresultaterne. Velfungerende sprøjtearme, et rent filter og pakninger uden sort belægning betyder færre serviceudgifter og mindre skuffelse i form af opvasket service, der stadig lugter af muggent. Brug blot et par minutter om ugen på maskinen, og apparatet holder meget længere uden ubehagelige overraskelser.
