Den skjulte energisynder i dit køkken
Når du tænker over strømforbruget i hjemmet, falder tankerne typisk på varmeanlægget eller varmtvandsbeholderen. Men der står et apparat i dit køkken, som arbejder døgnet rundt hele året, hverken blinker eller larmer som et fjernsyn — og alligevel trækker det konstant strøm.
Elektricitet udgør i en gennemsnitlig husstand cirka sytten procent af det samlede energiforbrug. Ifølge analyser af energimarkedet svarer det til en årlig udgift på over tredive tusinde kroner, og for større familier er beløbet markant højere.
Den største andel af de samlede energiudgifter kommer fra opvarmning, som tegner sig for omkring halvfjerds procent. Dernæst følger varmt vand og madlavning, hver med en andel på nogle få procent. Ser man derimod på de enkelte apparater, tegner der sig et ganske andet billede.
Hvorfor er køleskabet med fryser den største strømsynder
For eksperter inden for energieffektivitet kommer det ikke som nogen overraskelse, at kombinationen af køleskab og fryser topper listen over de mest energikrævende apparater i hjemmet. Det er det eneste større apparat i husholdningen, som reelt aldrig slukkes — kompressoren kører jævnligt for at holde en konstant lav temperatur inde i skabet.
Mens ovnen primært bruges til frokost eller weekendbagning, og opvaskemaskinen kører én gang om dagen eller hver anden dag, fungerer køleskabet fireogtyve timer i døgnet, syv dage om ugen, alle årets måneder. Det er præcis derfor, at det gennemsnitlige forbrug i en typisk husstand når op på cirka tre hundrede seksogfyrre kilowattimer om året.
I praksis betyder det, at køleskabet og fryseren i mange køkkener bliver den største strømforbruger af alle elektriske husholdningsapparater. Hvert enkelt apparat bruger lidt per time, men hundredvis af driftstimer forvandler de små tal til en betragtelig udgift.
Sådan klarer andre apparater sig sammenlignet med køleskabet
For at forstå omfanget er det værd at sammenligne det anslåede årlige forbrug for en række almindelige apparater. Mange mennesker er overbevist om, at computeren eller spillekonsollen trækker mest strøm. Sammenligningen viser det modsatte — køleapparaternes uafbrudte drift efterlader et langt større aftryk på elmåleren.
Ejere af store fladskærme bekymrer sig ofte om omkostningerne, men et skift til en moderne energibesparende model kan reducere de årlige udgifter med flere hundrede kroner — uden at ændre seevanerne.
- Køleskab med fryser når et årligt forbrug på omkring tre hundrede halvtreds kilowattimer
- Vaskemaskine bruger i gennemsnit cirka et hundrede og firs kilowattimer om året
- Opvaskemaskine forbruger cirka et hundrede og tyve kilowattimer årligt
- Fjernsyn bruger normalt omkring halvfems kilowattimer om året
- Computer og bærbar tilsammen kræver cirka firs kilowattimer
- Ovn forbruger ved normal brug cirka et hundrede kilowattimer om året
Hvilke enkle ændringer sænker faktisk dine regninger
Stigende energipriser har fået mange familier til at lede efter besparelser. En del af disse ændringer kan allerede ses i hverdagsvanerne. At skifte traditionelle pærer ud med LED-belysning, erstatte lange bade med kortere brusere eller sænke radiatortemperaturen med blot én grad — disse tiltag virker måske symbolske, men over et helt år gør de en mærkbar forskel på regningen.
Alligevel udnytter alt for få mennesker det potentiale, der gemmer sig i selve apparaterne. Færre end to femtedele af indkøberne sammenligner regelmæssigt energimærker, når de vælger ny vaskemaskine eller køleskab. Ligeledes skifter vi sjældent tarif eller elleverandør, og endnu sjældnere bruger vi apps til at overvåge forbruget i realtid.
Agenturer for energieffektivitet understreger, at et velvalgt og moderne apparat kan sænke strømforbruget med op til tyve til halvtreds procent sammenlignet med en ældre model. For køleskabe og frysere er det særligt vigtigt, netop fordi de kører non stop.
Hvor du finder de største besparelser i køkkenet
Selv det mest energibesparende køleskab begynder at "drikke" strøm, hvis det står det forkerte sted, er overfyldt eller nedistet. I køkkenet kan nogle få enkle vaner gøre en stor forskel.
Stil ikke køleskabet ved siden af ovnen, varmekilden eller et solbeskinnet vindue — kompressoren vil da arbejde meget længere. Afrims fryseren regelmæssigt, for et tykt islag fungerer som isolering, der besværliggør kølingen og øger forbruget. Sæt ikke varm mad direkte fra gryden ind — vent til den er afkølet til stuetemperatur.
Indstil den rette temperatur — omkring fire grader Celsius i køleskabet og minus atten grader i fryseren er normalt mere end tilstrækkeligt. Sørg for, at dørpakningen er ren og ikke sprukken, da utætte døre medfører konstant kuldetab.
Også for andre apparater er der hurtige gevinster at hente. Eco-programmer i opvask- og vaskemaskiner tager ganske vist længere tid, men de kører ved lavere temperatur og bruger markant mindre energi. Det kan også betale sig at slukke apparaterne fuldstændigt frem for at lade dem stå på standby — særligt når man rejser væk i en længere periode.
Er det værd at udskifte et gammelt køleskab med et nyt
Dilemmaet opstår ofte — er det bedre at beholde et funktionsdygtigt men gammelt apparat, eller investere i en ny og mere effektiv model? Svaret afhænger af flere faktorer — apparatets alder, energiklasse og de aktuelle elpriser.
Ældre køleskabe med tidligere mærkning kan forbruge dobbelt så meget energi som nutidens modeller med sammenlignelig volumen. Med de nuværende priser per kilowattime kan forskellen i de årlige driftsomkostninger nå op på flere tusinde kroner. Det betyder, at investeringen i et nyt apparat kan tjene sig hjem i løbet af nogle få år — særligt i en større familie, hvor køleskabet bruges intensivt.
Hvis køleskabet er over ti til tolv år gammelt, overstiger de årlige driftsomkostninger ofte prisforskellen mellem den gamle og en ny effektiv model. Ved køb er det værd at holde øje med ikke blot bogstavet for energiklasse, men også det faktiske forbrug angivet i kilowattimer per år. Det tal viser bedst, hvad du reelt kommer til at betale for driften over de næste mange år.
Sådan finder du hurtigt ud af, hvad der sluger strøm derhjemme
Hvis regningerne er begyndt at overraske dig med deres størrelse, er en hurtig undersøgelse derhjemme et godt sted at starte. Du kan på en enkel måde finde ud af, hvilke apparater der står for den største del af forbruget. Lav en liste over alle større elektriske apparater i boligen, tjek på typeskiltet eller i vejledningen for effektoptagelse og anslået forbrug.
Tænk over, hvor mange timer om dagen eller ugen hvert enkelt apparat kører, og sammenlign resultaterne med det faktiske forbrug på dine elregninger. Et simpelt wattmeter, som du sætter mellem stikkontakten og stikket, vil i løbet af få dage vise dig, hvor meget strøm et konkret apparat faktisk forbruger.
Kendskab til, hvilke apparater der kører uafbrudt, og hvordan det afspejles i de årlige omkostninger, gør det lettere at træffe fornuftige beslutninger — hvor det er nok at ændre vaner, hvad der skal justeres, og hvad det faktisk kan betale sig at investere i ved næste lejlighed. Køleskabet og fryseren er det første sted, det kan betale sig at begynde denne forandring — netop fordi de aldrig holder fri.
