Farlige kapsler? Hvornår kosttilskud skader kroppen mere end det gavner

Milliardforretning på løftet om bedre velvære

Kosttilskud er på alles læber – og i alles skabe. Millioner af mennesker tager kapsler, pulvere og dråber i håb om et stærkere immunforsvar, smukkere hår, bedre søvn eller hurtigere vægttab. Det, mange ikke ved, er at disse produkter juridisk set betragtes som fødevarer og ikke som lægemidler. Og det betyder langt lempeligere kontrol, end de fleste forestiller sig.

Det europæiske marked for kosttilskud har vokset støt i årevis. Mest populære er midler mod forkølelse og hoste, probiotika til tarmen, sovemidler samt produkter til vægttab, hud, hår, negle og immunsystemet. Reklamen lover som regel én ting: en hurtig og bekvem vej til bedre helbred.

Men virkeligheden ser anderledes ud. Kosttilskud er:

• ikke lægemidler
• må ikke love helbredende effekter
• skal kun støtte kroppens normale funktioner
• er beregnet til at tilføre næringsstoffer i koncentreret form

Kosttilskud må hverken behandle eller forebygge sygdomme – de supplerer kosten, men erstatter ingen behandling.

Producenter har stadig et ansvar: de skal sikre, at deres produkter ved korrekt brug ikke forårsager helbredsskader. Netop ved højdoserede stoffer er det en krævende opgave.

Når "naturligt" ikke er det samme som "ufarligt"

Mange forbrugere sætter automatisk lighedstegn mellem "naturligt" og "ufarligt". Det er en farlig misforståelse. Indholdsstofferne i kapsler og pulvere forekommer ofte i langt højere mængder end i almindelige fødevarer.

Et eksempel fra USA har skabt debat i årevis. Her er der dokumenteret adskillige tilfælde af leverbeskadigende reaktioner efter indtagelse af bestemte kosttilskud. Særligt ramt var produkter til vægttab, præstationsforbedring inden for sport samt diverse blandede plantebaserede præparater.

Europæiske myndigheder er også begyndt at kigge nærmere på området. Faglige udvalg arbejder på retningslinjer for bedre overvågning og vurdering af plantebaserede præparater. Målet er tættere samspil mellem forskning, myndigheder og lægestand – og større gennemsigtighed for forbrugerne.

To verdener: Vitaminer og mineraler over for planteekstrakter

Fagfolk skelner grundlæggende mellem to store grupper af kosttilskud, som adskiller sig betydeligt i risikoprofil og regulering.

Vitaminer og mineraler

Her er reglerne relativt klare. For vitamin- og mineralpræparater findes der på EU-niveau fastsatte maksimumsmængder og præcise krav til, hvilke forbindelser der må anvendes. Stofferne er kemisk veldefinerede, og dosering lader sig kontrollere.

Fejlanvendelse kan dog stadig forekomme – for eksempel hvis flere multivitaminpræparater tages samtidig, eller hvis stærkt berigede fødevarer som energy drinks indgår i billedet. Særligt fedtopløselige vitaminer som A, D, E og K samt visse mineraler som jern, selen og zink kan blive problematiske ved overdosering.

Plantebaserede præparater ("botanicals")

Betydeligt mere komplekst er det med produkter baseret på planter. Her er der typisk tale om et ekstrakt udvundet fra blade, rødder, bark eller blomster. Et sådant ekstrakt kan indeholde alt fra titusinder til hundredvis af forskellige stoffer på én gang.

Det gør vurderingen vanskelig:

• Den præcise sammensætning afhænger af sort, dyrkning, jordbund, klima og høsttidspunkt.
• Ekstraktionsmetoden – fx med vand eller alkohol – ændrer også stoffernes profil.
• Koncentrationen af de enkelte aktivstoffer varierer fra batch til batch.

Ved plantebaserede præparater er det ikke blot aktivstoffet, der er afgørende, men hele blandingen – og den er langt sværere at standardisere.

I visse lande må planter kun indgå i kosttilskud, hvis de er opført på særlige positivlister og kun til klart definerede anvendelsesformål. Formålet er at forhindre, at toksiske eller utilstrækkeligt undersøgte plantearter havner på markedet.

Hvilke bivirkninger optræder faktisk?

I flere lande eksisterer der indberetningssystemer for formodede bivirkninger fra kosttilskud. Læger, apoteker og i nogle tilfælde forbrugerne selv kan indberette mistanker. Dataene er ikke perfekte, da indberetningerne som regel er frivillige, men de tegner alligevel et billede af mulige risici.

Typisk indberettede problemer er:

• Mave-tarm-besvær som kvalme, diarré og mavesmerter
• Hudreaktioner som rødme, kløe og udslæt
• Hovedpine, uro eller søvnforstyrrelser
• Sjældnere: leverskader eller andre alvorlige komplikationer

Bestemte plantebaserede råstoffer er kommet i særligt fokus de seneste år:

I nogle tilfælde kunne en sammenhæng mellem det pågældende produkt og skaden påvises ret klart. I andre forbliver det uklart, om tidligere sygdomme, genetiske faktorer, overdosering eller forureninger spillede en rolle.

Hvorfor den samme kapsel ikke virker ens på alle

Reaktioner på kosttilskud afhænger af flere forhold:

• Dosis: Den der tager mere end anvist på pakken, øger sin risiko betydeligt.
• Kombinationer: Flere præparater på én gang kan forstærke eller påvirke hinanden.
• Forudeksisterende sygdomme: Personer med lever-, nyre- eller stofskifteproblemer reagerer mere følsomt.
• Medicin: Vekselvirkninger med blodfortyndere, blodtrykssænkende midler, psykofarmaka eller kræftmedicin er dokumenteret.
• Genetiske forskelle: Ikke alle nedbryder aktivstoffer lige hurtigt.

Den der tager medicin, bør aldrig begynde på kosttilskud i smug uden at inddrage en læge.

Sådan bruger du kosttilskud mere sikkert

Søg lægeråd

Særligt ved kroniske sygdomme, eksisterende medicinering, graviditet, amning eller ved børn bør et besøg hos den praktiserende læge altid komme først. Her kan det afklares, om der overhovedet er en mangel, eller om en kostændring ville være mere hensigtsmæssig.

Læs etiketter kritisk

Gode produkter giver klare oplysninger:

• Konkret angivelse af indholdsstoffer med mængder
• Oplysning om anbefalet daglig dosis
• Advarsler til bestemte persongrupper
• Producentens eller importørens adresse

Formuleringer som "uden bivirkninger", "100 % sikkert" eller helbredelsesløfter ved alvorlige sygdomme bør vække mistanke. Den slags udsagn er ikke blot useriøse – de er oftest også retsstridige.

Vælg indkøbskilder med omhu

Den der handler online, bør holde sig til autoriserede apoteker eller veletablerede forhandlere. Produkter fra tredjelande, der minder om lægemidler, kan indeholde andre aktivstofmængder end angivet på pakken – eller være tilsat farmakologisk aktive stoffer. Myndighederne advarer gentagne gange mod forfalskede "vidundermidler" mod overvægt eller erektionsproblemer.

Hvornår er det bedre at lade være?

Mange mennesker tager kosttilskud af vane eller som forebyggelse, uden at der er et reelt behov. Den der spiser varieret med rigeligt frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, nødder, kvalitetsolier og regelmæssigt fisk dækker som regel behovet for vitaminer og mineraler uden problemer.

I visse situationer kan præparater give mening – fx folinsyre før og tidligt i en graviditet, D-vitamin ved dokumenteret mangel eller bestemte næringsstoffer ved strengt vegansk kost. Også her bør dosis og varighed aftales med en læge.

Interessant nok kan mange af de lovede effekter – "mere energi", "stærkt stofskifte" eller "ungdomskilden for huden" – i langt højere grad opnås gennem grundlæggende livsstilsfaktorer end gennem en kapsel:

• Tilstrækkelig søvn
• Regelmæssig motion
• Stressreduktion
• Rygestop
• Mådehold med alkohol

Det fagfolk lægger mærke til – og lægfolk ofte ikke gør

Et punkt, der sjældent dukker op i den offentlige debat, handler om såkaldte kumulative effekter. D-vitamin optræder i stigende grad i multivitaminpræparater, specielle knoglFormler, børneprodukter og berigede fødevarer. Den der kombinerer flere af disse kilder, kan hurtigt nå doser, der bliver kritiske.

Det samme gælder for jod, selen og zink. Faglige selskaber har i årevis påpeget, at "mere" ikke automatisk betyder "bedre". Kroppen reagerer på såvel mangel som overforsyning med problemer – men effekterne ved overdosering viser sig ofte med forsinkelse.

Et andet punkt vedrører kombinationer af forskellige planteekstrakter. Et præparat mod søvnproblemer, et mod stress, et til leddene – hvert indeholder sine egne blandinger af sekundære plantestoffer. I hverdagen har næsten ingen overblik over, hvilke vekselvirkninger der kan opstå.

Den der alligevel ønsker at bruge kosttilskud, klarer sig bedst med en pragmatisk tilgang: få, velbegrundede præparater, begrænset indtagelsesperiode, lægeligt tilsyn og et meget nøje blik på indholdslister og dosering. Sådan mindskes risikoen for, at det formodede helbredsboost i stedet bliver et helbredsproblem.