5 sætninger, der i hemmelighed nedværdiger andres følelser – ifølge neuropsykolog

Mange mennesker sårer andre uden at være klar over det – blot gennem et par tilsyneladende harmløse sætninger om følelser.

Den der har svært ved at håndtere følelser, siger ofte præcis de ting, der får andre til at lukke helt i. Neuropsykologer og psykoterapeuter advarer: Bestemte standardvendinger nedvurderer følelser og ødelægger med tiden tillid, nærhed og selvværd.

Hvorfor det er så svært at tage andres følelser alvorligt

De fleste af os ønsker ikke at skade nogen. Alligevel oplever mange samtaler om følelser som trættende, overvældende eller bare ubehagelige. Så griber vi til sætninger, der virker som en genvej – men som i virkeligheden bagatelliserer den andens følelser.

Følelsesmæssig bekræftelse betyder: "Din følelse har lov til at være der, selvom jeg ikke deler den."

Psykoterapeutiske fagfolk understreger: Den der får lov til at vise sine følelser og oplever, at de respekteres, føler sig tryggere, mere forbundet og friere i relationer. Bliver følelser derimod nedvurderet, opstår det modsatte: skam, tilbagetrækning og magtkampe.

Typiske sætninger der gør følelser usynlige

Neuropsykologen Nawal Mustafa beskriver flere formuleringer, der dukker op i mange samtaler – og som alligevel kan virke ret giftige, når nogen deler noget vigtigt.

1. "Tag dig ikke så nær" / "Du overdriver totalt"

Denne sætning signalerer: Din følelse er forkert eller for stor. Personen hører ikke: "Du er såret" – men derimod: "Der er noget galt med dig."

• fratager den anden retten til at føle, som de gør
• skaber skam og en fornemmelse af at være "for meget"
• fører ofte til, at folk næste gang ikke fortæller noget som helst

En mere hjælpsom variant ville være: "Situationen ser anderledes ud fra min side, men jeg kan se, at det fylder meget for dig."

2. "Kan du ikke bare komme videre?"

Budskabet bag denne sætning er: "Det tager for lang tid for mig, kom dig hurtigere." Det skaber pres og formidler, at følelser er en forstyrrende faktor, der helst skal forsvinde hurtigst muligt.

Følelser følger dog ingen tidsplan. Den der er ked af det, utryg eller vred, har brug for plads – ikke en skjult ordre om at komme videre.

3. "Du tænker alt for meget"

Grubleri kan bestemt være hårdt. Men i det øjeblik nogen deler sin bekymring, virker denne sætning mere som en bebrejdelse. Problemet bliver ikke mindre, og personen føler sig oveni købet stemplet som "besværlig".

Den der reagerer sådan, forsøger ofte at stoppe sin egen overvældethed – og stopper dermed desværre også samtalen.

Et mere nuanceret alternativ: "Dine tanker kører meget højt lige nu. Vil vi sammen se på, hvad der belaster dig mest?"

4. "Vær dog taknemmelig for det, du har"

Taknemmelighed er nyttig – som et indre kompas, ikke som en mundkurv. Denne sætning sammenligner den aktuelle følelse med en angiveligt "rigtig" holdning og fremkalder skyldfølelse: "Jeg har ikke lov til at klage."

I relationer virker det særligt hårdt. Den der reagerer sådan, viser: "Jeg kan ikke holde til din utilfredshed" – i stedet for at lytte til, hvad det egentlig handler om.

5. "Du lytter aldrig til mig" – når rollerne vendes om

Denne klassiker flytter straks fokus: I stedet for at blive hos den person, der deler noget sårbart, handler det pludselig om modpartens bebrejdelser. Samtalen vælter ned i en magtkamp.

Folk der bruger sådanne sætninger, føler sig ofte selv overset – og forsvarer sig impulsivt i stedet for først at anerkende den andens følelser.

Hvor kommer nedvurderingen af følelser fra?

Ifølge fagfolk ligger der ikke altid en ond hensigt bag følelsesmæssig nedvurdering. Sådanne sætninger fungerer ofte ubevidst som selvbeskyttelse.

• Overvældethed: Den andens følelser virker for stærke, for komplicerede, for meget – så blokerer man.
• Mangel på rollemodeller: Den der sjældent oplevede ægte samtaler om følelser i barndommen, har sværere ved det senere.
• Skam og gamle sår: Den der indeni føler sig "ikke god nok", tåler nærhed ofte kun med distance.

Mennesker der knap kan bære deres egne følelser, nedvurderer automatisk også andres følelser.

Psykoterapeuten Amy Lewis Bear beskriver, hvordan nogle mennesker bærer på en dyb, gammel skam. De frygter at blive afsløret, hvis de viser sig sårbare. For at opretholde denne facade forsøger de at bevare kontrollen – blandt andet ved at gøre andre mindre eller bagatellisere deres følelser.

Hvad følelsesmæssig nedvurdering gør ved relationer

På lang sigt er det sjældent uden konsekvenser. Den der igen og igen hører, at egne følelser er "overdrevne", "unødvendige" eller "forkerte", forandrer sig.

I venskaber og parforhold forskydes balancen: Én person bærer byrden af sine uudtalte følelser, den anden bevarer tilsyneladende kontrollen. Der er ikke meget ægte nærhed tilbage.

Hvordan man kan reagere følelsesmæssigt respektfuldt

Ingen reagerer altid perfekt. Det afgørende er, om vi er villige til at lytte på en anden måde. Allerede små sproglige ændringer kan gøre en stor forskel.

Konkrete alternativer til sårende standardsætninger

• i stedet for "Du overdriver": "Jeg fornemmer, at det rammer dig hårdt."
• i stedet for "Kom nu videre": "Vil du fortælle mig lidt mere om, hvad der er så svært for dig?"
• i stedet for "Du tænker for meget": "Dine tanker kører rundt. Hvad er kernen i din bekymring?"
• i stedet for "Vær taknemmelig": "En del af dig ved, at meget er godt – og alligevel føles det forkert lige nu, er det rigtigt?"
• i stedet for "Du lytter aldrig til mig" midt i samtalen: "Jeg mærker, at jeg også gerne vil have plads til min synsvinkel. Kan vi afslutte det du har på hjerte først, og så tage mit bagefter?"

Sådanne sætninger giver følelsen et sted at være, uden at den bedømmes. De holder døren åben – i stedet for at smække den i ansigtet på den anden.

Når man selv bliver en "følelsesnedvurderer"

Mange bliver forskrækkede, når de indser: "De her sætninger bruger jeg hele tiden." Det behøver ikke være en dom over ens personlighed – det er snarere et signal om egne ufærdige processer.

Nyttige spørgsmål at stille sig selv:

• Hvilke følelser hos andre trigger mig særligt meget – tristhed, vrede, hjælpeløshed?
• Hvordan blev der håndteret følelser i min familie, da jeg voksede op?
• Hvad gør mig bange, når nogen bliver meget følelsesmæssig?

Den der kender sine egne grænser og sår, reagerer klarere – og behøver ikke nedvurdere andre for at beskytte sig selv.

Nogle gange er det nok at sætte ord på sit eget mønster: "Jeg mærker, at jeg gerne vil skubbe det til side, fordi det overvælder mig. Din følelse er stadig berettiget." Den sætning forbinder ærlighed med respekt.

Hvorfor følelsesmæssigt sprog kan trænes

Mange tror, de "bare ikke er særlig følelsesmæssige" og ikke kan ændre det. Men evnen til at håndtere følelser minder om et sprog. Den der aldrig har lært det, taler klodset – men kan øve sig.

Nyttige små hverdagsskridt er for eksempel:

• én gang om dagen bevidst spørge: "Hvordan har du det – følelsesmæssigt?" og virkelig lytte
• sætte ord på egne følelser frem for bare at sige "alt er fint"
• i konflikter tage en kort pause, inden den første forsvarsreplik slipper ud

At anerkende andres følelser betyder ikke, at man er enig i alt. Man kan sagtens være uenig og samtidig sige: "Jeg kan se, at det gør dig ondt." Netop denne kombination af tydelighed og respekt lader relationer vokse – og tager mærkbart brodden af ens eget indre pres.