Skjult pensionsgab udnyttet: Sådan øgede en 62-årig sin pension med 400 euro

Vis meandmet.dk oftere i Googles søgeresultater.

Tilføj meandmet.dk til Google

Fra 1.400 euro til næsten 1.800 euro om måneden – helt lovligt

Det lyder næsten for godt til at være sandt: En månedlig pension på lidt over 1.400 euro voksede pludselig til omkring 1.800 euro – lovligt, varigt og uden risikable genveje. Den afgørende nøgle var en særlig pensionsmodel, hvor arbejde i pensionsalderen ikke blot giver ekstra løn, men faktisk udløser retten til en anden, selvstændig pension oveni den første.

Hvordan en pensionist på 62 år udnyttede en næsten glemt regel

Manden, lad os kalde ham Marc, havde arbejdet i årtier inden for banksektoren. Hans erhvervsbiografi var ujævn, og pensionen afspejlede det: lidt over 1.400 euro netto om måneden. For mange ville det være punktet, hvor man bare accepterer beløbet og går videre.

Sådan tænkte Marc også – indtil han under en rådgivningssamtale stødte på en næsten ukendt konstruktion. Den diskuteres i lignende form også i det tyske system: Den der begynder at arbejde igen efter pensionsstart og opfylder visse betingelser, kan opbygge en anden, livsvarig pension – oven i det normale krav.

Det smarte ved modellen: Den første pension forbliver uændret, mens der samtidig opbygges et helt nyt pensionskrav fra arbejdet i pensionsalderen.

Marc opfyldte de afgørende betingelser: Han havde nået den regulære pensionsalder og havde optjent tilstrækkelige forsikringsår til at gå på fuld pension. Både sin lovpligtige og sin arbejdsgiveradministrerede pension havde han allerede ansøgt om fuldt ud.

Fuld pension og job på samme tid: Hvornår arbejde i pensionsalderen virkelig kan betale sig

Grundlaget for hans manøvre var en model, der ligner det tyske koncept om arbejde ved siden af pensionen uden loftet for ekstraindtægt – men med et ekstra element ovenpå.

Betingelser for at modtage både fuld pension og fuld løn

For at arbejde i pensionsalderen giver mere end blot en månedlig løncheck, skal visse tærskler være overskredet. I det beskrevne tilfælde gjaldt følgende:

  • Regulær pensionsalder nået (mellem 62 og 67 år, afhængigt af fødselsår).
  • Fuld pension uden fradrag, da alle nødvendige forsikringsår var opfyldt.
  • Alle lovpligtige og supplerende pensionskrav allerede ansøgt og godkendt.
  • Ny arbejdsgiver – ikke den tidligere. Ved tilbagevenden til den gamle arbejdsgiver gælder en venteperiode på seks måneder.

Den der opfylder disse punkter kan modtage løn og pension fuldstændigt sideløbende. I modsætning til den begrænsede ekstraindtjeningsmodel sættes indkomsten ikke under loft, og de nye bidrag går direkte ind i et frisk pensionskrav.

Præcis det udnyttede Marc: Han underskrev en konsulentkontrakt, to dage om ugen, hos en ny arbejdsgiver. Lønnen lå på omkring 2.500 euro brutto om måneden, og jobbet løb i 18 måneder.

Sådan opstår en anden pension – parallelt med den første

Siden begyndelsen af 2023 gælder der i det beskrevne system en klar adskillelse: Den oprindelige pension forbliver urørt. Alle bidrag fra arbejdet i pensionsalderen havner i en separat pulje.

Sådan beregnes den ekstra basispension

Fra denne anden pulje beregner den ansvarlige pensionskasse en ny, selvstændig pension. Her gælder flere regler:

  • Den beregnes altid med den fulde procentsats – ingen fradrag.
  • Børnetillæg eller lignende bonusser spiller ingen rolle i denne anden beregning.
  • Beløbet er begrænset: maksimalt fem procent af den relevante årlige beregningsgrundstørrelse.

For årene 2024 til 2026 giver det omtrent følgende størrelsesorden:

År Maksimal anden basispension pr. år (brutto) Maksimal anden basispension pr. måned (brutto, ca.)
2024 2.318,40 € ca. 193 €
2026 2.403,00 € ca. 200 €

Mere end dette loft giver basispensionen ikke. Til gengæld løber udbetalingen livslangt – et ekstra fundament, der er opbygget én gang for alle.

Hvorfor ekstrapointerne fra arbejdsgiver- eller tillægspensionen gør den store forskel

Sideløbende med basispensionen optjener personen nye point i den supplerende alderspension – svarende til det tyske arbejdsgiverpensions- eller tillægspensionssystem. For disse point gælder der intet tilsvarende loft som ved basispensionen.

Med 2.500 euro i månedlig løn over godt halvandet år opstod der en kombination af:

  • En ekstra basispension tæt på det årlige maksimum, og
  • Markant forøgede krav fra tillægspensionsordningen.

Resultatet: et samlet månedligt plus på 300 til 400 euro oveni den eksisterende pension. Den der arbejder blot få timer eller til meget lav løn, ender nærmere et par dusin euro ekstra om måneden – men ligeledes livsvarigt.

Effekten vokser med varighed og lønniveau: Flere måneder og højere løn giver mærkbart mere i tillægspension.

Faldgruberne: Hvornår arbejde i pensionsalderen næsten ingen pensionseffekt har

Konstruktionen lyder tillokkende, men den fungerer kun under klare forudsætninger. Den der ikke opnår fuld pension ved pensioneringens start, falder ind under en mere begrænset model.

I denne variant gælder der lofter for summen af pension og arbejdsindkomst. Tjener man for meget, skærer pensionskassen ned på den løbende pension. De indbetalte bidrag fra bijobbet skaber ingen nye krav – man arbejder og betaler ind, men får ingen ekstra pensionsbrik til gengæld.

Hertil kommer: I det beskrevne system er en lovændring fra 2027 allerede vedtaget. Reglerne for ekstraindtjening i pensionsalderen og mulige dobbeltrenter skal justeres igen. For dem der står lige foran pension, bliver tidspunktet for tilbagetrækning endnu mere afgørende.

Praktisk tjekliste: Sådan bruges modellen fornuftigt

Den der ønsker at følge Marcs strategi, har brug for en klar plan. Her er de vigtigste punkter samlet:

  • Tjek om den regulære pensionsalder allerede er nået, og om der er tilstrækkelige forsikringsår.
  • Ansøg om alle lovpligtige og arbejdsgiveradministrerede krav i god tid, inden den nye beskæftigelse starter.
  • Vælg en ny arbejdsgiver eller start som selvstændig; ved tilbagevenden til den tidligere arbejdsgiver kræves en venteperiode på mindst seks måneder.
  • Meld jobbet i pensionsalderen til den ansvarlige pensionskasse inden for fristen.
  • Arbejd længe nok – ideelt set 12 til 24 måneder – for at opbygge et mærkbart ekstra pensionskrav.
  • Ansøg eksplicit om den ekstra pension efter endt beskæftigelsesperiode, hvis systemet kræver det.
  • Følg løbende pensionskassens informationer om planlagte reformer.

Hvad tyske pensionister kan lære af denne sag

Også i Tyskland bliver arbejde i pensionsalderen stadig vigtigere. Lofterne for ekstraindtjening ved fortidspension er allerede hævet markant, og ved regulære alderspensioner er de helt afskaffet. Samtidig flyder bidrag fra beskæftigelse efter nåelse af den lovpligtige pensionsalder siden 2023 igen ind i nye lønpoint – forudsat at bidragene ikke er fritaget.

Mange kender knap nok disse muligheder eller undervurderer den langsigtede effekt. Et par hundrede euro ekstra om måneden lyder som en mindre korrektion – men omregnet over 15 eller 20 år i pension udgør det et beløb i den høje fem- eller sekscifrede kategori, ofte med langt bedre vilkår end klassiske opsparingsprodukter.

Den der vil udnytte dette potentiale, bør have styr på nogle begreber: „Fuld pension" betyder, at der ikke længere er fradrag, og at alle nødvendige forsikringsår er nået. „Delpension" eller „fortidspension" betyder derimod, at fradrag er mulige, og at andre regler gælder for ekstraindtjening.

Typiske situationer, hvor en lignende vej kan betale sig:

  • Fagfolk der videregiver deres viden som konsulenter eller undervisere.
  • Pensionister der fortsætter på deltid inden for deres tidligere fag.
  • Personer med fysisk krævende jobs, der i alderdommen skifter til lettere arbejde.

Risici består stadig: Den der allerede er stærkt helbredsmæssigt begrænset, bør nøje overveje, om en ekstra arbejdsbyrde er realistisk. Skatten spiller også en rolle: Højere indkomst kan føre til en højere skattesats, så der i praksis er mindre tilbage af bruttobeløbet end forventet.

Ikke desto mindre viser Marcs tilfælde meget tydeligt, hvor stor indflydelse juridiske detaljer kan have på privatøkonomien i alderdommen. Ikke alle vil hive 400 euro om måneden ud af det. Men selv et plus på 80 eller 120 euro kan gøre en afgørende forskel i hverdagen – for eksempel over for stadigt stigende bolig- eller energiudgifter. Den der spørger i tide, planlægger omhyggeligt og aktivt gennemgår sine krav, skaber sig markant mere råderum i pensionsalderen.

Scroll to Top