Hvorfor ugler er uundværlige i vores landskab
Ugler virker som besøgende fra en anden verden: lydløs flugt, stive øjne og mystiske kald i mørket. Alligevel kæmper mange arter med stadigt færre ynglesteder. Ikke kun i Frankrig, men også i det tysksprogede område forsvinder gamle træer, lader og markhegn. Netop her kommer en overraskende enkel løsning ind i billedet — en som privatpersoner kan bruge til at hjælpe fuglene direkte.
I mange europæiske regioner betragtes flere uglearter stadig som relativt almindelige. Især i landlige områder hører man deres kald i skumringen om foråret. Fagfolk taler om titusinder af ynglepar i ét land alene.
Men billedet er misvisende. Mange traditionelle ynglesteder forsvinder: Gamle frugttræer fældes, lader renoveres, loftsrum isoleres, og markhegn fjernes. For ugler betyder det færre sprækker, huller og hulrum, hvor de trygt kan yngle.
Ugler udfører et enormt arbejde i det skjulte: Et ynglepar kan spise hundredvis af mus om året — en naturlig skadedyrsbekæmpelse, som landmænd og haveejere nyder direkte godt af.
Når nætterne bliver mere støjende: Ynglesæsonens begyndelse
Mod slutningen af marts og begyndelsen af april starter mange arters vigtigste forplantningstid. Hannerne gør sig bemærket akustisk med dybe, langsomme kald, mens hunnernes lyde ofte er kortere og mere skingre.
I denne periode danner fuglene par, som derefter søger egnede ynglesteder. Finder de ingen, udebliver ynglingen i værste fald — eller fuglene tyr til usikre nicher, hvor ungerne lettere bliver bytte.
Hvad en have faktisk kan gøre
Den der ejer en have, en gård, en større altan eller et erhvervsareal, kan hjælpe netop i denne sårbare periode. Nøglen er en specialdesignet redekasse, der er tilpasset ugler.
En sådan uglekasse erstatter i praksis det manglende træhul eller den forsvundne lade-revne. Her kan fuglene yngle i fred og opdrage deres unger. Hunner lægger typisk tre til fire æg, og rugningen varer knap en måned — i den tid har de brug for absolut beskyttelse mod forstyrrelser og fjender.
Den ene genstand, der virkelig hjælper ugler
Det vigtigste element er en solid redekasse. Den kan bygges selv med lidt snilde eller købes færdig. Størrelse, materiale og åbning er afgørende faktorer.
- En robust trækasse med fladt tag beskytter mod regn.
- Indersiden bør være ubehandlet træ, så fuglene kan få fodfæste.
- Indgangsåbningen skal have mindstemmål, men må heller ikke være for stor.
- Et par centimeter strøelse af halm eller træspåner gør kassen mere attraktiv.
Den der placerer kassen det rette sted, skaber med ét slag værdifuldt levested. For fuglene betyder det: mindre stress under ynglingen, bedre overlevelseschancer for ungerne og et sikkert tilflugtssted i dårligt vejr.
Sådan bygger du en egnet uglekasse
Den ideelle redekasse afhænger af arten, men nogle grundregler er nemme at følge. Gør-det-selv-entusiaster klarer sig fint med enkle materialer fra byggemarkedet.
Vigtige mål og detaljer
Til mindre og mellemstore arter er en grundflade på omtrent en skokassestørrelse som regel tilstrækkelig — lidt højere end bred. Hvad angår åbningen anbefaler eksperter typisk en diameter på omkring 10 til 15 centimeter, så fuglene kan passere ubesværet.
Det afgørende er: Åbningen skal være stor nok til målarten, men samtidig lille nok til at holde større rovdyr ude. Er man i tvivl, kan man orientere sig ud fra anbefalinger fra naturbeskyttelsesorganisationer for de arter, der forekommer i området.
| Bygningsdel | Anbefaling |
|---|---|
| Materiale | Ubehandlet, vejrbestandigt træ (mindst 1,8 cm tykt) |
| Tag | Let fremspringende, evt. dækket med tagpap eller blik |
| Indre rum | Ru træ, ingen lak, lidt strøelse (halm, træspåner) |
| Åbning | Tilpas størrelsen til målarten, ikke for stor, så mår ikke kan trænge ind |
| Rengøring | Låge eller aftagelig top til årlig kontrol |
Sådan holdes kassen tør og sikker
En let tætning indvendigt forhindrer, at der samler sig stillestående vand. Nogle bygger bunden delvist med folie, andre borer to små afløbshuller. Det vigtige er, at der ikke permanent står vand i kassen.
Halm eller grove træspåner skaber en blød rede og udjævner små ujævnheder. Det er bedst at undgå spåner af nåletræ, da støvudviklingen i det trange rum kan være generende.
Ingen lyst til at save? Færdigkasser er et godt alternativ
Ikke alle føler sig klar til at gribe savene. I så fald kan det betale sig at kigge i velassorterede dyrehandler, byggemarkeder eller online-butikker, der specialiserer sig i vilde fugle.
Her findes færdiglavede uglekasser, nogle endda specifikt mærket til bestemte arter. Ved købet er det værd at kigge på:
- Materialets tykkelse (mindst knap to centimeter træ)
- Omhyggelig skrueforbinding uden skarpe kanter
- Vejrbestandigt tag
- Mulighed for rengøring
- Tydelig angivelse af hvilken art kassen er beregnet til
Er man i tvivl, spørger man specifikt efter modeller til mindre ugler og skovugler. Fagpersonale i specialiserede butikker kender som regel de regionalt forekommende arter og kan vurdere, hvilken kasse der passer bedst.
Det rette sted: Højde, retning og ro
Minimumskravet til en egnet placering er ro og lidt afstand til stærkt trafikerede stier. Ideelt er et højt træ eller en lade- eller husgavl.
- Højde: Fem til otte meter anses for fornuftigt for mange arter — i haver er tre til fire meter ofte muligt.
- Retning: Undgå konstant regn direkte ind, så hellere mod øst eller sydøst end mod den vejreksponerede vestside.
- Fri indflugt: Der bør være nok plads foran indgangsåbningen til at flyve ind — altså ingen tætte grene direkte foran.
- Ingen kraftig belysning: Hold afstand til skarpe lamper, bevægelsessensorer og permanent belysning.
Det er vigtigt at forstyrre kassen så lidt som muligt efter opsætning. Hyppig kontrol eller åbning under ynglingen kan få de voksne fugle til at forlade ungerne.
Hvad ugler bidrager med for mennesker og natur
Ugler virker mystiske, men er i virkeligheden højt specialiserede jægere. Deres kost består overvejende af mus og andre småpattedyr, lejlighedsvis også større insekter eller småfugle.
For landbruget betyder et stærkt uglerevier mindre museskade på markerne. For hus- og haveejere vil det sige: færre gnav-spor i skure, garager og kompostbunker. Den der tilbyder fuglene ynglesteder, støtter altså en naturlig skadedyrsbekæmpelse.
Den der vil holde mus i skak, behøver ikke automatisk gift. Flere ugler i reviret er en stille, men yderst effektiv allieret.
Sådan ved du, om kassen bliver brugt
Mange spørger sig selv: Flytter der overhovedet nogen ind? Svaret finder man ved at kigge på jorden under kassen. Typiske tegn er:
- Små gulpen, altså opkastede rester af pels og knogler
- Hvide ekskrementer på stammen eller væggen under åbningen
- Fjerfragmenter fra byttefugle (afhængigt af art)
Lyde i skumringen eller om natten — for eksempel svage pip fra ungerne — tyder ligeledes på vellykket brug. Lad venligst være med at tjekke med lommelygten — lys og forstyrrelser kan bringe ynglingen i fare.
Typiske fejl, der kan skade fuglene
Selv velmente handlinger kan nogle gange gå galt. Hyppige problemer er for lav opsætning, konstant belysning i umiddelbar nærhed eller en åbning, som måre og katte let kan trænge igennem.
Den der opsætter nye kasser, bør også undgå at montere hele rækker inden for få meters afstand af hinanden. Mange uglearter tåler ikke for meget konkurrence tæt ved og undgår overfyldte pladser.
Gør mere end blot at hænge en kasse op
En redekasse er en vigtig byggesten, men omgivelserne tæller lige så meget. Den der tillader små vildtområder i haven, skaber jagtzoner og skjulesteder for byttedyr. Høje enge, rissbunker og uryddede hjørner giver mus dækning — og dermed føde til ugler.
Også fravalget af giftlokkemad og visse plantebeskyttelsesmidler spiller en rolle. Når mus forgiftes, ender virkestofferne ofte i fødekæden. Ugler der spiser sådanne dyr, kan dø af det eller opdrage svækkede unger.
Den der har børn, kan bruge emnet til at bringe dem tættere på den hjemlige natur. En kasse bygget i fællesskab, de første fundne gulpen eller et tilfældigt uglelkald i mørket huskes længe — og styrker bevidstheden om arter, vi oftest hører, men sjældent ser.
