Menneskets historiske forbindelse til naturen og bylivets konsekvenser
Forskere fra Storbritannien og Schweiz har fremhævet, hvordan mennesker i fortiden levede i konstant kontakt med grønne landskaber og deres naturlige mikroorganismer. Spørgsmålet er, hvilken indflydelse overgangen til kunstige bymiljøer har haft på os.
En ny undersøgelse, publiceret i tidsskriftet Biological Reviews, advarer om, at bymiljøer og kunstige omgivelser fjerner mennesker fra de naturlige betingelser, som vores art har udviklet sig under.
Det hurtige tempo i økosystemernes forandring og den voksende mængde beviser for, at biologiske funktioner kan forstyrres i industrialiserede miljøer, har ført til en hypotese om, at industrialiseringen har skabt en ubalance i vores miljømæssige forhold.
Studiet er udført af Daniel Longman fra Loughborough University i Storbritannien og Colin Shaw fra Zürich Universitet i Schweiz.
Konsekvenserne er tydelige: mangel på natur og konstant udsættelse for industriel forurening kan skade immunforsvaret, fertiliteten og den mentale sundhed globalt.
Derfor foreslår forskerne skovture. Denne aktivitet udsætter mennesker for immunregulerende stimuli, der styrker immunforsvaret og fremmer en sund balance i menneskets helbred.
Det kunstige liv udfordrer menneskets evolution
Forskningen bygger på observationen af, at industrialiseringen radikalt har ændret de landskaber, mennesker bebor, og reduceret vores kontakt med naturen.
Det er blevet påvist, at mennesker tilbringer hele 93% af deres tid indendørs. Dette har ført til udviklingen af hypotesen om miljømæssig uoverensstemmelse, som beskriver de negative konsekvenser, når en art befinder sig i et nyt miljø, som den ikke er evolutionært tilpasset til.
Formålet med studiet var at fastslå, om livet i industrialiserede byer påvirker de biologiske processer, der er essentielle for overlevelse og reproduktion. Analysen sammenlignede beboere i store byer med dem, der lever i landområder.
Arbejdet undersøgte, i hvor høj grad afstand til naturen kan påvirke sundhed, adfærd og livskvalitet hos forskellige moderne menneskelige populationer.
Metoder, fund og de usynlige konsekvenser
Forskerholdet anvendte både observationsstudier og eksperimentelle undersøgelser for at identificere forskelle mellem by- og landboere.
De analyserede biologiske indikatorer og eksponering for faktorer som støj, kunstigt lys og mikroplastik, der er karakteristiske for bylandskaber.
Et af de mest markante fund var konstateringen af, at “forurenende stoffer er til stede i blodet, modermælken og vævet hos alle menneskelige populationer, inklusive spædbørn og ufødte børn.”
Reproduktionsfunktionen fungerer som et alarmsignal for helbredet. Rapporten dokumenterede et globalt fald i sædkoncentrationen på 51,6% og et fald i det samlede antal sædceller på 62,3% i regioner med høj luftforurening.
Med hensyn til immunforsvaret dokumenterer resultaterne “en sammenhæng mellem miljømæssig industrialisering, forringelse af immunfunktioner og en øget sårbarhed over for infektioner, kroniske betændelsestilstande og kræft,” hvilket præsenterer beviser for nye udfordringer i byerne.
Dette har også indflydelse på kognitive evner. Undersøgelsen viste en forringelse af opmærksomhed, arbejdshukommelse og kreativitet efter eksponering for industrialiserede bymiljøer.
Inden for fysisk form viser studier en faldende tendens blandt teenagere og voksne, der bor i byer. Muskelstyrke og kardiovaskulær ydeevne er lavere sammenlignet med personer, der er vokset op i landlige omgivelser.
Forskerne advarer desuden mod virkningerne af kronisk stress, som er udbredt i bylivet: det påvirker stofskiftet, immunforsvaret og fertiliteten.
