Fra regneark til rygende varm brændeovn
I en afsidesliggende landsby i det nordlige Frankrig har en forhenværende finansmand skabt et helt unikt landbrug med tilhørende bageri. Hvor hans hverdag før bestod af komplekse analyser og stakkevis af papirer, er luften nu fyldt med duften af brændt træ, fortidens kornsorter og en konstant summen af insekter.
Gennem mange år arbejdede Fabien Billette som en respekteret karriererådgiver inden for bankverdenen. Han nød godt af alle stillingens goder, herunder en fremragende løn, et elegant kontor med aircondition og endeløse møderækker. Alligevel følte han en stigende tomhed i sit liv. Han drømte om at skabe noget håndgribeligt, opholde sig mere i naturen og skifte de kolde tal ud med noget ægte, hvilket fik ham til at tage en drastisk beslutning i 2020.
Han etablerede sit eget blandede landbrug i regionen Marne, helt præcist i den lille by Bignicourt-sur-Saulx. På cirka 20 hektar jord dyrker han nu sit eget korn, som han selv forvandler til mel. Dette bruges efterfølgende til at bage ægte surdejsbrød og økologiske briocher i en klassisk stenovn. Kunderne på de lokale markeder er dybt begejstrede for denne fremgangsmåde. Rigtig mange af dem har sarte maver og foretrækker netop bagværk baseret på ældre hvedesorter, da den lange hævetid og den naturlige surdej gør brødet markant lettere at fordøje.
Affald eller værdifuld ressource?
At drive sin egen mølle medfører dog også visse udfordringer. Processen genererer nemlig ikke kun førsteklasses mel, men også enorme mængder hvedeklid, som er resterne af kornets ydre skal. Mens store industrielle anlæg hurtigt skiller sig af med dette ved at omdanne det til dyrefoder, begyndte det lynhurtigt at hobe sig op på det lille lokale landbrug.
Billette lagde hovedet i blød for at finde en meningsfuld anvendelse for dette naturlige biprodukt. Til at starte med forsøgte han at dyrke østershatte i restproduktet. Selvom metoden rent teknisk var en succes, viste det sig at være en dårlig forretning. Den investerede tid og de forbundne risici stod slet ikke mål med det endelige overskud.
Den driftige landmand ledte derefter efter en langt mere stabil og ukompliceret metode til at udnytte restproduktet fuldt ud. Denne søgen førte ham i sidste ende til en ret undseelig skabning, som i øjeblikket får massiv opmærksomhed inden for bæredygtigt landbrug.
Insekter som hjælpere i den cirkulære økonomi
Løsningen blev larver af melbillen, i daglig tale blot kendt som melorme. Siden 2021 har de været officielt godkendt som en såkaldt ny fødevare i hele Den Europæiske Union. De udmærker sig ved at have et ekstremt højt indhold af protein, samtidig med at selve opdrættet kræver utroligt lidt plads og nærmest intet vand.
For gårdens samlede økosystem fungerede disse insekter som den perfekte, manglende brik i puslespillet. Larverne spiser nemlig hvedeklid med stor appetit, og derudover vokser de med lynets hast. De når typisk deres optimale størrelse i løbet af 8 til 15 uger. Desuden kræver hele opsætningen hverken massive startinvesteringer eller kompliceret højteknologi.
I et roligt hjørne af landbruget finder man nu sirligt stablede kasser, der er fyldt med et tykt lag klid. For at sikre ormene den nødvendige fugt og vigtige vitaminer, supplerer han kosten med usolgt, økologisk frugt og grønt fra en nærliggende helsekostbutik. Nøglen til en succesfuld høst er at opretholde en pletfri hygiejne og sikre optimal ventilation i rummet. Med dette simple, men effektive system, kan gården nu producere omkring 10 kg larver hver eneste uge.
En utraditionel kilde til protein
Det færdige insektudbytte finder anvendelse på adskillige fronter. En portion af larverne bliver på gården, hvor de fungerer som et yderst næringsrigt supplement til de lokale høns. Insekter udgør en helt naturlig del af fjerkræets kost, hvilket tydeligt kan mærkes på hønsenes generelle sundhed og den fremragende kvalitet af deres æg.
Den overskydende del af høsten bliver solgt til begejstrede dyreavlere. Kundekredsen består ofte af folk med eksotiske fugle, krybdyr og andre spændende kæledyr. En af de mere bemærkelsesværdige bestillinger bestod endda af larver, der skulle bruges til at brødføde en gigantisk myrekoloni.
Da proteinindholdet konsekvent overstiger 60 %, rummer disse små skabninger ligeledes et enormt potentiale for storstilede landbrugsproduktioner. Særligt svine- og fjerkræsavlere er konstant på udkig efter lokalt forankrede proteinkilder. Eftersom den massive import af soja fra Sydamerika længe har været under hård miljømæssig beskydning, kan insekter meget vel ende med at overtage en betydelig del af foderproduktionen i fremtiden.
Inspiration for hele fødevaresektoren
Denne innovative tilgang er et strålende eksempel på, hvordan et lillebitte dyr kan fungere som den primære drivkraft i et helt lukket landbrugskredsløb. Nærmest intet går til spilde, og samtlige restprodukter bliver tildelt en helt ny værdi. På den måde får landmændene mulighed for at skabe ekstra indtægtskilder og mindske deres afhængighed af udefrakommende leverandører.
Grundtanken er at revurdere vores syn på det, vi normalt betragter som ubrugeligt skrald. En lang række andre fødevarematerialer kan nemlig udnyttes på lignende vis:
- Mask fra ølbrygning er fremragende som foder til kvæg eller som base for sprødt bagværk.
- Grøntsagsrester kan udnyttes optimalt gennem fermentering eller til at koge kraftfulde bouilloner.
- Uperfekt frugt, der måske ikke pynter i frugtskålen, er helt perfekt til syltetøj, kompot eller tørring.
- Brugt kaffegrums fungerer som et næringsrigt og ideelt vækstmedie til dyrkning af svampe.
Bliver insekter snart fast inventar på middagsbordet?
Tanken om at spise insekter direkte kan stadig fremkalde lidt væmmelse hos de fleste forbrugere. Selvom supermarkederne allerede tilbyder forskellige burgere og pastaer beriget med insektmel, vil man oftest slet ikke bemærke ingrediensen på smagen. Selvom det franske landbrug lige nu primært fokuserer på at producere dyrefoder, tegner projektet et meget realistisk billede af fremtidens kostvaner.
Med et stadigt stigende pres på vores landbrugsjord og svindende globale ressourcer, bliver jagten på bæredygtige alternativer uundgåelig i de kommende år. At introducere insekter i vores faste diæt kræver altid et stærkt fokus på pålidelige kilder og streng forarbejdningshygiejne, fuldstændig ligesom det gør sig gældende med traditionelt kød og fisk.
Fortællingen om manden, der vinkede farvel til bankverdenen for at omgive sig med duften af friskbagt surdejsbrød og nyskabende insektavl, er det ultimative bevis på, at en karrierevej kan tage en meget uventet drejning. Det understreger tydeligt, at ægte håndværk, klassiske metoder og alternative ressourcer sagtens kan være en enorm
