Alperne, Kaukasus, Rocky Mountains, visse dele af Andesbjergene og de afrikanske bjergkæder i lave breddegrader er blandt de mest sårbare regioner, når det kommer til gletsjernes fremtid.
Gletsjere smelter i et alarmerende tempo, og i visse dele af verden står de over for en fuldstændig udryddelse. Forskere forudser, at smeltetempoet i Alperne vil accelerere dramatisk mellem 2033 og 2041 og nå hidtil usete niveauer. Globalt set forventes tabet at kulminere et årti senere, hvor mellem 2000 og 4000 gletsjere årligt forventes at forsvinde fra planeten.
Hvis den nuværende klimapolitik fører til en temperaturstigning på 2,7 °C, vil der kun være 110 gletsjere tilbage i Centraleuropa i 2100, hvilket svarer til blot 3 % af det samlede antal. Skulle temperaturstigningen nå 4 °C, vil kun 20 gletsjere overleve. Mellemstore gletsjere som Rhône vil skrumpe ind til små isrester, mens den mægtige Aletsch-gletsjer vil splittes ad.
Forskning afslører chokerende tab
Desværre er der ingen tegn på, at denne udvikling vil aftage. Ifølge en undersøgelse udført af det schweiziske føderale teknologiske institut i Zürich (ETH Zürich), det schweiziske føderale institut for skov, sne og landskabsforskning (WSL) og Université Libre de Bruxelles, og for nylig publiceret i tidsskriftet Nature, er over 1000 gletsjere forsvundet alene i Schweiz mellem 1973 og 2016. “For første gang har vi beregnet, hvornår hver enkelt gletsjer på Jorden vil forsvinde,” udtaler Lander van Tricht, forsker ved glaciologiafdelingen på ETH Zürich og WSL samt hovedforfatter af studiet.
I modsætning til tidligere studier, der primært fokuserede på det globale tab af ismasse og overfladeareal, har forskerteamet fra ETH Zürich koncentreret sig om antallet af forsvindende gletsjere, deres geografiske placering og tidsrammerne for deres forsvinden. Deres konklusioner viser, at regioner med mange små gletsjere i lav højde eller tæt på ækvator er særligt sårbare. Dette gælder for eksempel Alperne, Kaukasus, Rocky Mountains, dele af Andesbjergene og afrikanske bjergkæder i lave breddegrader. “I disse regioner forventes mere end halvdelen af gletsjerne at forsvinde inden for de næste ti til tyve år,” påpeger Van Tricht.
Fremtidsscenarier: Hvor mange gletsjere er tilbage?
Hastigheden for gletsjernes tilbagetrækning afhænger direkte af omfanget af den globale opvarmning. Derfor har forskerne udviklet prognoser ved hjælp af tre gletsjermodeller og forskellige klimascenarier. For Alperne fandt de, at:
- Ved en temperaturstigning på 1,5 °C vil 12 % af gletsjerne (ca. 430 ud af de 3000, der eksisterer i 2025) overleve frem til 2100.
- Ved en temperaturstigning på 2 °C vil ca. 8 % eller omkring 270 gletsjere overleve.
- Ved en temperaturstigning på 4 °C vil kun 1 % eller 20 gletsjere overleve.
Gletsjere har dyb kulturel og spirituel betydning for visse samfund, tiltrækker millioner af turister og er en afgørende vandkilde for disse områder.
Til sammenligning vil Rocky Mountains, ved en global temperaturstigning på 1,5 °C, bevare omkring 4400 gletsjere, hvilket er ca. 25 % af de omkring 18.000, der findes i dag. Ved en stigning på 4 °C ville kun omkring 101 gletsjere være tilbage, et tab på 99 %. I Andesbjergene og Centralasien ville omkring 43 % overleve ved en stigning på 1,5 °C, men antallet ville falde drastisk ved 4 °C:
- Andesbjergene: Kun omkring 950 gletsjere tilbage (94 % tab).
- Centralasien: Omkring 2500 gletsjere tilbage (96 % reduktion).
Samlet set kan man sige, at ved en global temperaturstigning på 4 °C ville kun omkring 18.000 gletsjere være tilbage, mens omkring 100.000 ville overleve ved en stigning på 1,5 °C.
Studiet afslører også, at ingen regioner vil undgå et fald i antallet af gletsjere. Selv i Karakoram i Centralasien, hvor nogle gletsjere midlertidigt voksede efter årtusindskiftet, forudsiges nu deres forsvinden.
“Gletsjerudryddelses-peak”: Et vendepunkt
I deres forskning introducerer videnskabsfolkene fra ETH Zürich begrebet “gletsjerudryddelses-peak”, som betegner det tidspunkt, hvor antallet af gletsjere, der forsvinder inden for et enkelt år, når sit højdepunkt. Derefter falder den årlige tabshastighed, simpelthen fordi de fleste af de mindre gletsjere allerede er forsvundet. Fra et klimapolitisk synspunkt er dette vigtigt, påpeger forskerne, da gletsjernes tilbagegang fortsætter, selvom antallet af forsvindende gletsjere falder efter dette peak.
Forskerteamet har beregnet dette peak for forskellige opvarmningsscenarier:
- Hvis temperaturen stiger med 1,5 °C, som forudset i Paris-aftalen, vil peaket blive nået omkring 2041, hvor ca. 2000 gletsjere vil forsvinde på et år.
- Ved en temperaturstigning på 4 °C vil peaket ligge omkring 2055, men vil stadig omfatte omkring 4000 gletsjere.
Hver tiendedel af en grad tæller
Dette nye perspektiv åbner op for nye muligheder inden for politik, erhvervsliv og kultur. “Smeltningen af en lille gletsjer har praktisk talt ingen indflydelse på havstigningen. Men hvis en gletsjer forsvinder helt, kan det have alvorlige konsekvenser for turismen i dalen,” siger Lander van Tricht.
