Sådan tiltrækker du flokke af mejser til din have
Mange haveejere drømmer om mere liv og natur i deres have – uden at skulle grave en sø eller plante en hel hæk fra bunden. Løsningen kan faktisk være langt enklere: ét bestemt foder, tilbudt på det rette sted, og pludselig myldrer kohlmejser, blåmejser og deres fjerbeklædte venner til.
Derfor er mejser vilde med dette foder
Mejser er små energibomber på vinger. De flyver, klatrer på hovedet langs grene, undersøger sprækker og kviste – de er i konstant bevægelse hele dagen. Det kræver mad, der leverer maksimal energi på minimalt volumen.
Den hemmelige stjerne ved foderstedet er solsikkekerner – for mejser er de noget i retning af fastfood med højoktanbrændstof.
Solsikkekerner indeholder rigelige mængder fedt og protein. Især i den kolde årstid, når insekter bliver knappe, sikrer de fuglenes overlevelse. Fedtet forsyner dyrene med varmeenergi, mens proteinet understøtter opbygningen af muskler og fjer.
Mejser foretrækker foder, der:
- leverer masser af energi,
- er let at knække,
- kan spises hurtigt, uden at de behøver at opholde sig længe ved foderstedet.
Det er præcis her, solsikkekerner brillerer. De passer perfekt til de små næb, kan skrælles hurtigt og udnyttes effektivt. Tilbyder du dem, vil du ofte allerede efter få dage opdage, at haven fyldes med nysgerrige, akrobatiske småfugle.
Sorte eller stribede kerner – hvad mejser virkelig foretrækker
Det bedste valg ved foderhuset
I handlen findes der primært to sorter: sorte og stribede solsikkekerner. For mejser er det værd at kigge nærmere på forskellen.
- Sorte kerner: særligt olierige, tyndere skal, mindre størrelse – ideelle for mejser.
- Stribede kerner: tykkere skal, lidt mindre olie, mere egnet til større fugle som skovskader eller duer.
Særligt kohlmejser og blåmejser klarer sig markant bedre med de sorte kerner. De skal bruge mindre kraft på at komme til indholdet og sparer dermed energi i processen.
Det er fornuftigt at bruge ubehandlet vare så vidt muligt. Økologiske solsikkekerner uden tilsætningsstoffer reducerer belastningen fra rester og passer godt ind i en naturvenlig have. På den måde drager ikke kun fuglene fordel, men også jord og planter.
Hvor foderstedet hænger bedst
Mejser elsker trygge steder med godt overblik. De vil gerne spise uden konstant at blive overrasket af katte, mår eller krager.
Det ideelle fodersted er:
- i 1,5 til 2 meters højde,
- med lidt afstand til jorden,
- tæt på buske eller et træ som flugtvej,
- med fri indflyvningskorridor, så fuglene hurtigt kan dreje væk.
Foderhuse i træ eller metal, fodersilo eller foderautomater fungerer alle godt. Det vigtigste er, at foderet forbliver tørt og ikke forurenes af fuglenes egne ekskrementer. Meisekugler bør hænges op i en holder frem for et net, så fuglene ikke risikerer at sætte sig fast.
Korrekt fodring gennem hele året
Mejsernes behov ændrer sig i løbet af året. Solsikkekerner egner sig primært til den kolde årstid. I efterår og vinter er det en god idé at øge mængden – energibehovet stiger markant i denne periode.
En grov rettesnor:
- Oktober til marts: rigeligt med solsikkekerner, gerne daglig opfyldning.
- Forår: hellere blandet foder, flere insekter eller melorme, færre rene fedtbomber.
- Sommer: den der fortsætter med at fodre, bør tilbyde varieret kost, så ungfuglene ikke ernæres for ensidigt.
Det afgørende er pålidelighed: Når fuglene vænner sig til en foderkilde, stoler de på den. Den der fodrer, bør ikke pludselig stoppe midt i frostperioder.
Mere end foder: Sådan bliver haven et mejseparadis
Solsikkekerner er døråbneren. Men den der ønsker at give fuglene et rigtigt hjem, tænker et skridt videre.
Den rette redekasse
Mejser yngler gerne i huller – i naturen ofte i trærødder og -hulrum. I mange haver mangler sådanne strukturer. Redekasser udfylder dette hul.
Til mejser har kasser med følgende egenskaber vist sig at fungere godt:
- indflyvningshul med cirka 28–30 millimeters diameter,
- stabile vægge af træ eller træbeton,
- let aftagelig låg til rengøring,
- ophængning i 2–3 meters højde,
- orientering mod øst eller sydøst, så regn og vind har mindst mulig angrebsflade.
Den der hænger kasserne op tidligt på året – senest i den sene vinter – har gode chancer for, at mejser tager dem i brug. Efter ynglesæsonen er det værd at rengøre kasserne grundigt for at forebygge parasitter.
Planter der tiltrækker insekter – og dermed mejser
Jo mere naturlig en have fremstår, desto flere insekter indfinder sig. Og hvor der er insekter, er mejser ikke langt væk – de fodrer nemlig næsten udelukkende deres unger med animalsk protein.
Egnede planter er eksempelvis:
- purløg, timian og andre krydderurter,
- lavendel, salvie og andre blomstrende stauder,
- buske som hyld eller Buddleja (sommerfuglebusk).
Sådanne planter leverer nektar til insekter, skjulesteder til larver og dermed et naturligt spisekammer til fuglene. Samtidig strukturerer de haven og giver dækning.
Giftfri havepleje
Mange gifte rammer ikke kun skadedyr, men også nyttige insekter og dermed mejsernes fødegrundlag. Den der ønsker at tiltrække fugle, bør undlade kemiske midler.
Alternativer kan for eksempel være:
- grøntsager og prydplanter i blandingskultur,
- plantebaserede afværgestoffer som brændeneldegødning,
- små vandsteder for nyttige insekter,
- løvbunker og dødt træ som levested for insekter.
Mejser er selv blandt havens bedste skadedyrsbekæmpere. I yngletiden bringer de hundredvis af larver, bladlus og andre insekter dagligt til redekassen – en gratis service, der direkte afspejler sig i sundere planter.
Hvor mange mejser en have kan rumme – og hvornår det bliver for mange
Nogle haver tiltrækker med tiden så mange fugle, at foderstederne løber over. Det øger risikoen for sygdomme. Den der ser rigtig mange mejser ved foderhuset, bør prioritere hygiejnen højt.
Det inkluderer:
- regelmæssig rengøring af foderstedet,
- tør opbevaring af kernerne,
- fjernelse af foderrester og ekskrementer,
- aldrig at give mugnet eller harskt foder.
Fordeles fodertilbuddet på flere mindre stationer rundt i haven, spredes fuglene bedre og smitter hinanden i mindre grad.
Derfor kan indsatsen betale sig dobbelt for haveejeren
Den der lokker mejser til med solsikkekerner, skaber ikke kun smukke naturscener ved vinduet. Haven drager fordel på mange fronter:
- færre skadedyr på frugttræer og prydbuske,
- et mere levende lydbillede takket være fuglesang,
- større biodiversitet gennem insekter og andre dyr, der følger med,
- en spændende naturoplevelse for både børn og voksne.
Mange mennesker beretter, at deres syn på deres egen have ændrer sig, så snart mejserne begynder at dukke jævnligt op. Man observerer dyrenes adfærd, bliver mere opmærksom på årstider, vejrskift og plantetidspunkter. En grøn plet bag huset bliver til et lille økosystem, som man kan støtte med enkle midler.
Den der én gang har oplevet, hvordan en mejse flyver til en gren med en solsikkekerne i næbbet, dygtigt prikker skallen op og derefter suser af sted med indholdet, forstår hurtigt, hvorfor netop dette foder virker så godt – og hvorfor et par håndfulde kerner kan være nok til at forvandle sin egen have til et ægte mejsereservat.
