Hvorfor uventet fritid opfattes som en ekstraordinær belønning
Forestil dig en fuldstændig proppet kalender, hvor en aftale pludselig bliver aflyst, og du ud af det blå får 60 minutter foræret. Denne spontane tidsperiode føles med det samme utrolig rummelig og nærmest drømmeagtig. Fra et psykologisk perspektiv er der ikke tale om et simpelt sansebedrag, for pludselig opstået fritid opfattes reelt som længere end den tid, vi på forhånd havde planlagt. Samtidig er dette fascinerende fænomen med til ubevidst at styre vores fremtidige handlinger.
Inden for adfærdsforskningen er det utroligt spændende at observere de mentale processer, der går i gang, når et tog er forsinket, en klient udebliver, eller et vigtigt møde droppes. Selvom urets visere bevæger sig i det helt samme, konstante tempo, undergår vores tidsopfattelse og virkelighedssans en mærkbar forvandling.
Marketingprofessoren Gabriela Tonietto har i samarbejde med sit team fra Rutgersovy univerzity og andre institutioner undersøgt denne tendens til bunds. Gennem 7 omfattende eksperimenter lod de mere end 2 300 deltagere vurdere en række forskellige scenarier. Her skulle forsøgspersonerne sammenholde forventet fritid med en uforudset “tidsgave”. Konklusionen tegnede et krystalklart billede: En time, som du får helt uventet, føles altid langt mere indholdsrig sammenlignet med en tilsvarende periode, du har set frem til siden morgenstunden.
Magien bag den mentale kontrast
Kognitive eksperter forklarer typisk denne særlige psykologiske tilstand ud fra det, der populært kaldes kontrasteffekten. Det nyligt opståede tidsrum bliver nemlig ubevidst holdt op imod vores oprindelige dagsplan, hvor der slet ikke var afsat plads til et eneste ledigt minut.
Vi vurderer med andre ord aldrig situationen helt objektivt eller isoleret, men derimod altid ud fra et oprindeligt referencepunkt. Det er netop dette massive mentale spring fra absolut nul fritid til hele 60 minutter, der resulterer i, at den vundne tid stiger enormt i værdi og nærmest virker kunstigt forlænget i vores bevidsthed.
Sådan påvirker spontan tid vores valg af aktiviteter
Denne forvrængede tidsopfattelse forbliver ikke blot en flygtig illusion i vores hjerner; den har en helt konkret og målbar effekt på, hvordan vi efterfølgende agerer. De indsamlede eksperimentelle data beviser utvetydigt, at personer, der pludselig står med ekstra tid hænderne, har en markant tendens til at kaste sig over langt mere langvarige gøremål.
Der er ikke nødvendigvis tale om opgaver, der er sjovere, mere produktive eller mere nyttige for os. Selve tidsforbruget for den pågældende aktivitet bliver i stedet den primære beslutningsfaktor, når vi skal vælge, hvad tiden skal gå med.
- En person, der beriges med en uventet fri time, vil med langt større sandsynlighed påbegynde en opgave, der tager 45 minutter, frem for at vælge en hurtig og overkommelig 20-minutters aktivitet.
