Er LED-belysning virkelig det ultimative valg?
Rigtig mange husstande lever i dag i den tro, at overgangen til LED-belysning var den endelige løsning på deres energibehov. Gennem længere tid virkede det nemlig som om, at vi havde nået vejs ende inden for energieffektive lyskilder. Den fantastiske levetid, fremragende farvegengivelse og et ekstremt lavt strømforbrug lignede et afsluttet kapitel.
Men udviklingen inden for belysning står aldrig stille. Forskere og ingeniører arbejder konstant på højtryk i laboratorierne for at afprøve avancerede materialer og endnu mere effektive systemer til lysgenerering. Lige nu pibler et fascinerende alternativ frem, som meget vel kan ende med at give de nuværende dioder seriøs konkurrence.
Derfor skiftede vi alle massivt til dioder
Det gigantiske gennembrud for de moderne dioder skete i det øjeblik, hvor de gammeldags glødepærer permanent forsvandt fra butikshylderne. Pludselig skulle forbrugerne til at navigere i nye begreber som watt, lumen og komplekse energimærker. Selvom det i begyndelsen mindede lidt om at tyde et svært puslespil, var den økonomiske gevinst ganske enkelt ikke til at tage fejl af.
En standard 8 watt LED er et glimrende eksempel på dette. Med de nuværende elpriser koster det kun et absolut minimum at have lyset tændt i en time. Hvis man i gennemsnit bruger en sådan lyskilde tre timer om dagen, er de årlige udgifter til en enkelt fatning forsvindende små. Når man sammenligner med den gamle og utroligt strømslugende 60 watt pære, udgør det en gigantisk lettelse for det månedlige budget.
Der er flere årsager til, at disse nyere kilder barberede regningen ned. Først og fremmest bruger de mellem 80 og 90 procent mindre energi end traditionelle glødetråde. Dertil kommer, at kvalitetsmodeller uden problemer kan lyse i svimlende 10.000 til 20.000 timer. For den gennemsnitlige forbruger betød det et markant fald i mængden af affald, langt færre pæreskift og en enorm praktisk komfort.
Slutningen på æraen med kompakte lysstofrør
Inden nutidens teknologi for alvor overtog markedet, fandtes der et mellemstadie i form af de kompakte fluorescerende lysstofrør, som i daglig tale oftest bare blev kaldt for sparepærer. Selvom de blev markedsført som den helt store miljøvenlige løsning, var de i virkeligheden præget af adskillige irriterende kompromiser.
- Højere energiforbrug sammenlignet med LED-pærer ved præcis samme lysstyrke.
- En utrolig langsom og frustrerende opvarmningstid, før de nåede fuld lysstyrke, særligt i kolde rum.
- Indhold af den stærkt giftige tungmetal kviksølv, hvilket gjorde genanvendelsesprocessen yderst problematisk.
- Stor sårbarhed over for hyppig tænd og sluk, hvilket hurtigt forkortede levetiden.
Miljøorganisationer over hele Europa har i mange år advaret mod at smide dem ud på forkert vis. Det klare råd er altid at nærlæse emballagens symboler og
