Et relativt nyt partnerskab mellem bilgiganterne Renault og Geely har for nylig trukket overskrifter ved at præsentere, hvad der meget vel kan være markedets mest effektive elmotor. Den nye enhed går under navnet Amorfo og er designet med et særligt fokus på hybridbiler. Interne målinger afslører en næsten uhørt effektivitet på hele 98,2 procent. Selvom det måske kun lyder som en lille justering på papiret, kan denne optimering skabe chokbølger i en nådesløs bilindustri, da den baner vej for lavere emissioner, nedsat forbrug og billigere produktion.
Kapløbet om fremtidens mest økonomiske drivlinje
For ganske få år siden var det primært de japanske producenter, der dikterede udviklingstempoet for avancerede hybridsystemer. I dag ser landskabet dog markant anderledes ud, da både europæiske og kinesiske aktører presser innovationen til det yderste med forbrændingsmotorer og elektriske systemer, der udnytter energien langt bedre end tidligere.
Den nye drivlinje-division Horse, som blev skabt i fællesskab af Renault og Geely, har netop kastet en opsigtsvækkende nyskabelse ind i kampen. Deres seneste ingeniørbedrift, Amorfo-motoren, er skræddersyet specielt til hybridbiler og såkaldte range-extendere. I denne type køretøjer er det helt afgørende, at den relativt kompakte elektriske enhed udnytter hver eneste kilowatttime med ekstrem præcision.
Hvor de fleste af nutidens standardelmotorer på markedet leverer en effektivitet på mellem 93 og 97 procent, sprænger den nye motor fra Horse rammerne ved at ramme de førnævnte 98,2 procent.
Hvad er hemmeligheden bag det teknologiske spring?
Mange ville nok forvente, at gennembruddet skyldes en banebrydende ny softwarealgoritme eller et eksotisk kølesystem. Svaret skal dog findes direkte i statorens materiale – altså den stationære del, der omslutter selve rotoren i motoren. Udviklerne hos Horse har valgt at benytte såkaldt amorf stål. I dette unikke materiale er atomerne ikke låst fast i et traditionelt, symmetrisk krystalgitter, men danner i stedet en langt mere uregelmæssig struktur.
Selvom det lyder som tør fysikteori, har det en kolossal praktisk betydning i den virkelige verden. Denne specifikke opbygning ændrer fundamentalt på, hvordan materialet reagerer, når det udsættes for et magnetfelt. Resultatet er et drastisk fald i energitab forårsaget af hysterese og hvirvelstrømme. På almindeligt dansk betyder det simpelthen, at der er meget mindre af den dyrebare batteristrøm, som går til spilde ved at blive omdannet til ubrugelig varme.
Stålplader der er tyndere end et menneskehår
Selve statoren er bygget op af lag af dette amorfe stål, og dimensionerne er nærmest mikroskopiske. Hvert enkelt lag har en tykkelse på blot 0,025 millimeter. Sammenligner man med de materialer, der bruges i konventionelle elmotorer i dag, taler vi om en opbygning, der er cirka ti gange tyndere.
Her er et hurtigt overblik over de vigtigste tekniske forskelle:
- Tykkelse på Amorfo-statorens lameller: 0,025 mm
- Standardtykkelse i en almindelig motor: cirka 0,25 mm
- Reduktion af internt energitab: omkring 50 procent
- Samlet dokumenteret effektivitet: 98,2 procent
De ekstremt tynde lag forhindrer de uønskede hvirvelstrømme i at opbygge sig. Netop disse strømme er en af de primære skurke, når det gælder energispild i traditionelle motorer. Mindre hvirvelstrøm er lig med en køligere motor, hvilket efterlader meget mere kraft til at drive bilen fremad.
Betydningen af 98,2 procent på den virkelige asfalt
Ved et overfladisk blik lyder et spring fra 97 til 98,2 procent måske ikke som en revolution. Det er trods alt kun lidt over et enkelt procentpoint. Men teknikerne bag systemet pointerer en vigtig detalje: Disse få decimaler repræsenterer en halvering af selve motorens indre energitab.
Betragter man hele bilens drivlinje som et samlet system – altså inklusiv batteripakke, invertere og en eventuel forbrændingsmotor – udgør denne opdagelse cirka én procents besparelse på bilens samlede energiforbrug. Det virker måske beskedent for den enkelte ejer, men når tallet ganges op med millioner af producerede biler og mange års kørsel, akkumuleres det til gigantiske mængder. På globalt plan kan teknologien spare samfundet for enorme mængder strøm og millioner af liter brændstof.
Klar til at drive fremtidens modelprogram
Det er værd at understrege, at Amorfo ikke blot er et skrøbeligt laboratorieprojekt, der aldrig ser dagens lys på vejene. Producenten har fremlagt særdeles brugbare og realistiske specifikationer.
Med en ydelse på 190 hestekræfter og et maksimalt drejningsmoment på 360 Nm, lægger motoren sig lunt i den kategori, som flertallet af moderne plug-in hybrider og mellemklasse-elbiler benytter i dag. Den er designet til lynhurtigt at kunne integreres i både eksisterende og kommende platforme hos Renault samt de mange mærker under Geely.
Laboratoriets trygge rammer kontra hverdagens trafik
Som med al banebrydende teknologi skal man huske, at den høje effektivitet på 98,2 procent er opnået under ideelle, kontrollerede testforhold. Når bilen triller ud i virkeligheden, møder teknikken udfordringer som svingende minusgrader, hidsige accelerationer, materialetræthed og uperfekt køling i myldretrafikken.
Det er en udbredt sandhed, at testbænke ofte leverer et mere rosenrødt billede end en regnvåd motorvej gør. Hvor stort et aftryk motoren reelt vil sætte, vil uafhængige tests og de første bilkøbere i sidste ende afgøre.
Der er endnu ikke sat konkrete navne på de første modeller, der får glæde af opfindelsen. Fagfolk forventer dog, at teknologien på sigt vil finde vej til hybridvarianter af store sællerter som Clio, Captur og Mégane. På den anden side af bordet giver det Geely muligheden for at udruste premium-biler fra Volvo og Lynk & Co, for slet ikke at nævne deres brede vifte af kinesiske brands.
Derfor kæmper bilindustrien om hver eneste promille
Man kan undre sig over, at verdens største bilproducenter investerer astronomiske beløb i at hente en brøkdel af en procent. Årsagerne er dog ganske håndgribelige:
- Strammere klimakrav: Hver eneste sparede watt hjælper bilmærkerne med at holde sig under de strenge CO₂-grænseværdier. Overskrides de, vanker der gigantiske millionbøder på både det europæiske og kinesiske marked.
- Mindre og lettere batterier: Når elmotoren udnytter energien bedre, kan bilen opnå samme rækkevidde med en fysisk mindre batteripakke, hvilket kapper afgørende vægt af køretøjet.
- Forenklet termisk styring: Lavere energitab betyder mindre varme. Det tillader ingeniørerne at designe simplere kølesystemer og forlænger automatisk levetiden på de omkringliggende komponenter.
- Økonomisk gevinst: I sidste ende er det bilejeren, der vinder, da et mere effektivt system betyder færre udgifter til opladning og optankning.
Særligt i plug-in hybrider er elmotorens effektivitet alfa og omega. Da bilens computer konstant veksler mellem el og benzin, vil en mere effektiv elektrisk del markant kunne sænke det gennemsnitlige, reelle brændstofforbrug.
Et stærkt strategisk modtræk
Etableringen af Horse-divisionen sender et klart signal om, at Renault og Geely mener det gravalvorligt, når det gælder fremtidens avancerede drivlinjer. De satser benhårdt på at levere markedets skarpeste hybrider og elmotorer. Den nye Amorfo-motor fungerer som et teknologisk blæremiddel, der for alvor skal distancere dem fra rivalerne.
Konkurrencen i Europa er benhård, hvor Renault er under et massivt pres fra sultne aktører som BYD, Stellantis og Hyundai-Kia. Denne super-økonomiske elmotor kan meget vel blive det våben, der gør franskmændene i stand til at tilbyde konkurrencedygtige plug-in hybrider, som nemt kan bestå de stadigt strengere miljøkrav.
Samtidig står Geely med utroligt stærke kort på hånden. Ved at udvikle én overlegen motor, som de kan dele på tværs af deres mange bilmærker, kan de skære en massiv bid af deres samlede udviklingsomkostninger per produceret bil.
Hvad betyder den nye teknologi rent faktisk for dig?
Som almindelig fører vil du sandsynligvis ikke bemærke, at bilens rækkevidde pludselig forøges med hundredvis af kilometer natten over. Hvis man regner med en samlet systembesparelse på én procent, vil det for de fleste udmønte sig i en årlig økonomisk besparelse på et par hundrede kroner, afhængigt af kørselsbehov og aktuelle energipriser.
Den sande magi opstår dog, når man zoomer ud og ser på det samlede billede. Forestil dig bilfabrikkerne, der pumper hundredtusindvis af disse biler ud i trafikken hvert år. Pludselig taler vi om en svimlende besparelse af klodens strømressourcer, et drastisk dyk i udledt CO₂ og køretøjer, der holder længere, fordi de ikke overopheder.
Man kan illustrere effektiviteten på 98,2 procent meget simpelt: For hver 100 enheder strøm, du hælder i systemet, bliver over 98 af dem omsat direkte til rå fremdrift. Kun en lille flig forsvinder ud i den blå luft som varme. Hver eneste vundne decimal er et skridt tættere på fysikkens umulige drøm om den fuldstændigt tabsfrie motor.
For fremtidens hybridejere gemmer der sig også en anden, lidt mere usynlig bonus. Fordi elmotoren er blevet så dygtig til at spare på strømmen, vil bilens indbyggede hjerne i langt højere grad lade bilen glide lydløst gennem trafikken på ren el, frem for at vække benzinmotoren til live – slet og ret fordi matematikken bag teknologien dikterer, at det nu er den mest logiske løsning.
