Det evige problem po raclette: Et fyldt køleskab, men ingen idéer
Enhver, der har inviteret til vintersammenkomst med raclette, kender uden tvivl til dette klassiske scenarie. Dagen derpå står du tilbage med forkogte kartofler, skiveskåret ost, diverse charcuterie, syltede agurker og måske en rest bagte grøntsager. Mængderne er ganske enkelt for små til at udgøre en fuld middag for gæster, men alligevel alt for store til, at man kan tillade sig at smide dem ud.
Oven i dette melder den helt naturlige træthed sig. Efter en lang arbejdsuge eller en travl weekend har de færreste overskud til at agere stjernekok i køkkenet. Indtørrede osteskiver og kolde kartofler virker sjældent appetitligt, og derfor ender bøtterne ofte med at blive skubbet længere ind på køleskabshylden, indtil indholdet til sidst må kasseres.
Når de gode madvarer ender i skraldespanden, skyldes det sjældent nedsat kvalitet, men derimod manglen på en overskuelig plan. Det er utrolig ærgerligt, for du står reelt med færdigforberedte ingredienser, der allerede er snittet, kogt og krydret. De kræver blot en lille ændring for at få fornyet liv.
Bekæmp madspild med omtanke
Hele konceptet bag raclette bygger på generøsitet og overflod. Det anrettede bord præsenterer sig markant mere indbydende, når der er rigeligt at vælge imellem. Konsekvensen er dog desværre, at man efter en enkelt aften kan stå tilbage med flere hundrede gram lækker mad, som aldrig nåede over på tallerkenerne.
Dette er ikke kun et spørgsmål om husholdningsbudgettet, selvom de høje priser på kvalitetspålæg og ost i sig selv burde være et yderst stærkt incitament. Hver eneste osteskive repræsenterer store mængder mælk, menneskelig arbejdskraft, energiressourcer og transport. Kartoflerne, de syltede sager og grøntsagerne har alle krævet vand, dyrkbar jord og tid for at nå frem til spisebordet.
At genanvende hver en portion mad er en konkret og meget effektiv måde at mindske sit madspild på, alt imens man viser respekt for de anvendte ressourcer. En solid restemenu opererer derfor på flere planer: Den frigiver tid i en travl hverdag, skåner pengepungen og minimerer mængden af affald. Samtidig belønnes du med et hjertevarmt og velsmagende måltid, helt uden at skulle stå bøjet over komfuret i timevis.
Forskere fra Københavns Universitet fremhæver netop vigtigheden af dette, idet de anslår, at europæiske husholdninger i gennemsnit kasserer hele 92 kilogram mad årligt per person. Langt størstedelen udgøres af fuldt spiselige rester, som blot manglede en nem og overskuelig tilberedningsmetode.
Den nemmeste løsning: Saml alt i én stor gratin
Hemmeligheden bag succesfuld genanvendelse er at droppe tanken om at tilberede ingredienserne separat. I stedet for at gruble over osten og kødet hver for sig, skal du blot forene alle komponenterne i et ildfast fad og lade ovnen klare arbejdet.
Skær alt i mundrette bidder
Hovedreglen er befriende simpel: Alt overskuddet skal en tur under kniven og direkte ned i en rummelig skål.
- Kartoflerne skæres i pæne tern eller let tykke skiver.
- Osten deles i rustikke strimler eller mindre stykker.
- Bacon, skinke og pølser snittes i tern.
- Perleløg, cornichoner og andre syltede sager finthakkes omhyggeligt.
- Eventuelle overskydende bagte grøntsager tilpasses i størrelse, så de matcher kartoflerne.
Det er absolut ikke nødvendigt at være millimeterpræcis med udskæringerne. Det vigtigste er, at stykkerne har en nogenlunde ensartet størrelse, hvilket sikrer, at retten tilberedes jævnt og perfekt.
Sauterede løg og et strejf af fløde
Det næste skridt er et lynhurtigt kokketrick, som gør en astronomisk forskel for smagen – nemlig karamelliserede løg. Skær et stort løg i tynde både, og lad det simre langsomt i lidt smør eller olie på panden, indtil det opnår en flot gylden farve. De bløde løg bidrager med en fantastisk dybde og naturlig sødme, der dufter
