Fra billig bybil til eksklusiv minilimousine
De fleste forbinder Renault Twingo med overkommelig og tilgængelig bytransport. Netop derfor er det så overraskende, at der eksisterer en version skabt i luksuslimousinernes ånd – og at den i dag opnår priser på niveau med eftertragtede samlerobjekter.
Det franske atelier Carrosserie Lecoq tog i midten af 1990’erne en af datidens billigste bybiler og ombyggede den i hånden til en eksklusiv miniaturelimousine med interiør af læder og træ. Resultatet var noget, næsten ingen bilentusiaster havde hørt om – indtil nu.
Sådan forvandlede man en billig bybil til en lille limousine
Projektet begyndte med en tilsyneladende vanvittig idé. Carrosserie Lecoq valgte første generation af Renault Twingo som udgangspunkt og behandlede den som grundlag for en lille luksusbil. I serieversionen var Twingo enkel, farverig og charmerende i sin beskedenhed – med store vinduer, en forskydelig bagsædebank og en pris, der gav mange familier adgang til nybilsmarkedet.
Atelieret vendte dette billede helt på hovedet. De adskillede bilen og genopbyggede den med fokus på kabineoplevelse og udseende, mens mekanikken i høj grad forblev seriel. Målet var ikke sportslighed, men prestige og atmosfæren fra en lille limousine. Den simple bybil blev til et eksklusivt objekt med interiør af læder og træ, produceret i et par dusin nummererede eksemplarer.
Twingo Lecoq – detaljerne der gør forskellen
Det, der fanger opmærksomheden først, er karrosseriet. I stedet for den ensartede lak fra Renault-forhandlerne fik Twingo Lecoq en tofarvet lakering inspireret af forgangne tiders luksuslimousiner. Øvre og nedre del af karrosseriet havde forskellige farver, hvilket visuelt forfinede silhuetten på den lille byboks.
Hertil kom individuelle hjul, omhyggeligt tilpassede karosserieelementer og diskrete, men gennemtænkte stylistiske detaljer. På afstand lignede bilen stadig en Twingo – men på nærmere hold var det tydeligt, at der var tale om en slags miniaturemodel af en stor limousine fra svundne årtier.
Det egentlige chok kom, når man åbnede døren. Der, hvor seriemodellen normalt bød på hård plast og enkle polstringer, mødte man i Lecoq-versionen atmosfæren fra en elegant salon. Eksperterne fra atelieret vidste, at ægte luksus sidder i de detaljer, man først opdager, når man sætter sig bag rattet.
Interiøret som i en klassisk salon
Hvert eksemplar blev fremstillet i hånden, så udførelsen kunne variere en smule, men grundkonceptet forblev det samme. Målet var at stige ind og glemme, at man egentlig befandt sig i en billig bybil. Udstyret overraskede selv de mest krævende kunder.
Interiøret indeholdt følgende elementer:
- komplet læderpolstring af kabinen, inklusiv instrumentbræt og dørpaneler
- dekorative indsatser af lakeret træ
- elementer betrukket med alcantara
- små håndlavede detaljer usædvanlige for bybiler
- messingplader med serienummer
- individuelle farvekombinationer efter kundens ønske
- omhyggeligt syede polstringer på sæderne
- forkromede detaljer i klassiske limousiners ånd
Twingo Lecoq skulle ikke ændre på ydelsen – det skulle ændre oplevelsen. Føreren sad i en lille bil, men følte sig som i en klassisk limousine. Enhver køretur i byen blev til en anden form for luksus end den, de store tyske premiummærker tilbød.
En ekstremt begrænset serie med Renaults officielle godkendelse
På trods af producentens officielle godkendelse kom denne luksusvarianten aldrig i regulær produktion. Skøn taler om færre end halvtreds eksemplarer, alle nummererede. Et enkelt eksemplar fandt endda vej ind i den officielle samling hos Renault Classic og optræder på prestigefyldte begivenheder som Rétromobile – et klart tegn på, at mærket betragter projektet som en interessant del af sin historie.
Priserne for ombygningen var imponerende allerede i 1990’erne. Selve bearbejdningen hos Carrosserie Lecoq kostede omkring 26.000 franc, svarende til knap 4.000 euro omregnet. Til sammenligning kostede en ny Twingo i showroomet dengang cirka 60.000 franc, svarende til ca. 9.000 til 9.500 euro.
I praksis betød det, at en køber af Twingo Lecoq betalte betydeligt mere end en almindelig showroomkunde. Det var ikke en udstyrspakke, men et fuldgyldigt samlerprojekt rettet mod en snæver kreds af klienter med forkærlighed for sjældne genstande med historie. De nummererede eksemplarer opnåede samlerstatus øjeblikkeligt, da de forlod værkstedet.
Nutidens priser og eksemplarer til salg
I dag fungerer Twingo Lecoq udelukkende som samlerbil. Et af de sjældne eksemplarer dukkede for nylig op hos det specialiserede firma Motors Corner. Ifølge beskrivelsen har bilen omkring 45.000 kilometer, gyldig syn og alle de karakteristiske tilbehørselementer – læder, træ og plade med serienummer.
Det konkrete eksemplar bærer nummeret 8 på messingpladen monteret i interiøret. Det er et klassisk kendetegn ved håndbyggede biler – nummereringen signalerer øjeblikkeligt, at der er tale om en begrænset serie. Samlere sætter stor pris på netop sådanne detaljer.
Ét element kan dog skille vandene blandt entusiaster: gearkassen. Bilen er udstyret med et halvautomatisk gear fra den pågældende æra uden traditionelt koblingspedal. I 1990’erne eksperimenterede mange producenter med den slags løsninger, der lettede bykørslen. For nogen er det en interessant specialitet fra perioden – for andre en potentiel kilde til uventede udgifter og usædvanlige oplevelser bag rattet.
På samlemarkedet opnår Twingo Lecoq priser på 20.000 til 25.000 euro – mange gange mere end en almindelig første generations Twingo. Til sammenligning koster standardeksemplarer af Twingo I ofte blot et par tusinde euro, og ofte endnu mindre i middelmådig stand. Forskellen skyldes primært projektets unikhed, den håndværksmæssige udførelse og det simple faktum, at disse biler er yderst sjældne.
Hvorfor betaler nogen så meget for en luksus-Twingo
For en moderne bilist kan det virke absurd at betale et beløb svarende til en ny velbestykket hybrid-bybil for en lille bil fra for tredive år siden. Samlere ser det anderledes. I deres øjne er Twingo Lecoq ikke blot “billig base plus læder”, men et fragment af 1990’ernes automobilkulturelle historie.
Carrosserie Lecoq arbejdede i årevis med klassiske luksusbiler – deriblandt Bugatti Type 57 – og deres signatur i bilens dokumenter fungerer som et brandcertifikat. Kombinationen af et sådant navn med en ekstremt populær massemodel skaber netop den effekt, samlere elsker: noget velkendt og samtidig ekstremt nichepræget. Forskere på bilmarkedet bekræfter en stigende interesse for youngtimers fra 1990’erne.
Selve konceptet er fascinerende af flere grunde:
- en A-segment bybil med interiør på niveau med klassiske limousiner
- officiel godkendelse fra producenten, hvilket adskiller projektet fra garageombygninger
- et ekstremt lavt antal producerede eksemplarer
- tilknytning til 1990’erne, en æra der i stigende grad tiltrækker youngtimerpassionerede
Hertil kommer den rent følelsesmæssige faktor. Mange mennesker voksede op med Twingo på gaderne, i reklamer og uden for supermarkeder. For dem er Lecoq-versionen som en alternativ virkelighed: “hvad nu hvis min første Twingo var lavet af træ og læder?”. Den slags fantasi har sin egen værdi – især når man i dag har råd til at gøre den til virkelighed.
Twingo vender tilbage i elektrisk udgave, men legenden lever sit eget liv
Renault forbereder parallelt en tilbagevenden for Twingo i en helt ny form – som en overkommelig elbil. Producenten lover en enkel, driftsøkonomisk bil, ideel til bykørsel. Det er på mange måder en tilbagevenden til første generations rødder, men i den nuværende elbileligheds virkelighed.
Denne annoncering øger kun interessen for de sjældne varianter fra fortiden yderligere. Når et modelnavn vender tilbage i medierne, er samlere mere tilbøjelige til at række ud efter nichevarianterne fra dengang. Twingo Lecoq kan derfor ikke blot fastholde sin værdi, men ligefrem øge den – hvis 1990’ernes mode og klassiske bybiler fortsætter med at vokse i popularitet.
Historien om denne luksusomdannelse viser tydeligt, hvordan synet på små biler har forandret sig. Tidligere skulle de blot være billige – i dag kan de bære stil, bevidste valg og nostalgi. For de fleste bilister vil en almindelig Twingo altid bare være en billig bil fra fortiden. For en snæver kreds af entusiaster er Lecoq-versionen allerede noget i retning af et firehjulet stykke brugskunst – utypisk, lidt vanvittigt, men netop derfor fascinerende. Det er værd at spørge sig selv: hvor mange lignende skatte gemmer sig i historien bag tilsyneladende helt almindelige modeller?
