Benzinpriserne stiger igen – og Slovenien griber ind
Priserne på benzin og diesel er atter på vej op, og ved grænsetankstationer i Slovenien danner der sig lange køer af udenlandske biler. Ét EU-land har nu valgt at reagere med et drastisk tiltag.
Slovenien er det første land i Den Europæiske Union, der indfører et officielt rationeringssystem for brændstof. Regeringen handler på baggrund af et kraftigt prisstig efter blokeringen af en afgørende olierute samt en strøm af chauffører fra nabolande, der tanker billigere over grænsen.
Hvad udløste krisen?
Den umiddelbare årsag er konflikten i Iran og blokeringen af et stræde, hvorigennem der dagligt passerer omkring en fjerdedel af verdens olieeksport – helt præcist 12 til 13 millioner tønder om dagen. Da denne korridor gik i stå, skød oliepriserne på verdensmarkedet i vejret, og med dem steg benzin- og dieselpriserne ved tankstationerne.
I mange lande strømmede bilister massevis til pumperne af frygt for yderligere prisstigninger og mulig brændstofmangel. I Slovenien fik disse bekymringer hurtigt en meget konkret form, fordi brændstofpriserne der er administrativt regulerede og i lang tid har ligget lavere end i nabolandene.
De slovenske myndigheder understreger, at formålet er at beskytte brændstoflagrene og dæmpe situationen ved tankstationerne – ikke at bekræfte reel mangel i forsyningerne.
Hvorfor valgte netop Slovenien kvoter?
Det centrale element i hele billedet er, at Slovenien i årevis har reguleret brændstofpriserne administrativt. På trods af den spændte situation i Mellemøsten var det stadig billigere at tanke ved slovenske tankstationer end i de omkringliggende lande. Prisforskellen kan udgøre adskillige titusinder euro ved en enkelt tankning.
For bilister fra Østrig eller Italien begynder en sådan tur simpelthen at betale sig. Beboere i grænseregioner sætter sig bag rattet, kører nogle titusinder kilometer og vender tilbage med en fuld tank – og benytter ofte lejligheden til at handle ind eller besøge en restaurant. Medierne begyndte at kalde dette fænomen for brændstofturisme.
Rent økonomisk er regnestykket enkelt. Hvis prisforskellen per liter er 30 til 40 eurocent, og tanken rummer 50 til 60 liter, kan fortjenesten på én enkelt tur beregnes til adskillige titusinder euro. Det tiltrak naturligvis tusindvis af bilister fra nabolande. Ved slovenske tankstationer – særligt nær grænsen til Østrig – opstod der lange køer af køretøjer med udenlandske nummerplader.
Sådan fungerer Sloveniens brændstofrationeringssystem
De nye regler trådte i kraft søndag den 22. marts. De gælder for både beboere og udenlandske bilister, selvom regeringen udtrykkeligt opfordrer tankstationerne til at være endnu strengere over for de sidstnævnte. Systemet håndhæves af benzinstationerne selv, som skal overvåge den mængde brændstof, der udleveres per køretøj eller kunde.
- Private personer: maksimalt 50 liter brændstof pr. dag
- Virksomheder og landmænd: maksimalt 200 liter brændstof pr. dag
- Grænsen gælder uanset antallet af besøg på tankstationen i løbet af dagen
- Strengere restriktioner anbefales for udenlandske bilister
- Kontrollen udføres af tankstationernes operatører
- Undtagelser gælder for redningstjenester og nøglesektorer
Premierminister Robert Golob beroliger befolkningen og fastslår, at landet ikke står over for et brændstofafgrund. Ifølge ham er lagrene fulde, og indførelsen af kvoterne skal forhindre panikopkøb og bevare reserverne i tilfælde af en længerevarende krise.
For den gennemsnitlige bilist er grænsen på 50 liter om dagen typisk tilstrækkelig. En almindelig personbil har en tank af omtrent samme størrelse, så selv en fuld optankning vil ikke overstige den daglige kvote.
Hvordan opfatter slovenerne strømmen af udenlandske bilister?
Holdningerne er delte. En del af befolkningen ser brændstofturisterne som et problem og klager over støj, trafikpropper og overfyldte parkeringspladser. På de sociale medier dukker videoer op af køer ved pumperne, ledsaget af kommentarer om invasioner af udenlandske biler. For en del af de lokale var nyheden ubehagelig: længere ventetid, mere trafik og dertil frygten for, at brændstoffet løber tør for lokale bilister.
Andre anlægger et mere pragmatisk syn. De påpeger, at de besøgende efterlader rigtig mange penge i Slovenien. Mange bilister holder en pause til frokost på en lokal restaurant efter tankning, besøger butikker, og nogle kombinerer tankestoppet med en kort udflugt i området. For mindre erhvervsdrivende ved grænsen kan det udgøre en mærkbar støtte i en vanskeligere økonomisk periode.
Den slovenske regering har opfordret stationsoperatørerne til at indføre strengere kvoter for udenlandske biler, så lokale brugere får fortrinsret. Forskere fra universiteter i Ljubljana advarer om, at grænsetrafikken på lang sigt kan skabe spændinger mellem nabolande.
Kan brændstofkvoter brede sig til andre EU-lande?
Slovenien har banet vejen, men spørgsmålet er, om lignende tiltag vil dukke op andre steder i Unionen. Indtil videre fokuserer de fleste lande på skattelettelser, subsidier eller midlertidige nedsættelser af punktafgifter frem for faste grænser ved tankstationerne. For de fleste europæere forbindes rationeringssystemer med 1970’ernes kriser, køer og rationer.
For politikere er det et yderst følsomt emne. Omvendt, når prisforskellene mellem nabolande vokser, kan grænseoverskridende bevægelser begynde at skabe lignende spændinger som i Slovenien. Energieksperter peger på flere faktorer, der komplicerer situationen.
Der, hvor priserne er regulerede, vokser presset på statsbudgettet hurtigere. Der, hvor markedet er fuldt frit, mærker bilisterne prisstigningen øjeblikkeligt. Jo større forskelle der er mellem landene, desto stærkere bliver brændstofturismen. I en sådan situation kan visse regeringer nå frem til, at kortvarige kvoter er politisk mindre smertefulde end fortsat ukontrolleret prisvækst eller reel mangel ved pumperne.
Hvad betyder rationeringssystemet i praksis?
For virksomheder og landmænd kan begrænsningerne mærkes tydeligere, da de dagligt anvender lastbiler, maskiner eller varebiler. I transportsektoren tæller hver liter. Hvis brændstofkrisen trækker ud, kan erhvervsdrivende begynde at reducere kørsel, samle leverancer eller videregive en del af omkostningerne til kunderne. Det vil nemt slå igennem på priserne på fødevarer, varer og tjenesteydelser i butikkerne.
Kvoterne fungerer som en sikkerhedsventil: de opretholder et vist lagerniveau og dæmper stemningen, men afslører samtidig spændingerne i forsyningskæderne. Meget afhænger af, hvor længe de gælder, og om regeringen beslutter sig for undtagelser i nøglesektorer som f.eks. lægeambulancer, offentlig transport eller logistik af basale produkter.
Tilfældet Slovenien viser, hvor tæt forbundet brændstofmarkedet er. Politiske spændinger i én region af verden overføres hurtigt til priserne i fjerne hjørner af kloden. En blokade af en rute, hvorigennem en fjerdedel af de globale olieleverancer passerer, påvirker den daglige pendling til arbejde i lande tusindvis af kilometer væk.
Det store billede: hvordan konflikter rammer billisternes tegnebøger
I den europæiske debat om brændstofpriser dukker spørgsmålet ofte op, om det er mere fordelagtigt at regulere priserne administrativt eller lade dem styre fuldt ud af markedet. Tilfældet Slovenien viser begge sider af mønten. Regulering kan beskytte bilisterne mod et pludseligt prischok, men tiltrækker samtidig købere udefra og kræver foranstaltninger som rationeringssystemer.
For bilister i hele Europa bliver fleksibilitet stadig vigtigere. Flere og flere mennesker sammenlægger ture, benytter samkørsel, offentlig transport eller cykel i hverdagen. I lande, hvor brændstof hurtigt bliver dyrere, vinder hybrid- og elbiler popularitet – selvom deres tilgængelighed og pris stadig er en hindring for mange familier.
I de kommende måneder vil meget afhænge af situationen på søfartslederne og beslutningerne hos olieproducenterne. Forbliver spændingerne på et højt niveau, kan tilfældet Slovenien blive en vigtig prøve for andre regeringer: skal de satse på et frit marked og eventuelle subsidier, eller hellere gribe til de mindre populære, men effektive redskaber i form af kvoter ved brændstofpumperne?
