Hvad er shilajit egentlig, og hvor kommer det fra?
Shilajit, også kendt som mumijo, er en tyk, harpikslignende masse med en farve, der spænder fra lysebrun til næsten sort. Det siver ud af klippeformationer i højtliggende bjergegne, primært i Himalaya, Altaj og Kaukasus. Forskere antager, at det dannes af planterester, som i tusindvis af år har ligget i klippespalter og er blevet nedbrudt af bakterier, svampe og andre mikroorganismer.
I praksis er der tale om en naturlig “cocktail” af mange kemiske forbindelser. Analyser viser, at omtrent 80 procent af vægten udgøres af humussyrer og fulvosyrer. Resten er en blanding af mineraler, sporstoffer, aminosyrer, proteiner, fedtsyrer og forskellige bioaktive forbindelser.
Shilajit er ikke én enkelt ingrediens, men en ekstremt kompleks blanding af stoffer af vegetabilsk og mineralsk oprindelse. I sammensætningen finder man blandt andet jern, calcium, kalium og magnesium, men også krom, selen og kobolt. Af aminosyrer dominerer glycin, og der optræder desuden fedtsyrer og stoffer med antioxidativ virkning, som for eksempel kaffesyre.
Hvorfor skabte shilajit så meget hype på sociale medier?
I den traditionelle ayurvediske medicin betragtes shilajit som et middel, der styrker både krop og sind. Det siges at give energi, forbedre den generelle kondition, støtte frugtbarheden hos mænd og fungere som et naturligt afrodisiakum. Et sådant arv gør det meget let at skabe et viralt produkt til salg online.
På TikTok og Instagram støder man på videoer, hvor influencere lover nærmest alt muligt:
- Mere styrke under træning og hurtigere restitution
- Styrkelse af immunforsvaret
- Bedre libido og højere testosteronniveau
- Støtte til hjernen, bedre koncentration og hukommelse
- Hjælp ved hudproblemer, betændelsestilstande, diabetes og endda neurodegenerative sygdomme
Sælgere fremhæver også gerne produktets “urgamle oprindelse” og “hemmelige opskrift fra bjergfolkene”. Sådan markedsføring appellerer til fantasien, men har ikke meget til fælles med seriøs medicinsk viden. Læser man kommentarerne under sådanne opslag, finder man snesevis af begejstrede reaktioner fra folk, der er blevet overbevist om løfterne om øjeblikkelige forandringer.
Hvad siger studierne faktisk om shilajit?
Testosteron og fertilitet er et område fyldt med løfter, men med mangel på beviser. Et af de hyppigst citerede studier stammer fra 2015. Her deltog 96 raske mænd i alderen 45 til 55 år. De tog 250 mg shilajit to gange dagligt i 90 dage. Ved afslutningen registrerede man en stigning i testosteronniveauet sammenlignet med placebogruppen.
Det lyder lovende, men en sådan undersøgelse har sine begrænsninger: lille gruppe, én alderskategori, kort observationsperiode. Vi ved ikke, hvordan præparatet ville virke på yngre mænd, på personer med reelle hormonelle forstyrrelser eller på længere sigt. Vi kender heller ikke sikkerheden ved supplementering over mange måneder eller år.
Antiinflammatorisk virkning og indflydelse på metabolismen er andre hyppigt nævnte fordele. Fulvosyre, en af de primære bestanddele i shilajit, tillægges et antiinflammatorisk potentiale og beskyttelse af celler. Der er antydninger af, at supplementet muligvis kan støtte personer med sygdomme af inflammatorisk oprindelse, fra hudproblemer til diabetes.
Problemet er, at der næsten ikke eksisterer hårde kliniske beviser. Størstedelen af dataene stammer fra forskning på celler eller dyr, eller fra små eksperimenter med mennesker. På det grundlag er det svært at drage konklusioner for det virkelige liv. Forskere fra universiteter efterlyser større studier med større patientgrupper.
Knogler, overgangsalder og neurodegenerative sygdomme
I nyere arbejder er der dukket signaler op om, at shilajit muligvis kan bremse knoglemassatab hos kvinder efter overgangsalderen. Dette område er stadig i sin spæde begyndelse, og der eksisterer allerede velafprøvede og grundigt undersøgte lægemidler mod osteoporose. Sammenlignet med disse fremstår yderligere supplementering med et dyrt præparat med uklar virkningsmekanisme meget tvetydigt.
Interessant ser resultaterne også ud fra et eksperiment fra 2023, hvor man under laboratorieforhold undersøgte shilajits indvirkning på processer, der er karakteristiske for Alzheimers sygdom. Det viste sig, at stoffet bremsede aflejringen af det patologiske tau-protein i cellerne. Men der er foreløbig kun tale om laboratoriedata. Det beviser ikke, at indtagelse af supplementet beskytter ens hjerne mod demens.
Vejen fra celleforskning til et egentligt lægemiddel er lang, kostbar og fyldt med mislykkede forsøg. Læger og forskere fra forskningsinstitutter understreger, at man ikke kan drage forhastede konklusioner. Indtil der foreligger omfattende kliniske studier med tusinder af patienter, forbliver shilajit snarere en kuriositet end et dokumenteret lægemiddel.
Risici og bivirkninger er ikke så uskyldige
Shilajit omtales primært i forbindelse med påståede fordele, mens risici nævnes langt sjældnere. Det er ærgerligt, fordi der i dets sammensætning kan forekomme uønskede forureninger, herunder tungmetaller. Et højt indhold af stoffer som bly eller arsen i produkter “fra bjergene” er tidligere registreret i andre traditionelle præparater.
Blandt mulige bivirkninger ved shilajit finder man:
- Mavesmerter, diarré og andre maveproblemer
- Forstyrrelser i den hormonelle balance hos kvinder
- Interaktioner med lægemidler – både svækkelse og forstærkning af virkningen af præparater, særligt antikoagulantia og antidiabetika
- Forhøjet kreatininniveau, hvilket kan være særligt farligt for personer med nyresygdomme eller forhøjet urinsyre
Naturlig betyder ikke automatisk sikkert, og eksotisk oprindelse erstatter ikke toksikologiske studier. Risikoen forstærkes yderligere af uærlige producenter. På markedet findes kosttilskud med meget varierende sammensætning og renhed. Nogle kan indeholde spormængder af reel shilajit, til gengæld masser af unødvendige tilsætningsstoffer eller deklarerede doser, der ikke svarer til virkeligheden.
Læger advarer om, at kombinationen af shilajit med blodfortyndende medicin eller diabetesmedicin kan føre til farlige komplikationer. Hvis du tager receptpligtig medicin, bør du konsultere din læge, inden du begynder supplementering.
Er det pengene værd at bruge på dette supplement?
Shilajit hører til de dyrere kosttilskud. For moderne pulver eller kapsler skal man ofte betale det samme, som flere uger med sund og næringsrig mad koster. Til gengæld får man et produkt, hvis virkning på de fleste områder ikke har solid dokumentation i studier med mennesker.
Hvis nogen regner med, at en teskefuld harpiks kan “rette op på” søvnmangel, stress, mangel på motion og dårlige kostvaner, vil de hurtigt blive skuffede. Et glas vand, en portion grøntsager, en gåtur og regelmæssige sundhedstjek giver stadig langt bedre resultater end moderne kosttilskud fra asiatiske bjerge.
De fleste af de fordele, folk søger i shilajit, kan opnås med enklere metoder. En kost rig på grøntsager, bærfrugter, fuldkornsprodukter, kvalitetsplanteolier og havfisk støtter kroppens antiinflammatoriske processer. De indeholdte polyfenoler, vitaminer og omega-3-fedtsyrer har dokumenteret indflydelse på hjertesundhed, metabolisme og hjernefunktion.
Hvad virker faktisk i stedet for shilajit?
Testosteronniveau og libido hos mænd afhænger i høj grad af kropsvægt, søvnkvalitet, stressniveau og fysisk aktivitet. At tage fat på disse faktorer giver ofte større effekt end ethvert kosttilskud. Ved reelle hormonelle forstyrrelser kan en læge foreslå behandling baseret på dokumenterede terapier – ikke på produkter markedsført af influencere.
Personer, der er bekymrede for osteoporose eller har en familiehistorie med Alzheimers sygdom, er bedre tjent med regelmæssige tjek hos en specialist, knogledensitetsmåling, fysisk aktivitet og pleje af blodtryk, lipid- og sukkerstofskifte. Her er effekten af de enkelte interventioner beskrevet i hundredvis af studier med tusinder af patienter.
Den voksende popularitet af eksotiske kosttilskud afslører endnu et fænomen: stigende tillid til sociale medier og faldende tillid til evidensbaseret medicin. En kort video om den mirakuløse virkning af “harpiks fra Himalaya” spreder sig hurtigere end en læges forklaring om, at der stadig er behov for meget mere forskning, før man kan anbefale noget ansvarligt.
Som følge heraf holder en del mennesker op med at tage deres medicin, erstatter den med kosttilskud og får en følelse af at “gøre noget naturligt for helbredet”. Fra kroppens perspektiv er det et risikabelt spil. Beslutninger om behandling er altid værd at drøfte med en specialist, selv når det blot drejer sig om en “uskyldig” kapsel fra en reklame på Instagram. Måske er det værd at overveje, om man hellere skal satse på afprøvede sundhedsvaner end på markedsføring?
