Den skjulte strømtyv i dit hjem
Når kulden sætter ind, kaster vi mistænksomme blikke på radiatorerne. Men den egentlige synder arbejder stille og roligt lige ved siden af – næsten uden at blive bemærket.
Det står ikke i stuen, lyser ikke som et fjernsyn og brummer ikke som et køleskab. Alligevel kan det forbruge så meget energi, at det på elregningen kun overgås af den elektriske opvarmning. Om vinteren skyder dets appetit yderligere i vejret.
Hvad koster opvarmning egentlig?
I hjem, der opvarmes med el, har radiatorer den største andel af energiforbruget. Skøn fra europæiske energiinstitutioner viser, at et typisk parcelhus med elektrisk opvarmning bruger over 4000 kWh om året alene på at holde varmen. Ved nutidens priser svarer det til hundredvis af euro – altså adskillige tusinde kroner.
I lejligheder er omfanget mindre, men forholdene ligner hinanden. Elektrisk opvarmning er ubetinget den største post. Det er netop den, der løfter regningen mest i fyringssæsonen. Lige bag den gemmer sig dog en mindre åbenlys, men særdeles energikrævende enhed – den elektriske varmtvandsbeholder.
Husholdningens rangordning af strømforbrugere
Mange mistænker køkkenet for det største forbrug, men virkeligheden ser lidt anderledes ud. Køkkenapparater trækker ganske vist mange watt, men vi bruger dem typisk i relativt kort tid.
Køkkenet rummer flere kraftfulde enheder. En keramisk kogeplade, der bruges cirka fire gange om ugen, forbruger over 150 kWh om året. En elektrisk ovn ved regelmæssig bagning når op på cirka 140 til 150 kWh pr. år. Et køleskab med fryser bruger i gennemsnit over 300 kWh i løbet af et år, fordi det kører uafbrudt. En separat fryser bruger omkring 300 kWh om året, og en familiediskemaskine ved normalt antal cyklusser bruger cirka 200 kWh.
På papiret lyder det skræmmende, men de fleste af disse apparater arbejder cyklisk eller i begrænset tid. Deres andel af den samlede regning er derfor alligevel mindre end de to vigtigste poster – opvarmning og varmt vand.
Hvor meget strøm bruger elektronik og internet?
Elektroniske apparater, især dem der er tændt mange timer dagligt, bidrager også til regningen. Et fjernsyn, der kører cirka syv timer om dagen, når næsten 190 kWh i løbet af et år. En router og modem, der praktisk talt aldrig hviler, forbruger tæt på 100 kWh om året. En stationær computer ved daglig brug i flere timer overstiger 120 kWh pr. år.
Hvert enkelt apparat skaber ikke en katastrofe alene, men tilsammen danner de et konstant baggrundsforbrug, som ikke kan ignoreres. Forskere fra energiinstitutter advarer om, at netop denne samling af små forbrugere kan udgøre op til en femtedel af den samlede regning.
Den største strømforbruger efter varmen er den elektriske varmtvandsbeholder
Den egentlige overraskelse gemmer sig sædvanligvis i badeværelset eller i teknikrummet. Den elektriske varmtvandsbeholder – ofte i form af en stor tank – genererer den næststørste post i husholdningens elforbrug.
For en typisk beholder på cirka 200 liter kan det årlige energiforbrug nå op på hele cirka 1700 kWh. Omregnet til energipriser giver det flere hundrede euro om året – et beløb, der kan sammenlignes med varmeregningen for en mindre lejlighed. Den elektriske varmtvandsbeholder kan om året forbruge næsten halvt så meget som hele husets opvarmning – og mange mennesker er slet ikke klar over det.
Der er flere årsager, og de overlapper hinanden. Vandet skal opvarmes og holdes ved høj temperatur hele døgnet rundt. Beholderen afgiver varme til omgivelserne – jo dårligere isoleret, desto større varmetab. Termostaten er ofte indstillet højere end nødvendigt. Om vinteren er det kolde vand, der løber ind i anlægget, koldere, så apparatet arbejder længere og hyppigere. Og når det er koldt udenfor, forkæler vi os gerne med lange varme brusebade eller kar.
Eksperter skønner, at op til en tredjedel af den energi, der bruges på at varme vand, ganske enkelt spildes. Det skyldes for høj temperatur, dårlig isolering af beholderen og varmetab i rørene. Undersøgelser fra tyske og østrigske energiagenturer bekræfter, at netop varmtvandsforbrug er en ofte overset, men afgørende faktor i husholdningers forbrug.
Hvorfor øger vinteren varmtvandsbeholderens forbrug?
I de koldeste måneder arbejder apparatet under vanskeligere betingelser. Temperaturforskellen mellem beholderens inderside og omgivelserne stiger, så varmen slipper hurtigere ud. Derudover skal det kolde ledningsvand opvarmes til den samme temperatur som om sommeren – hvilket kræver mere energi.
Hertil kommer, at beboernes adfærd ændrer sig. Når det regner og blæser, forlænger mange brusebadets varighed eller vælger hyppigere bade. For varmtvandsbeholderen betyder det ekstra arbejdscyklusser og ekstra kilowatttimer. Vintermånederne stiller også højere krav til systemet, fordi det kolde vand, der kommer ind, til tider kun har en temperatur på cirka fem grader Celsius frem for sommerens femten.
Vintermånederne tvinger varmtvandsbeholderen til at arbejde længere, hyppigere og under større belastning. Det ses straks på regningen, selv om vi tit giver opvarmningen al skylden. Forskere fra tekniske universiteter advarer om, at netop kombinationen af disse faktorer kan øge varmtvandsbeholderens forbrug med op til tredive procent sammenlignet med sommermånederne.
Sådan sænker du udgifterne til varmt vand uden at gå på kompromis med komforten
Den gode nyhed er, at det er forholdsvis nemt at spare på netop dette apparat, uden at du behøver at ændre hverdagen markant.
Vandtemperaturen er en nøglefaktor. Mange beholder er fra fabrikken indstillet til omkring 60 grader Celsius eller mere. Ud fra et sikkerheds- og brugsmæssigt synspunkt er 50 til 55 grader tilstrækkeligt i de fleste hjem. At sænke indstillingen med et par grader reducerer varmetab og energiforbrug. Forskellen under bruseren mærker du sandsynligvis ikke – men det gør regningen.
Isolering af beholder og rør giver yderligere besparelser. Hvis varmtvandsbeholderen står i et koldt rum, kan det betale sig at efterisolere den – for eksempel med en specialtermisk kappe. Det er en enkel måde at begrænse varmetab og reducere udgifterne med adskillige titusinde kroner om året. Isolerende kapper på de vigtigste strækninger af varmt-vandsrørene virker på samme måde.
Mere skånsom brug af vand har også et stort potentiale:
- Perlatorer eller flowbegrænser på håndvask- og brusearmatur
- Brusehoved med lavere vandgennemstrømning
- Kontroller, om du lader vandet løbe unødvendigt under tandbørstning
- Kortere brusebade – blot ét til to minutter kortere
- Reparation af dryppende vandhaner
- Opvask i opvaskemaskinen frem for håndvask under varmt rindende vand
Ved at justere vandgennemstrømningen bruger du mindre varmt vand ved samme komfort. Resultatet er, at varmtvandsbeholderen sjældnere behøver at genopvarme. Energirådgivere oplyser, at en kombination af disse tiltag kan reducere forbruget med op til tyve procent.
Service og driftsindstillinger spiller også en rolle. Regelmæssig faglig eftersyn hjælper med at afsløre kalkaflejringer, en beskadiget termostat eller et defekt varmelegeme. Ophobning af aflejringer på varmelegemet virker som et tæppe – det besværliggør varmeoverførslen til vandet, så apparatet bruger mere energi for at nå den samme temperatur.
For visse modeller kan det betale sig at bruge et tidsprogram. Hvis eltariffen varierer efter tidspunkt på dagen, er det en fordel at opvarme vandet primært i de billigere timer. Nogle moderne varmtvandsbeholdere tilbyder desuden økonomiindstillinger, der automatisk optimerer opvarmningen ud fra husholdningens vaner.
Hvad skal du ellers være opmærksom på i hjemmets energiforbrug?
Alene at sænke temperaturen i beholderen og tilføje isolering løser ikke alle problemer, men det giver et solidt udgangspunkt. Det kan betale sig at opstille et simpelt hierarki af tiltag – først opvarmning og varmtvandsbeholder, dernæst elektronik og småapparater.
En god idé er også regelmæssig analyse af regningerne. Når du kan se, at forbruget er faldet efter udskiftning af brusehovedet, er det lettere at motivere sig til næste skridt – for eksempel at udskifte en gammel fryser med et model i en højere energiklasse. En sammenligning af regninger fra år til år viser dig, hvilke tiltag der faktisk virker.
Stadig flere vælger en kombination af flere løsninger. Bedre husisolering, termostater på radiatorerne, vandflowbegrænsere og fornuftige indstillinger på varmtvandsbeholderen virker kumulativt. De enkelte ændringer giver moderate besparelser, men samlet kan de aflaste husholdningsbudgettet markant – særligt i de kolde måneder. Har du overblik over, hvor meget energi din varmtvandsbeholder faktisk bruger?
