Agurker under pres – haverne søger nye løsninger
Traditionelle agurker har i de seneste år fået det stadig sværere på grund af ekstrem varme og vandmangel. Haveejere over hele landet leder derfor efter alternativer, der bedre kan klare klimaforandringerne og samtidig give et rigt udbytte.
Hedebølger, vandingsforbud, bladlus og svampeangreb får mange agurkeplanter til at visne midt i sæsonen. Gartneriforskere advarer om, at sommertemperaturerne stiger hurtigere, end traditionelle agurksorter kan tilpasse sig. Det er netop derfor, at en eksotisk plante fra det sydlige Afrika er ved at vinde frem i haverne.
Hvad er kiwano – den afrikanske agurk?
Kiwano, også kaldet den afrikanske agurk, stammer fra Kalahari-ørkenen, hvor dens frugter historisk set har fungeret som naturlige vanddepoter for både mennesker og dyr. Denne slyngplante tilhører agurk- og græskarfamilien og har lignende krav til vækstbetingelserne som agurker og græskar – men klarer sig langt bedre i intens varme og ved mangel på nedbør.
Forskere inden for klimatilpasning i landbruget fremhæver kiwano som et lovende alternativ til hjemmedyrkning. I haven skaber planten lange, fleksible skud, der tæt dækker pergolaaer, gitterhegn og klatregitre. En moden frugt måler omkring ti centimeter, har en orange skal med bløde pigge og en grøn, gelatinøs frugtkød fyldt med frø.
Sådan overgår kiwano klassiske agurker i hårdførhed
Kiwanos blade er tykke, let ru og danner et kompakt tæppe, der gør det vanskeligt for ægte meldug at udvikle sig. Denne svamp er en sand mareridt for agurkeplejere i haver overalt. Planten viser desuden en højere tolerance over for falsk meldug, selv om sygdommen kan optræde på kiwano ved langvarig fugtighed.
Det kraftige pælerodssystem trænger dybt ned i jordbunden og henter vand fra de lavere jordlag. Takket være dette tåler planten midlertidig udtørring langt bedre end almindelige agurker dyrket i åben jord. I modsætning til klassiske agurker, der ofte ender med gule blade allerede i juli, fortsætter kiwano med at bære frugt helt frem til de første froste.
Eksperter fra grøntsagsforsøgsstationer bekræfter, at den afrikanske agurk hører til de mindst krævende repræsentanter i agurk- og græskarfamilien. Fra én kraftig plante kan man under gode forhold høste ti til femten frugter, der vejer mellem to hundrede og tre hundrede gram.
Hvornår og hvordan sår du kiwano i haven?
Kiwano-frø spirer pålideligt, men kun i varme. Den optimale temperatur under spiringen ligger mellem tyve og femogtredive grader Celsius. Ved tolv grader trækker processen markant ud, mens temperaturer over den øvre grænse kan forhindre frøene i at spire overhovedet.
Det bedste tidspunkt at starte på er april, men altid under beskyttelse og i reel varme. Slyngplanten flyttes ud på bedet, når risikoen for nattefrost er forbi – typisk omkring midten af maj efter de såkaldte Ishelgener. Vækststedet bør være så solrigt som muligt med let, gennemtrængeligt og næringsrigt jordsmon.
- Bedre tolerance over for høje temperaturer end hos almindelige agurker
- Lavere risiko for meldugangreb sammenlignet med traditionel agurk
- Dybe rødder der udnytter fugtreserver fra de lavere jordlag
- Dekorativt udseende med klatrende skud og frugter med orange skal
- Lang bæreperiode i solrigt vejr
- Modstandsdygtighed over for bladlus og andre skadedyr
I praksis kan du følge en enkel tommelfingerregel: Så indendørs eller i drivhus i april og plant ud på det faste sted omkring midten af maj. Fyld små urtepotter med fint substrat beregnet til podning, læg to til tre frø i hver pot og dæk dem med et lag jord på cirka én centimeter.
Efter en forsigtig vanding placerer du potterne et varmt sted – helst over tyve grader Celsius – med adgang til dagslys. Kimplanterne viser sig normalt mellem den syvende og tiende dag efter såning. Når planterne er vokset tilstrækkeligt, bevarer du kun den stærkeste plante i hver potte og fjerner de øvrige. Det forhindrer rodskonkurrence og giver dig en sundere og kraftigere slyngplante.
Forberedelse af vækststed og udplantning i haven
Inden udplantning er det en god idé at berige plantehullet med godt modnet kompost. Kiwano har et betydeligt forbrug af kvælstof og kalium, så næringsrig jord belønnes med et større antal frugter. Slyngplanten kræver desuden en solid støttekonstruktion at klatre op ad.
Kiwano kan danne en tæt grøn væg på mindst halvanden meter i højden. Et sådant grønt forhæng beskytter mere sarte grøntsager plantet ved foden mod sol og varm vind. Eksperter fra havebrugsforsøgsinstitutter anbefaler at tilsætte fosforrig organisk gødning til jorden for at fremme blomsterdannelsen.
I haven kan frugterne høstes, både mens de stadig er grønlige og en smule faste, og i fuld orange modenhed. På dette stadium bliver smagen sødere og minder mere om dessertfrugt. Den nemmeste måde at spise dem på er at skære frugten i to halvdele og skrabe frugtkødet ud med en ske.
Hvilken smag har kiwano, og hvornår høstes frugterne?
Skallens farve er den vigtigste indikator for modenhed. Farveforandringen sker i etaper: fra intens grøn over en lysere, let hvidlig nuance, derefter gul og til sidst en markant orange. Indersiden forbliver grøn, halvgennemsigtig og tydeligt gelatinøs. Smagen beskrives ofte som en blanding af banan og kiwi med et strejf af agurk eller hindbær.
I praksis afhænger meget af modningsgraden og dyrkningsbetingelserne. For mange mennesker ligner smagen eksotisk frugt – let sød med en mærkbar syre. De bløde frø minder strukturmæssigt om agurkefrø og kan sagtens sluges. Kiwanos frugtkød fungerer godt i desserter, sorbeter, gelé og i krydret form som lette saucer, dressinger og friske salater.
I naturen findes der vilde former i agurk- og græskarfamilien med en meget bitter, giftig smag – forårsaget af stoffer kaldet kukurbitaciner. Det drejer sig primært om selvsåede planter opstået ved tilfældige krydsninger. De kiwano-sorter, der fås i handelen, er imidlertid udvalgt netop på grund af fraværet af denne bitterhed.
Frugtkødet er blødt og uden ubehagelig eftersmag. Hvis en frugt dog smager markant bitter, bør du lade den ligge. Denne enkle regel gælder i øvrigt for alle græskar, agurker og courgetter.
Praktiske råd til begyndere og mulige udfordringer ved dyrkning
Selv om planten anses for at være lidt krævende, når den først er etableret, spiller startfasen en stor rolle. Såning i koldt substrat resulterer oftest i svage, etiolerede kimplanter. Det kan derfor betale sig at sørge for rigtig varme – lidt højere temperatur end ved tomater eller peberfrugter.
Den anden vigtige faktor er plads. Kiwano kræver, ligesom græskar, god plads til udfoldelse. På et lille bed kan planten hurtigt dominere naboplanterne. En god løsning er at give den sit eget gitter eller en pergola langs hegnet, så den ikke kvæler den øvrige grønsagshave. Undersøgelser fra havecentre viser, at salget af kiwano-frø i Danmark er steget med tredive procent over de seneste fem år.
I områder med en køligere sommer kan frugterne modne langsommere. I den situation er det en fordel at lade færre frugter sidde på planten, så de resterende frugter får mulighed for at nå den intense orange farve. For tæt skygge svækker også frugtdannelsen, så det er en god idé løbende at trimme overskydende skud.
For dem, der er nye med denne planteart, er det fornuftigt at så nogle ekstra potter mere, end pladsen på bedet egentlig kræver. Det giver mulighed for at udvælge de stærkeste planter og undgå at stå med en tom støttekonstruktion midt i sæsonen, hvis en del af planterne mislykkes.
Det er i øvrigt værd at vide, at kiwano kan dyrkes med succes i store urtepotter på terrassen eller balkonen. Planten kræver blot en dyb beholder, næringsrigt substrat og et gitter eller en snor at klatre op ad. I bymæssige omgivelser skaber den et eksotisk skærm og leverer samtidig frugter til kulinariske eksperimenter derhjemme. Eksperter fra botaniske haver anbefaler substrater med indhold af perlit eller vermiculit for at sikre god dræning. Nogle haveejere kombinerer kiwano med andre slyngplanter som ærter eller bønner og skaber derved en farverig vertikal have på begrænset plads.
