En metalkæde ment til at holde livet ud – men virkeligheden er en anden
En metalkæde skulle i teorien holde hele bilens levetid, og alligevel møder stadig flere bilister uventet dyre motorskader. Fagfolk peger nu på bestemte motortyper, hvor de samme fejl dukker op igen og igen – og kan ødelægge hele drivenheden.
I mange moderne motorer erstattede metaltandkæden den klassiske tandrem, og i producenternes reklamemateriale fik den nærmest status som vedligeholdelsesfrit komponent. Virkeligheden viste sig at være en ganske anden. Hos specifikke motorserier opstår tilbagevendende fejl, der er i stand til at destruere hele drivsystemet. Det kan derfor betale sig at vide, hvilke konstruktioner mekanikere anser for særligt risikable.
Det drejer sig ofte om kraftfulde turbomotorer såvel som små, brændstoføkonomiske aggregater fra ledende europæiske mærker. Erfaringer fra servicecentre og tusindvis af bilister viser, at en metalkæde ikke automatisk er en garanti for problemfri drift. Svage spændere, dårlige styreskinner og alt for lange serviceintervaller – fastsat af producenterne i jagten på marketingfordele – spiller en afgørende rolle.
Hvad tandkæden egentlig gør i en motor
Tandkæden i en forbrændingsmotor forbinder krumtapakslen med en eller flere knastaksler. Herved åbner og lukker ventilerne på præcis det rigtige tidspunkt, mens stemplerne arbejder i synkroniseret rytme. Når kæden strækker sig, springer over eller brækker, forsvinder hele systemets sammenhæng på et øjeblik.
Selv en minimal kædespring kan føre til kontakt mellem stempler og ventiler, hvilket resulterer i en ekstremt kostbar skade, der kræver en komplet motoroverbygning eller udskiftning. I teorien tåler en metalkæde tidens tand bedre end en gummitandrem. I praksis er det svage spændere, dårlige styreskinner og alt for optimistisk forlængede serviceintervaller, der volder problemer.
Resultatet er en tydelig liste over motorer, som mekanikere i dag betegner som risikable netop på grund af problemer med tandkæden. Ikke engang et premium-mærke er automatisk ensbetydende med problemfri drift. Tværtimod har visse koncerner kæmpet med disse vanskeligheder netop hos modeller i de højere priskategorier.
Problemer hos BMW: når premium ikke redder dig fra motorskader
Et af de mest omtalte eksempler er motorer fra BMW-koncernen. Fra slutningen af det første årti i det 21. århundrede kæmpede producenten med en serie ventilkædefejl i flere populære enheder.
Benzinmotoren 1.6 turbo betegnet N14 fandt vej til modellerne Mini Cooper S R56 og JCW og i modificeret form til Stellantis-koncernen som 1.6 THP, der bruges i biler fra mærkerne Peugeot, Citroën, DS Automobiles og Opel. Produktionsperioden falder omtrent i årene 2006 til 2012. Den typiske fejl er problemer med kædens spænder, hvilket fører til strækning, kædespring eller kædebrud og motorskade.
Efter 2013 blev ventilkædekonstruktionen forbedret, blandt andet ved montering af mere robuste spændere. Ældre eksemplarer cirkulerer stadig på markedet for brugte biler, så inden et køb er det fornuftigt at kræve dokumentation for reparation eller udskiftning af tandkædesættet. En sparsommelig tilgang ved købet kan føre til en meget dyr reparation i løbet af det første driftsår.
Dieselmotorerne N47 og N57: en trussel skjult bag gearkassen
En stor gruppe brugere kender også problemet med BMW’s dieselenheder 2.0 N47 og 3.0 N57, der blandt andet monteres i biler betegnet fra 16d til 30d. I disse motorer sidder kæden på gearkassens side, hvilket vanskeliggør enhver form for forebyggende service.
Når kæden begynder at give lyd fra sig, hører bilisten en karakteristisk raslen – især ved koldstart. Ignorerede symptomer ender ikke sjældent med kædebrud og komplet motordestruktion. Mange specialister anbefaler åbent at udskifte ventilkæden forebyggende på disse motorer, inden det værste sker. En reparation hos et specialiseret BMW-værksted i München eller Berlin kan beløbe sig til titusindvis af kroner.
Eksperter fra universitære forskningscentre i Tyskland analyserede prøver af slidte spændere og bekræftede, at de anvendte materialer ikke levede op til den forventede levetid. Mange ejere af BMW 3-serie og 5-serie med disse motorer stod over for et svært valg mellem en kostbar forebyggende reparation og risikoen for total motorhavari.
Jaguar og Land Rover Ingenium: to kæder betyder dobbelt risiko
Fejl rammer heller ikke kun ældre konstruktioner. I dieselmotoren 2.0 Ingenium, der bruges i modeller fra Jaguar og Land Rover, valgte producenten at montere hele to tandkæder. Løsningen lyder ambitiøs, men gav i praksis anledning til masser af komplikationer.
På eksemplarer produceret cirka i perioden 2015 til 2019 rapporterede brugere og værksteder om kædespring og risiko for alvorlig motorskade. Blandt modellerne på den sorte liste finder man eksempelvis den populære Range Rover Evoque. Ved køb af en brugt bil med denne motor er det absolut nødvendigt at gennemgå servicehistorikken og eventuelle garantikampagner hos autoriserede forhandlere.
Ingeniørerne hos den britiske bilproducent JLR i Coventry regnede oprindeligt med, at brugen af to kæder ville øge systemets samlede pålidelighed. Virkeligheden viste det modsatte. Samspillet mellem de to kæder og deres spændemekanismer skabte et komplekst system, hvor svigt af én komponent hurtigt udløser kollaps af hele ventilkædemekanismen.
Andre problemmotorer: Mazda, Renault, Opel og Toyota
Dieselmotoren 2.2 MZR-CD R2 med 150 og 175 hestekræfter, der bruges i Mazda – herunder model 6 fra 2008 til 2013 – kan ligeledes give problemer. Tandkæden har tendens til at strække sig. Et plus ved denne konstruktion er, at motorens styreenhed typisk ret hurtigt registrerer uregelmæssigheder og tænder check engine-advarselslampen, hvilket giver bilisten tid til at reagere.
Når advarselslampen tændes og der opstår bekymrende lyde fra ventilkædeområdet, er det bedst hurtigst muligt at udskifte hele tandkædesættet inklusiv kæde, spændere og styreskinner. Udsættelse kan ende præcis som hos de øvrige beskrevne motorer – med en kapitulreparation af motoren. Mazdas serviceteknikere i Hiroshima udstedte siden et teknisk bulletin, der advarede om nødvendigheden af regelmæssig kontrol af kædens tilstand.
Benzinmotoren 1.2 med turbolader, betegnet TCe eller DIG-T med produktionskoden H5F, arbejdede i mange modeller fra Renault, Nissan og Mercedes. Effektspændet er cirka 100 til 130 hestekræfter, og produktionen falder i perioden omkring 2012 til 2019. Det hyppigst nævnte problem vedrører utætheder og et overdrevent olieforbrug. Et fald i smøreniveauet afspejler sig direkte i ventilkædens funktion.
I Opel Corsa monteredes blandt andet benzinaggregatet 1.2 Twinport Ecotec med 85 hestekræfter i cirka 2006 til 2015. Denne enhed er kendt for en tendens til tidlig løsning af tandkæden. I nyere dieselmotorer 1.6 CDTi, betegnelserne B16DTU og B16DTE med ca. 110 hestekræfter fra 2015 til 2018, er problemet typisk en defekt styreskinner for kæden.
Den lille dieselmotor 1.3 Multijet SDE opnåede enorm popularitet og havnede i følgende modeller:
- Fiat Panda og Fiat 500
- Fiat Grande Punto
- Opel Corsa og Opel Astra
- Opel Combo
- Lancia Musa og Lancia Ypsilon
- Ford Ka anden generation
Versioner produceret cirka i 2008 til 2014 kæmper med ventilkædefejl. Kædebrud er langt fra sjældent på disse motorer og ender ofte med, at hele enheden sætter sig fast. Toyota er berømt for sin pålidelighed, men på benzinmotoren 1.3 VVT-i 2NZ med 87 hestekræfter, monteret i Yaris fra 2005 til 2011, er der registreret tilfælde af kædesvigt.
Volkswagen og Audi: problemer selv hos de mest solgte motorer
I Volkswagen-koncernen, der omfatter mærkerne VW, Audi, SEAT og Škoda, var der megen snak om benzinmotorerne 1.2 og 1.4 TSI eller TFSI fra EA111-familien, produceret cirka i 2005 til 2013. Problemet ligger primært i spændere og styreskinner, der tillader hele systemet at løsne sig.
På 1.4 TSI-motoren indførte producenten ændringer fra ca. 2011 og opgav gradvist den problematiske kædekonstruktion til fordel for en tandrem. For 1.2 TSI-aggregatet dukkede forbedringer op helt frem til 2015. På 2.0 TSI EA113-motoren er svær koldstart et typisk symptom, hvilket paradoksalt nok nogle gange beskytter motoren mod total destruktion, fordi fejlen viser sig, inden kæden når at forvolde større skader under kørsel.
Ingeniører fra Volkswagens udviklingscentrum i Wolfsburg analyserede returnerede komponenter og fandt ud af, at de anvendte plastmaterialer i spænderne ikke nåede den projekterede levetid. Tusindvis af ejere af VW Golf, Škoda Octavia, Audi A3 og SEAT Leon endte med en kostbar reparation. Visse mekanikere i Prag og Brno specialiserede sig ligefrem i netop disse typer fejl.
Sådan genkender du problemer med tandkæden: signaler til bilisten
Man behøver hverken smøregrav eller specialværktøj for at opdage de første tegn på, at tandkæden ikke har det godt. Det handler blot om at være opmærksom på et par symptomer. Metallisk støj eller raslen ved den første start af en kold motor er en af de hyppigste advarsler. Check engine-lampen og fejlkoder relateret til knastakslens synkronisering er et andet klart tegn.
Ujævn tomgangskørsel, nedsat ydelse og hakkende motorgang kan også signalere et kædeproblem. Et markant olieforbrug, olieplaetter under bilen og synlige lækager bør straks sende bilisten på værksted. Ved disse symptomer gælder det om ikke at tøve med turen til mekanikeren.
For mange af de beskrevne motorer er omkostningerne til udskiftning af et tandkædesæt høje, men stadig væsentligt lavere end en reparation eller udskiftning af hele motoren efter et kædebrud. Specialiserede værksteder i Danmark tilbyder udskiftning til priser fra femten til halvtreds tusinde kroner afhængigt af motortype og adgang til reservedele. Til sammenligning kan et totalt motorhavari koste hundredehalvtreds tusinde kroner eller mere.
Køber du en brugt bil med tandkæde: hvad du bør spørge sælgeren om
Den enkleste tommelfingerregel lyder: stol ikke blindt på sloganet om, at kæden holder hele bilens levetid. I praksis afhænger levetiden af konstruktionens kvalitet, kørestil og service. Ved gennemgang af en bil er det nyttigt at tjekke et par ting.
Find ud af, om der for den pågældende motor findes kendte serviceaktioner eller garantikampagner. Bed om fakturaer for tidligere udskiftninger af tandkæde eller spændere. Start motoren kold og lyt opmærksomt med motorhjelmen åben. Kontrollér olieniveauet og -tilstanden, og se efter tegn på forbrug.
For risikable motorenheder er det fornuftigt at afsætte et par titusinde kroner i budgettet til eventuel udskiftning af tandkædesættet i det første brugsår. Det er en kostbar post, men nogle gange den eneste måde at sove roligt om natten. Det er desuden værd at huske, at selve tilstedeværelsen af en kæde ikke gør en motor uforgængelig.
Kortere olieskifteintervaller, rolig opvarmning af enheden og undgåelse af udsatte serviceintervaller – disse enkle vaner forlænger reelt hele ventilkædemekanismens levetid. I mange biler kan en gammel, men regelmæssigt serviceret motor med tandrem vise sig at være mindre besværlig end et moderne aggregat med en kæde “til hele livet”. Det kan betale sig at investere tid i en grundig gennemgang af servicehistorikken frem for alene at stole på producenternes markedsføringsudsagn.
