Flere og flere moderne biler slukker automatisk motoren ved lyskryds
For nogle er det en smart måde at spare brændstof på, for andre er det en irriterende funktion, de øjeblikkeligt deaktiverer med knappen med det overstreget A. Men hvem har egentlig ret?
Mange bilister leder efter den knap allerede efter den første tur og trykker på den uden tøven. Andre lader systemet køre og satser på lavere regninger ved tankstationen og færre udstødningsgasser. Mellem bekymringer om batteriets levetid og løfter om lavere forbrug er der opstået en hel del myter. Det kan derfor betale sig roligt at undersøge, hvornår Start-Stop giver mening, og hvornår det er bedre at lade det være slukket.
Systemet er blevet standard i de fleste nye biler, der sælges i Europa. Producenterne bruger det til at overholde Den Europæiske Unions emissionsgrænser, mens bilisterne spørger sig selv, om det virkelig sparer dem penge – eller tværtimod resulterer i dyre reparationer. Ingeniører fra bilindustriens laboratorier har gennemført snesevis af tests, der viser forskelle i effektivitet afhængigt af trafikforholdene.
Sådan fungerer Start-Stop-systemet i bilen
Start-Stop slukker automatisk motoren, når bilen holder stille – for eksempel ved rødt lys eller i kø. Så snart bilisten slipper bremsepedalen i en automatgear eller træder koblingen i en manuel gearkasse, starter motoren igen.
Formålet med funktionen er at begrænse motorens tomgangsdrift. Under normale omstændigheder bruger en holdende bil konstant brændstof og udleder udstødningsgasser, selv om den ikke udfører noget nyttigt arbejde. Start-Stop skal ganske enkelt eliminere denne spildte tid.
Systemet giver størst udbytte i tæt bytrafik med hyppige og længerevarende stop. Der, hvor et køretøj holder tredive til tres sekunder ved et vejkryds, kan brændstofbesparelsen udgøre op til en halv liter benzin pr. times tomgang.
Produktionsingeniører fra bilfabrikker som Volkswagen og BMW har designet specialkomponenter til disse systemer. Konstruktørerne måtte løse problemer med vibrationer ved gentagen start og sikre tilstrækkelig batterikapacitet til hundredvis af starter dagligt.
Hvor kan du reelt spare penge med Start-Stop
Det stærkeste argument fra tilhængerne lyder: brændstofbesparelse. En benzin- eller dieselmotor i tomgang kan forbruge fra et par tiendedele liter til en hel liter brændstof i timen, afhængigt af motorvolumen og forholdene.
Jo mere tid bilen tilbringer i bykøer, desto mere mening giver Start-Stop. På strækninger med sjældne stop vil forskellen være ubetydelig, mens den i centrum af en større by som København eller Aarhus tydeligt kan mærkes på tanken.
- Primært pendling i by – fornuftig besparelse
- Fleste kilometer på motorvejen – minimal effekt
- Kørsel med meget korte stop – begrænset effekt
- Regelmæssigt stillestående i kø – maksimalt udbytte
- Tankstationen registrerer lavere forbrug
- Emissionsnormen Euro 6 overholdes lettere
- Kuldioxid og kvælstofoxider falder
- Større byområder profiterer mest
Et andet aspekt er emissionsværdierne. Når motoren ikke kører, sker der ingen forbrænding, så mængden af kuldioxid og kvælstofoxider, der slippes ud i omgivelserne, falder. I én bilists målestok kan effekten virke symbolsk, men i større byer tæller enhver kilde til emissionsreduktion.
Af den grund hjælper Start-Stop-systemer producenterne med at overholde emissionsnormerne. I storbyer med lange køer understøtter de kampen mod trafiksmog. Målinger foretaget af Det Europæiske Miljøagentur viser, at enhver procentdel reduktion i tomgangsdrift forbedrer luftkvaliteten i bycentrene.
Hvis en bil primært bruges i bysammenhæng – pendling til arbejde, skole og indkøb – kan Start-Stop over nogle år afspejle sig i reelle beløb. Bilister i København eller Odense rapporterer besparelser på op til tredive kroner om ugen, hvilket over et år svarer til cirka femten hundrede kroner.
Systemets svagheder og bilisternes bekymringer
Den hyppigst gentagne kritik lyder: det ødelægger batteriet og starteren. I virkeligheden ville et klassisk batteri fra ældre biler have klaret hundredvis af ekstra starter meget dårligt. Derfor udstyres biler med Start-Stop med forstærkede batterier, der er tilpasset hyppig op- og afladning.
Det samme gælder starteren – i biler med denne funktion har den en forstærket konstruktion og er designet til langt flere startforsøg. Det betyder dog ikke, at komponenterne holder evigt. Intensiv brug under vanskelige forhold forkorter stadig deres levetid, og udskiftning af et batteri beregnet til Start-Stop er typisk dyrere end et traditionelt.
Hvis systemet ofte nægter at aktivere sig, kan det være et tegn på, at batteriet er tæt på sin grænse, og at bilen beskytter sig mod dybere afladning. Autoserviceteknikere fra autoriserede værksteder anbefaler kontrol af batterispændingen hver sjette måned.
Ved meget korte strækninger – tre minutter til butikken, to til børnehaven, et kort stop og så af igen – når Start-Stop ikke at vise sin bedre side. Hyppige korte ture belaster batteriet kraftigt, som ikke har tid til at lade op igen. Med sådan en brugsmønster dækker brændstofgevinsten muligvis ikke den potentielle forkortelse af batteriets levetid.
Ikke alle bryder sig om, at bilen konstant stilner af og vågner til live igen. Med et velfungerende system og en stille motor holder mange bilister op med at bemærke det efter et par dage. Men ved ældre konstruktioner eller motorer med kraftige vibrationer mærkes hver start i rattet og i kabinen.
Det sker også, at systemet slukker motoren præcis i det øjeblik, en bilist vil køre hurtigt frem, hvilket særligt i tæt trafik kan være frustrerende. Af den grund vælger en del bilister i kø simpelthen at slå funktionen fra med knappen.
Bør man slå Start-Stop permanent fra
Det mest ærlige svar lyder: det afhænger af, hvordan og hvor du kører, og hvad du forventer. En bilist, der tilbringer timer i bykøer, vil få mere ud af systemet end én, der primært kører på strækninger uden for bebyggede områder.
I typisk bytrafik er det værd at give Start-Stop en chance. Ved ekstremt korte ture og et svagt batteri er det klogere at slukke det indimellem. Hvis du er bekymret for accelereret slid på komponenterne, er batteriets tilstand og den overordnede vedligeholdelse af bilen det afgørende.
Et gammelt, udkørt batteri kombineret med vinter og intensiv kørsel i kø udgør et perfekt grundlag for startproblemer – uanset om Start-Stop er til stede eller ej. Mange mekanikere fra autoværksteder i Esbjerg eller Aalborg advarer om, at vintermånederne er kritiske for systemer med intensiv brug.
Sådan bruger du Start-Stop fornuftigt
Tjek regelmæssigt batteriets tilstand – særligt inden vintersæsonen. Hvis du dagligt foretager mange meget korte ture, kan du overveje at slukke systemet på frostkolde dage.
I en tæt, rykkende kø med stop hvert femten meter er det ind imellem bedre at deaktivere funktionen midlertidigt. Ved et længere ophold – for eksempel foran et jernbaneoverskæring – giver Start-Stop mest mening og bør lades køre.
Det bedste scenarie er regelmæssige femten til tyve minutter lange ture med bystrækninger, hvor stoppene varer markant længere end et par sekunder. Bilen har da tid til at lade batteriet op undervejs, og motorslukning sker ikke overdrevent hyppigt.
Under sådanne forhold sparer du lidt på forbruget, reducerer udstødningsemissionerne, og de sliddele belastes ikke nær så hårdt som ved konstant start hvert femten sekunder på blot et par minutters kørsel. Specialister fra Teknisk Universitet i Brno har foretaget målinger, der bekræfter en optimal stopvarighed på omkring tredive sekunder.
Hvad du bør være opmærksom på ved problemer med Start-Stop
Mange bilister begynder først at beskæftige sig med systemet, når det holder op med at fungere. For eksempel slukkede det tidligere ved hvert lyskryds og stoppede så pludselig med det. Det betyder ikke altid en fejl. Mange biler deaktiverer Start-Stop, når motortemperaturen er for lav eller for høj, batteriet er delvist afladet, intens opvarmning af ruder, sæder eller rat er aktiveret, eller klimaanlægget arbejder på høje omdrejninger og kræver konstant drift af kompressoren.
Hvis systemet slet ikke aktiverer sig i en længere periode, er det en god idé at starte med diagnostik af batteriet og ladesystemet. Nogle gange genopretter udskiftning af batteriet til den korrekte type beregnet til Start-Stop den fulde funktionalitet.
Start-Stop er en del af et større hele knyttet til begrænsning af forbruget: lavprofilsdæk fra Michelin eller Bridgestone, højere gearveksling i gearkassen, systemer til energirekuperation ved opbremsning. Hvert af disse elementer giver isoleret set en lille effekt, men tilsammen skaber de en mærkbar forskel sammenlignet med biler fra for ti år siden.
Ønsker du reelt at reducere brændstofforbruget og samtidig skåne batteriet, er nøglen en rolig kørestil, sjældnere men længere ture og grundlæggende vedligeholdelse af bilens tekniske stand. I en sådan sammenhæng bliver Start-Stop blot ét af mange redskaber – hverken et mirakelkur eller din bils erklærede fjende nummer ét.
