Vinteren gemmer på en hemmelighed for figentræer
Når vinteren nærmer sig sin afslutning, ser figentræet tilsyneladende livløst ud – men indeni summer det af aktivitet. Det er præcis det øjeblik, erfarne havejournalister udnytter til noget smart.
Alt du behøver er at klippe én veludvalgt gren, plante den i en potte med let jord og vente tålmodigt. Fra den tilsyneladende døde pind kan der vokse et fuldgyldigt, selvstændigt figentræ – uden at du har brugt en eneste krone.
Sidst på vinteren har figentræet endnu ikke skudt blade, men saften er begyndt at cirkulere indeni. Den tilstand er særligt gunstig for dannelse af nye rødder. Februar og begyndelsen af marts er den periode, hvor plantens energi – i stedet for at gå til blade – kan dirigeres over i opbygningen af et stærkt rodsystem fra den afskårne gren.
Hvorfor februar er den ideelle måned til formering af figentræer
Specialister fra botaniske haver understreger, at sen vinter byder på ideelle betingelser for vegetativ formering af træer. Figentræet har på dette tidspunkt tilstrækkelige reserver af sukker og stivelse i veddet, som det anvender til hurtig dannelse af kallus og efterfølgende rødder.
Har du adgang til en sund, voksen figentræ – måske hos en nabo eller i en fælles have – er slutningen af vinteren det rette tidspunkt at bede om én kraftig gren. Af den kan du få adskillige selvstændige stiklinger, som om nogle år begynder at give dig dine egne søde figner.
Skæres skuddet, inden knopperne er synligt vågnet, hjælper de oplagrede næringsstoffer i grenen med at danne nye rødder. Venter du derimod til bladene er fuldt udfoldede, slår stiklingen sig vanskeligere an, fordi planten da primært forsøger at opretholde sin grønne bladmasse.
I varmere egne kan indgrebet foretages praktisk talt gennem hele februar. I køligere områder er det bedre ikke at overskride begyndelsen af marts, så de unge planter når at slå rod, inden de stærkere forårsudsving i temperatur sætter ind.
Gartnere med mange års erfaring bekræfter, at succesraten for stiklinger taget i februar kan nå op på 80 procent. Til sammenligning kræver forår- eller sommerstiklinger med fuldt udfoldede blade langt mere intensiv pleje og slår sig alligevel dårligere an.
Hvilken gren skal du vælge for at give det nye figentræ den bedste start
Det vigtigste er at vælge det rette udgangsmateriale – en sund gren fra et eksisterende figentræ. Den ideelle gren er en et år gammel, godt forveddet del af et skud. Den skal være hård, med grå eller brun bark, uden bløde grønne partier.
Grenen må ikke bære tegn på sygdom, revner eller gnaveskader. Den bør være ret, omtrent så tyk som en blyant. Fra sådan en gren skærer du stykker på omkring 20 til 25 centimeter. Hvert stykke bør have tre til fire tydelige knopper, hvorfra fremtidige blade og skud vil spire frem.
Gartnere anbefaler at bruge en skarp sekatør eller en havekøkkenkniv. Sløve redskaber klemmer og flækker veddet, og det skaber indgangsveje for svampe og bakterier. Inden hvert snit er det en god idé at tørre redskabet af med sprit for at undgå overførsel af eventuelle sygdomsfremkaldere fra andre planter.
Sådan skærer du rigtigt – og undgår fejl
Det er nemt at forveksle top og bund på en afskåret gren fra figentræet, og planter man den omvendt, slår stiklingen næsten aldrig an. Derfor bruges et simpelt trick. Lav et lige, vandret snit i bunden af grenen – tæt under en knop. Øverst laves et skråt snit cirka en centimeter over den øverste knop. Dermed kan du med det samme se, hvad der er toppen og hvad der er bunden af stiklingen.
Det skrå snit i toppen har endnu en fordel – vandet løber bedre af, så der er mindre risiko for råd i det unge væv. Nogle gartnere forsegler desuden den øverste skæreflade med havevoks eller bivoks for at minimere fordampning og udtørring af knoppen.
De færdigklargjorte stiklinger kan kortvarigt opbevares i fugtig papir eller mos, men det er bedst at plante dem direkte i potter. Jo kortere tid der går fra skær til plantning, desto større er chancen for succes.
Det ideelle substrat og den rette potte til unge figentræer
Figentræet trives ikke med at stå i vand, men reagerer meget positivt på let, drænende blandinger. Klassisk, kompakt havejord er ikke velegnet her. Specialister inden for frugtdyrkning anbefaler en blanding af tre dele universalsubstrat og én del kvartssand eller perlit.
I en potte på fem liter svarer det til cirka 3,3 liter jord og 1,7 liter sand eller perlit. Det er vigtigt, at potten er relativt dyb og har ordentlige afløbshuller. Lave skåle er ikke egnede, da figentræets rødder behøver tilstrækkelig plads til at vokse vertikalt.
Alternativer til perlit kan være fint grus, vermikulit eller kokosmåtte. Det vigtigste er at sikre, at vand ikke bliver stående i substratet, og at rødderne har adgang til ilt. Stagnerende vand er den hyppigste årsag til råd i træstiklinger.
Plantning trin for trin
Selve processen med at plante en figenstiklinge er overraskende enkel og kan sagtens klares af en nybegynder. Det handler blot om at følge nogle enkle regler:
- Fyld potten med blandingen og tryk let til
- Lav et hul med en pind eller en finger, så barken ikke skrabes af stiklingen ved plantning
- Stik grenen ned, så to tredjedele til tre fjerdedele af dens længde er under jordens overflade
- Lad mindst én knop stikke op over overfladen og pege opad
- Tryk forsigtigt jord til rundt om skuddet
- Vand planten, men undgå at skabe vandpytter
- For at bevare en konstant fugtighed benytter mange gartnere den simple “minidrivhusmetode”
- Placer en afskåret plastflaske over potten som låg
- Lad proppen sidde let løs, så overskydende vanddamp kan slippe ud og skimmelsvamp undgås
Dette system skaber et ideelt mikroklima med højere luftfugtighed, men tillader samtidig gasudveksling. Flasken kan tages af efter cirka en måned, når de første tegn på vækst viser sig.
Sådan plejer du figenstiklingerne i de første måneder
De første livstegn kan dukke op allerede om foråret. Ofte er det bittesmå blade, der folder sig ud fra knopperne, inden rødderne er nået at vokse ordentligt. Blade på den unge plante er altså ikke nødvendigvis et bevis på, at rødderne er stærke – planten trækker stadig på de reserver, der er lagret i grenens ved.
Den hyppigste fejl på dette stadie er at vande for rigelig. Figentræet tåler langt lettere let udtørring end konstant fugt og vandlogging. Forskere ved universiteternes havebrugsfakulteter advarer om, at for meget vand blokerer iltadgangen til rødderne og sætter anaerobe processer i gang, som fører til råd.
Pleje-principperne i korthed er klare. Hold jorden let fugtig – ikke våd. Træk ikke stiklingen op af potten for at tjekke rødderne; du risikerer at beskadige dem. Beskyt de unge skud mod nattefrost og kraftig vind. Stil potten på et lyst sted, men ikke i direkte brændende sol bag glas.
Efter et par ugers regelmæssig tilvækst kan du formode, at stiklingen har slået an. Alligevel er det bedre at vente med at sætte den i åben jord til efteråret. Da er den unge plante mere hærdet og klarer omplantningen til sit permanente voksested bedre.
Hvilken figensort passer til din have
Formering fra en gren har én stor fordel – den nye plante gentager modereksemplarets egenskaber præcis. Har du et yndlingsfigentræ, vil dets “klon” fra stiklingen bære frugt på helt samme måde. Specialister inden for frugtavl skelner mellem to primære grupper af figentræer.
Dobbeltbærende figentræer kan give to høste om året og trives typisk bedre i varmere egne. Enkeltbærende figentræer bærer frugt én gang, men gør det ofte mere pålideligt i køligere områder. Til små haver, altaner eller terrasser er det værd at søge sorter med mere kompakt vækst og begrænset størrelse.
På større arealer kan du tillade dig at vælge kraftigt voksende træer, der skaber behagelig skygge om sommeren og giver store høste. Blandt afprøvede sorter til Mellemeuropa hører for eksempel Brown Turkey, Brunswick og Violetta. Disse kultivarer klarer let frost og bærer regelmæssigt frugt selv i et klima med køligere vintre.
Metoden for begyndere – sæt flere stiklinger på én gang
Hvis du er ny til at dyrke figentræer og er bekymret for at mislykkes, kan du øge dine chancer på en meget enkel måde. Forbered tre til fire stiklinger i samme potte – det fungerer som en slags forsikring for hobbygartneren. Selv hvis én ikke overlever, klarer de øvrige sig som regel fint.
Det er også vigtigt at holde god hygiejne under arbejdet. Tør sekatøren med sprit inden klipning, så sygdomme ikke overføres. Vælg en tør dag uden frost, så friske sår på træet hurtigt kan tørre ind. Klip grene, der er godt belyste og sidder på sunde, kraftige dele af kronen. Jævn forgrening og fravær af skimmel er tegn på kvalitativt modermateriale.
Nogle gartnere bruger i forberedelsen af stiklingen også præparater til fremme af rodvækst, men ved figentræer er de sjældent nødvendige. Denne art skyder gerne nye rødder fra forveddet materiale uden hormonstimulering. Har du alligevel for eksempel Korневин eller et andet rodningspulver derhjemme, kan et let dyp af det nederste snit fremskynde processen.
Derfor kan det betale sig at have mere end ét figentræ
Et andet figentræ i haven eller i en stor potte på terrassen betyder ikke blot mere frugt. Det giver også større fleksibilitet. Ét træ kan formes lavt med henblik på nem høst, mens det andet får lov at vokse højt og kaste skygge. Forskellige eksemplarer kan desuden variere i modningsperiode, hvilket forlænger sæsonen for friske figner.
En anden fordel er tryghed. Fryser det første eksemplar ned eller bliver det sygt, mens der allerede vokser en “kopi” fra en stikling, mister du ikke hele samlingen. For folk der har taget en interessant sort med hjem fra det sydlige Europa, er det ligefrem en fornuftig strategi at have flere eksemplarer. Derved bevarer du det dyrebare genetiske materiale selv i tilfælde af en usædvanligt hård vinter.
Metoden med vinterbeskæring og rodning virker også for andre buske og frugttræer – eksempelvis vinranker og ribs. Inden du anvender den i stor skala, er det dog en god idé at øve alle trin netop på figentræet. Denne art tilgiver en del fejl, og udsigten til egne søde figner fra “en pind” giver stor motivation til at prøve det i de kommende uger.
