Har du lagt mærke til, at samtaler mystisk nok altid ender samme sted?
Er du nogensinde stødt på samtaler, der på forunderlig vis altid drejer sig om én bestemt person, uanset hvilket emne I startede med? Det er ingen tilfældighed. En forsker fra Harvard har beskrevet et helt konkret samtale mønster, der særligt optræder hos mennesker, som primært er fokuseret på sig selv.
Det handler hverken om tonefald eller kropssprog, men om hvordan sætninger begynder, og hvorfor de overhovedet stiller spørgsmål. Dette fænomen kan have stor indflydelse på kvaliteten af dine relationer til andre.
Hvad egocentrisme egentlig betyder
En egocentriker opfatter verden udelukkende gennem sit eget filter. Hans eller hendes humør, komfort og oplevelse kommer altid først. Regner det? I stedet for at bemærke, at andre også bliver våde, tænker vedkommende kun på, at frisuren eller de yndlingssko fra Nike vil lide under det. Er en kollega syg? Svaret lyder: "Jeg havde det heller ikke godt sidst," og hele samtalen drejer øjeblikkeligt om vedkommendes egne problemer.
Sådan en person er ikke nødvendigvis ond eller beregnende. Ofte ser de simpelthen ikke, at de ikke lytter. De oversætter automatisk enhver situation til deres eget perspektiv. For omgivelserne kan det være udmattende, fordi man føler sig ignoreret eller behandlet som en statist.
For dig kan det betyde, at du efter et møde med sådan et menneske går derfra med følelsen af, at du slet ikke fik talt om dig selv. Dine oplevelser, følelser og behov forblev ubemærkede.
Forskellen mellem egocentrisme og egoisme er afgørende
Forskere understreger, at egocentrisme og egoisme ikke er det samme. En egoist koncentrerer sig om egne behov og interesser uden at bekymre sig særlig meget om, hvad andre ønsker. Det er ligegyldigt for ham, hvad omverdenen mener, så længe han selv har det godt.
En egocentriker fungerer lidt anderledes. For ham er andre mennesker meget vigtige – men primært som publikum. Han forsøger at fremstå godt, anstrenger sig for at virke uundværlig og elsker følelsen af at spille en nøglerolle i andres liv. "Jeg'et" er stadig centrum, blot pakket anderledes ind.
Forskere fra University of Chicago har gennemført en undersøgelse, der viste, at egocentrisme kan hænge sammen med et bestemt udviklingsstadie af kognitive funktioner. En egocentriker er ikke nødvendigvis en kold egoist. Vedkommende kan oprigtigt holde af sine nærmeste, men placerer sig mentalt altid i rollen som hovedpersonen i enhver fortælling.
En sådan tilgang kan være et signal om, at personen ikke nødvendigvis har brug for terapi, men snarere feedback og mulighed for at lære en anden kommunikationsstil.
Harvard-forsker: egocentrisme afsløres af måden at stille spørgsmål på
Professor Alison Wood Brooks, specialist i social adfærd fra Harvard University, peger på én meget karakteristisk egenskab ved samtaler med egocentriker. Det er hverken høj stemme eller at afbryde andre, men en specifik type spørgsmål, der kun tilsyneladende er rigtige spørgsmål.
Forskeren beskriver et fænomen, hun har navngivet med et engelsk udtryk, der kombinerer ordene "boomerang" og "asking". Det drejer sig om situationer, hvor du spørger en anden person om noget, blot for et sekund senere at gøre samtalen om vedkommende til en samtale om dig selv.
Dette mønster er let at genkende i hverdagslige dialoger. Der stilles et spørgsmål, der virker engageret og interesseret, og derefter følger en kovending på hundrede og firs grader. I teorien spurgte samtalepartneren ind til dit liv, men i praksis er du i fokus kun få sekunder.
Det handler ikke så meget om svaret, men snarere om en anledning til problemfrit at glide over til egne emner. Spørgsmålet er blot et springbræt. Det egentlige mål er en hurtig tilbagevenden til historier om en selv.
Sådan ser boomerang-spørgsmål ud i praksis
Denne type adfærd kan du nemt genkende i almindelige samtaler. Her er nogle typiske eksempler fra hverdagen:
- "Hvad spiser du til frokost? Jeg tager hen og får sushi, der er åbenbart en ny restaurant rundt om hjørnet."
- "Var ferien god? Hos mig var det fantastisk, jeg har så mange billeder, du skal bare se dem."
- "Har du planer til jul? Jeg besøger ingen i år, jeg bliver hjemme alene."
- "Hvordan kan du lide det nye job? Jeg er også for nylig flyttet til et kontor i centrum af København."
- "Har du ondt i ryggen? Jeg har haft problemer med nakken i årevis, jeg er nødt til at gå til fysioterapeut regelmæssigt."
- "Har du læst den bog? Jeg har lige færdiglæst en roman af Haruki Murakami, den slugte mig fuldstændigt."
Harvard-professoren identificerer tre grundlæggende motivationer bag denne samtalestil. Nogle gange er det bevidst adfærd – personen kan simpelthen godt lide at stå i centrum. Oftere er det dog en indgroet kommunikationsvane, som vedkommende slet ikke er opmærksom på.
Den tredje årsag kan være et forsøg på at skabe forbindelse gennem egne erfaringer, hvilket ikke i sig selv er negativt, hvis samtalen derefter kan fortsætte i begge retninger.
Er det nødvendigt at undgå egocentriker?
Mange mennesker, der genkender sådanne mønstre i deres omgangskreds, drager hurtigt den konklusion: "Jeg er nødt til at undgå dem." Harvard-psykologen ser det mere roligt. Hun understreger, at egocentrisme ganske vist ligger tæt på narcissisme eller megalomani, men at det alene ikke betyder manipulation eller ondsindet hensigt.
Nogen kan have en tendens til at placere sig i centrum og alligevel være en loyal ven, en hjælpsom kollega eller en engageret partner. Den afgørende forskel ligger i en grænse, vedkommende ikke overskrider: de udnytter ikke andre, leger ikke med deres følelser og lyver ikke for at opretholde sin position.
En egocentriker kan være trættende i samtaler, men ikke enhver egocentriker skader bevidst andre. Hvis du har sådan en person i dit liv, så forsøg først at finde ud af, om det er et dybt forankret personlighedstræk eller blot en dårlig vane.
Det er også vigtigt at observere, hvordan personen reagerer på feedback. Hvis vedkommende er i stand til at ændre adfærd efter en påmindelse, er det et godt tegn.
Sådan reagerer du, når samtalen hele tiden vender tilbage til "jeg"
Hvis du kender nogen, der notorisk drejer enhver samtale om sig selv, kan du afprøve nogle enkle strategier, der kan hjælpe med at genoprette balancen i dialogen.
Fortsæt din egen tråd – når samtalepartnerens svar øjeblikkeligt hopper over til hans eller hendes egen historie, vend roligt tilbage til din: "Det lyder interessant, jeg hører gerne mere, men lad mig lige afslutte det, jeg sagde om…"
Udtryk dine behov – "I dag vil jeg gerne tale mere om, hvad der sker for mig, jeg har virkelig brug for det." En simpel sætning kan ændre samtalens dynamik markant.
Begræns samtalernes varighed – hvis du føler dig udmattet efter et møde, kortlæg de efterfølgende kontakter eller aftal dem sjældnere. Din energi er værdifuld og fortjener at blive beskyttet.
Afklar, om det er en vane eller mangel på empati – nogle personer kan stoppe op og undskylde efter en påmindelse. Andre ser slet ikke problemet – med dem bliver grænser vigtigere.
Egocentrisk adfærd kan nogle gange intensiveres, når nogen gennemgår en krise: problemer på arbejdet, sygdom eller et brud. Fokus på sig selv kan i sådanne tilfælde være en form for forsvar. I disse perioder kan venlig tålmodighed hjælpe personen med at vende tilbage til mere afbalancerede relationer.
Hvis en persons "jeg, jeg, jeg" derimod har domineret i årevis, og dine behov og følelser aldrig finder vej ind i samtalen, er det et signal om, at forholdet er ensidigt. Det er værd at spørge sig selv, hvor meget energi du ønsker at investere i det fremover.
Hvad hvis du genkender dig selv i disse beskrivelser
Nogle mennesker opdager under læsningen om denne samtalestil pludselig, at de selv stiller spørgsmål blot for kort efter at tale om sig selv. Det betyder overhovedet ikke, at du er en ekstrem egocentriker. Ofte har ingen simpelthen nogensinde vist dig en anden samtalemodel.
En god øvelse er at holde en kort pause under dialogen og spørge sig selv: "Lytter jeg virkelig, eller venter jeg bare på at måtte tale igen?" Prøv et simpelt eksperiment: når du spørger nogen om noget personligt, så tilbagehold bevidst trangen til at relatere det til dig selv i et øjeblik.
Stil opfølgende spørgsmål, opsummer det, du har hørt, og reagér på personens følelser. Tilføj derefter din egen historie, hvis den stadig passer ind. For mange mennesker er en sådan forandring overraskende – relationer bliver pludselig dybere, og folk åbner sig langt mere villigt.
At forstå egocentrisme og mekanismen bag boomerang-spørgsmål er altså ikke udelukkende et redskab til at sætte etiketter på andre. Det er også en konkret vejledning i, hvordan man i hverdagen kan forbedre kvaliteten af sine egne samtaler – og give sine nærmeste noget mere end endnu en anekdote om en selv. Er det ikke et forsøg værd?
