Efter stegemaden er det fristende bare at hælde den varme olie i vasken, men det skaber store problemer i kloaksystemet. En dansk VVS-installatør fortæller, at fedtpropper er årsagen til næsten hver tredje akutte udrykninger til private hjem.
Når du er færdig med at stege, er olien flydende og ser uskadelig ud. Det tager kun et sekund at hælde den i vasken sammen med det beskidte opvaskevand. Men inde i rørene sker der noget helt andet.
Varm fedt møder koldt vand i afløbssystemet og begynder langsomt at størkne. Det klæber sig fast til rørvæggene lag for lag. Madrester, kaffegrums og sæberester blander sig med fedtet. Resultatet er en kompakt klump, som gradvist blokerer vandets frie løb.
Sådan en fedtprop er blandt de hyppigste årsager til akutte VVS-besøg i lejligheder og etageboliger. Problemet stopper ikke ved din egen hoveddør. Køkkenfedtet ender i det kommunale kloaksystem og belaster rensningsanlæggene. Der skal bruges mere energi og kemikalier for at rense vandet, og infrastrukturen slides hurtigere.
Hvorfor vasken ikke tåler madolie
Forskere fra DTU Miljø har undersøgt sammensætningen af fedtaflejringer i danske kloakrør. De fandt ud af, at palmeolie, rapsolie og andre vegetabilske fedtstoffer danner krystallinske strukturer, når temperaturen falder under tyve grader. Disse krystaller vokser sig større over tid og fungerer som et skelet, der indfanger andre partikler.
Hydrater fra sukker og proteiner fra kød bindes ind i fedtmassen. Jo mere fedt der skyller ned, desto tykkere bliver laget. I nogle tilfælde kan aflejringen fylde halvdelen af rørets diameter efter bare tre måneders normal brug i en familie på fire personer.
Det adskiller sig fundamentalt fra den simple metode med kogende vand eller isterninger. Kogning smelter kun fedtet midlertidigt, så det flyder videre ned i systemet og størkner længere nede. Isterninger køler fedtet af, men binder det ikke – det forbliver bare flydende og vandrer videre.
Majsstivelse forvandler flydende olie til fast klump
Der findes en enkel måde at stoppe problemet inden det når afløbet: forvandl den flydende olie til en fast masse og smid den ud sammen med almindeligt restaffald. Til det formål virker majsstivelse og andre stivelsesholdige pulvere fremragende.
Det hvide pulver fungerer som en svamp. Hvert lille korn har en porøs struktur og begynder at absorbere fedtet ved kontakt. Over tid dannes en tyk, ensartet masse, som hærdner i løbet af nogle timer og bliver til en kompakt klump.
På den måde bliver det, der ellers ville tilstoppe rørene, til tørt affald, som du roligt kan smide i skraldespanden til blandet affald.
- En halv liter brugt stegeolie fra panden
- To spiseske majsstivelse eller kartoffelmel
- Et rent syltetøjsglas eller anden beholder med låg
- En træske til omrøring
- Mindst et døgns ventetid før bortskaffelse
- En kniv eller ske til at løsne den hærdnede masse
Sådan omdanner du olie til fast affald trin for trin
Hele processen kræver kun basale køkkenredskaber og tager under fem minutter aktiv tid. Det vigtigste er, at fedtet ikke må være kogende varmt. For høj temperatur kan ødelægge beholderen, og omrøring bliver farligt for hænderne.
Tag stegepanden af varmen og lad olien køle af, indtil den kun er lunken. Hæld fedtet over i syltetøjsglas eller anden varmestabil beholder. Drys pulveret i en tynd stråle, mens du hele tiden rører rundt med en ske.
Når massen er blevet tyktflydende, stiller du beholderen på køkkenbordet i mindst et døgn. Herefter skulle indholdet være størknet til en halvfast klump. Skrab den ud med en ske eller kniv og smid den i skraldespanden.
I varmere vejr går processen normalt hurtigere, men der er ingen grund til at forcere den. Det er bedre at give blandingen tid til, at fedtet jævnt bindes sammen med pulveret. Nogle gange kan det tage op til to døgn, hvis rumtemperaturen er lav.
Andre køkkenpulvere der virker på samme måde
Hvis du ikke har majsstivelse ved hånden, findes der flere alternativer i de fleste skabe. Det vigtige er, at produktet er fint malet og har god fedtabsorberende evne.
Hvedemel fra Odense eller Kohberg kan bruges, selvom det binder lidt langsommere end ren stivelse. Kartoffelmel fra Dansukker virker fremragende og størkner ofte hurtigere end majsstivelse. Havregryn malet i en kaffemølle giver også gode resultater, især hvis du kun har små mængder olie.
Nogle eksperimenterer også med kaffegrums eller fint savsmuld fra løvtræ. Disse materialer kan nogle gange komposteres bagefter, men så skal du være opmærksom på mængden af fedt, så det ikke overbelaster kompostbeholderen. Danske rådgivere fra Miljøstyrelsen anbefaler dog, at fedtholdigt affald generelt holdes ude af private kompostbeholdere.
Det afgørende er, at fedtet stoppes i beholderen, før selv en dråbe når vasken. Hvilken type pulver du bruger, er sekundært.
Færre reparationer derhjemme og lettere drift på rensningsanlægget
Denne fremgangsmåde giver to klare fordele. For det første beskytter du dine egne rør. Når der ikke kommer fedt i afløbet, falder risikoen for tilstopning markant, og du slipper for at tilkalde en VVS-mand. Selv hvis proppen opstår længere nede i stigrøret, kan fjernelsen være både dyr og stressende.
For det andet letter du byrden på de kommunale systemer. Jo mindre fedt der løber ud i kloakken, desto mere effektivt kan rensningsanlæggene arbejde. De bruger mindre energi på at bryde såkaldte “fedtbjerge” ned – gigantiske klumper, der dannes i kloaksamlerne. Det reducerer driftsomkostningerne og forbedrer i sidste ende vandkvaliteten i åer og søer.
Rensningsanlægget i Aarhus Vest har oplyst, at fedtaflejringer i hovedledningerne kræver mekanisk rensning fire gange om året. Med bedre borgeradfærd kunne det reduceres til to årlige gennemgange, hvilket ville spare kommunen for over en million kroner årligt.
Sådan gør du den nye vane til en rutine i køkkenet
Ændringen virker lille, men i et travlt køkken er det let at falde tilbage i gamle mønstre. Derfor er det smart at gøre det nemt for dig selv fra starten.
Hold et tomt syltetøjsglas synligt på køkkenbordet ved siden af vasken. Hæld lidt pulver i det med det samme, så det altid er klar til brug. Efter stegningen tager du altid først glasset, og først derefter begynder du på opvasken. Når glasset er fyldt og indholdet størknet, smider du klumpen ud og starter forfra.
Sådan en simpel rutine bliver hurtigt en naturlig del af madlavningen. Efter nogle få gange begynder tanken om at hælde olie i vasken at virke forkert, fordi du nu kender konsekvenserne.
Hvad gør du med store mængder fra dybstegte retter
Når du har stegt æbleskiver, donuts eller pommes frites i større mængder olie, kan det være smart at kombinere to metoder. En del af fedtet kan du binde med pulver i glas, mens resten kan afleveres til særlige indsamlingssteder for brugt madolie, hvis de findes i dit område.
Flere danske kommuner har opstillet containere til brugt madolie ved genbrugsstationer eller ved tankstationer. Sådan et råstof kan under kontrollerede forhold omdannes til biodiesel eller andre industrielle produkter. Det er en god løsning, især hvis husholdningen har et stort køkken og laver meget stegemad.
I daglig, almindelig madlavning er to ting som regel nok: et lille syltetøjsglas og en håndfuld pulver fra køkkenskabet. Set fra husstanden er det en beskeden indsats, som sænker risikoen for en kostbar rørskade og reelt aflaster kloaksystemet. I praksis gør sådan en lille ændring mere end mangen højlydt kampagne om “grøn livsstil”.
