Fra 1. september: Ny pensions-boost til mødre med børn

Hvorfor mødre ofte får en lavere pension

Deltidsarbejde, lange barselspause og perioder med pleje af børn – for utallige mødre bliver aldersopsparingen en kompliceret regneopgave. Mange kvinder arbejder ikke konstant på fuld tid. De afbryder karrieren i forbindelse med graviditet, barsel og børnepasning eller skifter permanent til deltid. Præcis disse huller slår igennem i pensionsberegningen: færre bidragsår, lavere gennemsnitsindkomst og dermed en mindre månedlig udbetaling i alderdommen.

For at afbøde disse ulemper findes der særlige familieregler i den lovpligtige pensionsforsikring. De fordeler sig på tre overordnede områder:

• ekstra pensionspoint og forsikringsperioder for børn
• tillæg til pensionens størrelse fra og med tre børn
• en ny, mere fordelagtig beregningsmetode fra den 1. september

Den der opdrager børn, samler ikke kun livserfaring – men også ekstra pensionsrettigheder. Forudsætningen er, at man kender sine rettigheder og udnytter dem i tide.

Børneperioder: Sådan øger ekstra pensionsmåneder dine rettigheder

Grundlaget er de såkaldte børneperioder. For hvert barn kan der under visse betingelser godskrives ekstra forsikringstid. Som udgangspunkt optjenes op til otte kvartaler pr. barn:

• fire kvartaler for graviditet, fødsel eller adoption
• fire kvartaler for opdragelse af barnet i de første leveår

Disse perioder lægges til den samlede forsikringsvarighed. De er ikke knyttet til et bestemt kalenderår, men forhøjer ganske enkelt den pensionsperiode, der er nødvendig for en pension uden fradrag.

Praktisk eksempel: Kræves der 172 kvartaler for en pension uden fradrag, giver to børn tilsammen 16 ekstra kvartaler. I stedet for 172 skal der herefter kun optjenes 156 egne bidragskvartaler. Det kan rykke pensionsstarttidspunktet mærkbart frem eller forhindre et truende fradrag.

Tidligere pension takket være lang erhvervskarriere

Det bliver interessant for alle, der er gået tidligt ind på arbejdsmarkedet. Den der kan dokumentere en såkaldt lang forsikringsvarighed, kan under visse betingelser stoppe med at arbejde et par år før den normale pensionsalder.

Fra den 1. september medregnes op til to børnekvartaler i den nødvendige varighed til dette formål. Det øger chancen for mange mødre for at nå tærsklen for en fremrykket pensionsstart – uden ekstra fradrag.

Gradvis pension fra 60: Børneperioder tæller med

Et andet instrument er den glidende pension. Den der har mindst 150 kvartaler på kontoen, kan fra 60 år gradvist trappe ud af arbejdslivet og allerede modtage en del af pensionen, mens man fortsætter med at arbejde på nedsat tid. Også her tæller børneperioder som fuldgyldige forsikringsperioder, hvilket letter adgangen til denne model.

10 procent-bonus og mere: Hvilke tillæg mødre kan få

Fra og med tre børn udløses en ekstra pensionsbonus. Alderspensionen forhøjes med ti procent – både i grundpensionen og i de fleste tillægssystemer. Tillægget gælder som regel for begge forældre, er livsvarigt og kræver ingen særskilt ansøgning.

Den der ender med en månedlig pension på 1.800 euro, modtager med ti procent-tillægget 180 euro ekstra – svarende til knap over 2.000 euro mere om året.

For familier med børn med handicap findes endnu en mulighed. Er graden af funktionsnedsættelse mindst 80 procent og er der ret til en særlig støtteydelse, tildeles der ekstra forsikringsperioder:

• ét kvartal fra det tidspunkt, retten opstår
• ét yderligere kvartal for hver 30 måneder med ydelse
• maksimalt otte kvartaler pr. berørt barn

Disse særlige perioder kommer oveni de sædvanlige børneperioder. De kan i det konkrete tilfælde give flere års ekstra forsikringsvarighed og dermed undgå fradrag eller muliggøre en fremrykket pension.

Mere penge for kvartaler arbejdet ud over kravet

Interessant for kvinder født i 1964 eller senere: Den der allerede et år før den lovbestemte aldersgrænse har optjent alle nødvendige forsikringsperioder og besidder mindst ét børnekvartal, får et tillæg for hver yderligere beskæftigelsesperiode.

For hvert ekstra kvartal stiger pensionen med 1,25 procent, dog maksimalt fem procent. Den der altså ikke øjeblikkeligt forlader arbejdsmarkedet, men bevidst bliver lidt længere, sikrer sig et varigt tillæg til den månedlige udbetaling.

Det store skifte den 1. september: Færre dårlige år i beregningen

Hidtil har pensionsberegningen taget udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten for de 25 bedste erhvervsår. Dårlige år med deltid eller lavere indtjening trak gennemsnittet ned.

Præcis her sætter den nye regel ind fra den 1. september:

• ved ét barn beregnes pensionen fremover kun over de 24 bedste år
• ved to eller flere børn tæller kun de 23 bedste år

Når et eller to særligt dårlige indtjeningsår falder helt ud af beregningen, stiger gennemsnittet automatisk – og dermed også pensionens størrelse.

Især mødre, der i visse perioder kun har arbejdet i minimumsjob eller små deltidsstillinger, drager fordel af dette. Disse "magre" år forsvinder fra pensionsformlen, mens de bedre betalte perioder vægter tungere.

Barsel og husstandsår: Hvor de typiske faldgruber gemmer sig

Den der er blevet hjemme i en længere periode, har ofte ret til særlige godskrivninger. Det bliver problematisk, hvis disse rettigheder aldrig ansøges om eller kombineres forkert.

Centrale punkter:

• Opdragelsesperioder kan give op til tre år pr. barn – ved alvorlig sygdom eller handicap op til fire år.
• Disse perioder kan ikke blot adderes med børnekvartaler fra graviditet og opdragelse – pensionsmyndigheden vælger den variant, der er mest fordelagtig for den pågældende.
• Den der er fuldstændig hjemme og ikke betaler egne bidrag, kan via en særlig forsikring som husstandsførende forælder få godskrevet op til fire kvartaler om året, typisk på basis af mindstelønnen.

Disse perioder indgår både i den nødvendige forsikringsvarighed og i indkomstgennemsnittet. Især længere perioder som hjemmegående opgraderes dermed pensionsretligt, forudsat at alle formaliteter er på plads.

Sådan bør mødre konkret gribe det an nu

Den der ønsker at drage fordel af de nye regler, bør kende sin egen erhvervsbiografi så præcist som muligt. Det omfatter:

• en aktuel oversigt over alle registrerede forsikringsperioder
• kontrol af, om alle fødsler, adoptioner og opdragelsesperioder er registreret
• dokumentation for perioder med pasning af et barn med handicap
• bilag vedrørende længere pauser, deltid og minimumsjob

Ofte viser det sig først i detaljen, om børneperioder er korrekt bogført, eller om den nye beregningsmetode fra efteråret giver et højere krav. Den der eksempelvis er tæt på den normale pensionsalder, bør beregne – eller få beregnet – om et par ekstra arbejdskvartaler udløser det maksimale tillæg på fem procent.

Hvad der gemmer sig bag centrale fagbegreber

Mange betegnelser i pensionssystemet lyder mere tekniske, end de er. Her er et kort overblik:

Mødre med huller i erhvervsbiografien bør målrettet undersøge, hvilken kombination af børneperioder, opdragelsesperioder, særkvartaler ved handicap og den nye beregningsmetode giver den bedste effekt. For det er netop samspillet mellem alle byggesten, der i sidste ende skaber resultatet: en pension, der kommer betydeligt tættere på det, der ville have været opnåeligt ved fuldtidsarbejde uden afbrydelser.