Mange medarbejdere tror, de skal klare alt på én gang – og saver dermed grenen over, de selv sidder på
Den der altid er tilgængelig, tager imod enhver opgave og er stolt af at kunne "klare det hele simultant", ser ved første øjekast ud til at være engageret. Men netop denne adfærd kan føre til, at projekter går i stå, fejl hobes op, og forfremmelser glider én forbi. Bag den tilsyneladende styrke gemmer sig ofte et mønster, der på sigt svækker præstationsevnen, helbredet og mulighederne for at stige i graderne.
Multitasking – hvorfor det slår tilbage i arbejdslivet
I jobsamtaler dukker det regelmæssigt op under påståede styrker: evnen til at multitaske. Mange mener, at den der jonglerer med flere opgaver parallelt, viser særlig robusthed. I hverdagen siger mange derfor refleksagtigt "ja", stakker opgaver og haster fra to-do til to-do.
Effekten virker positiv i starten: Kalenderen er fyldt, indbakken glødende, man virker uundværlig. Men bag denne konstante aktivitet gemmer sig ofte ikke et produktivitetsboost, men et farligt koncentrationstab. Undersøgelser viser, at konstant spring mellem opgaver på sigt skader langt mere, end det gavner.
Multitasking føles produktivt – i virkeligheden fordeler det opmærksomheden så kraftigt, at kvalitet, hukommelsesevne og motivation lider under det.
En undersøgelse fra 2016 fastslog, at personer der vedvarende befinder sig i en tilstand med parallelle aktiviteter, viser forandringer i de hjerneregioner, der er vigtige for kognitiv kontrol, motivation og følelsesregulering. Andre studier peger på, at denne adfærd hænger sammen med svagere arbejds- og langtidshukommelse og øger modtageligheden over for distraktioner.
Hertil kommer, at den følte tidsgevinst er en illusion. Psykologien taler ikke om ægte arbejde på flere fronter, men om hurtig opgaveskift. Hvert spring koster mental energi og brøkdele af sekunder til orientering, som summerer sig over dagen til reelle produktivitetstab – og til voksende stress.
Hvordan multitasking undergraver dine karrieremuligheder
Problemet stopper ikke ved koncentration og helbred. Den der konstant gør for meget på én gang, skader også sit professionelle profil. Ledere lægger mindre vægt på ren travlhed og mere på resultater, pålidelighed og strategisk tænkning.
- Flere fejl, mindre tillid: Hyppige småfejl, glemte detaljer eller oversete deadlines får overordnede til at tvivle på, om en person er klar til mere krævende opgaver.
- Overfladisk arbejde: Når mails, chatbeskeder og telefonopkald konstant forstyrrer, er der næsten ikke plads til dyb faglig fordybelse. Det bremser den professionelle udvikling.
- Intet klart profil: Den der blander sig i alt, men sjældent tænker noget til ende og tager ansvar for det, virker udskiftelig – et dårligt signal i forbindelse med forfremmelser.
- Stresset fremtræden: Konstant jag, nervøsitet og ukoncentrerede samtaler bemærkes. Mange chefer foretrækker rolige, fokuserede personligheder til lederroller.
En vane, der egentlig skal signalere engagement, læses således nemt som tegn på manglende evne til at prioritere eller organisere. I stedet for at gælde som "high performer" ender man med et ry for at være flittig, men svær at styre.
Typiske tegn: Sådan genkender du dit multitasking-mønster
De fleste mennesker opdager først sent, hvor stærkt deres dag er præget af parallelle aktiviteter. Et blik på sin egen hverdag kan være nedslående. Hyppige tegn er:
- Du starter to eller flere projekter samtidigt, uden at afslutte ét af dem synligt.
- Under pendlingen kører der altid radio eller podcast, ofte parallelt med scrolling på mobilen.
- Du taler i telefon, mens du samtidig skriver en note eller en mail.
- Fjernsynet kører, mens du besvarer beskeder på bærbar computer.
- I møder opdager du dig selv i at scrolle på sociale netværk.
- Du lytter til nogen og skriver samtidig en to-do-liste til senere.
Hver enkelt situation virker uskyldig for sig selv. Samlet set præger de hjernen til konstant at springe. Koncentration over længere tid bliver dermed stadig sværere – netop ved de opgaver, der er afgørende for avancement og lønforhøjelser.
Hvorfor det ofte er klogere at sige "nej" end at sige ja til alt
Et kerneproblem ligger i den holdning, der driver multitasking: Mange tror, de skal tage imod enhver opgave, ellers anses de for ikke at være engagerede. Denne frygt driver medarbejdere til at overbelaste sig selv – og det svækker præstationen markant.
Karriereeksperter anbefaler derfor en perspektivændring. Det er ikke antallet af påtagne opgaver, der tæller, men evnen til at sætte prioriteter og planlægge fremadrettet. Den der kommunikerer klart, hvad der realistisk er muligt, signalerer professionalisme frem for svaghed.
Et bevidst "nej" til den tiende ekstraopgave kan i karriereforløbet være mere værdifuldt end ti halvhjertet gennemførte projekter.
Særligt i videnjobs, projektarbejde eller lederpositioner er dybdearbejde afgørende: at virkelig gennemtrænge komplekse emner, udtænke strategier og afveje risici. Det lykkes sjældent mellem poppende notifikationer og fem påbegyndte dokumenter.
Strategier til at komme ud af multitasking-fælden
Den der opdager, at konstant spring er blevet en rutine, kan modvirke det med enkle skridt. Det afgørende er at bringe mere monotasking – altså fokuseret arbejde med én ting ad gangen – ind i hverdagen.
1. Tidsblokke til koncentreret arbejde
Planlæg faste perioder, hvor du kun sidder med én opgave. Eksempler:
- 25–50 minutters projektarbejde uden mails og chatvinduer.
- Derefter 5–10 minutters pause eller kort organisering.
- Først derefter skift til næste emneblok.
Denne fremgangsmåde minder om den kendte Pomodoro-teknik og træner hjernen til igen at holde fokus over længere tid.
2. Reducer notifikationer radikalt
Smartphone og bærbar computer er de største drivere af vores multitasking. Sluk alle lydsignaler og pop-ups, der ikke er absolut nødvendige. Sæt faste tidspunkter af til at behandle mails og beskeder i stedet for at åbne hver besked med det samme.
3. Klare aftaler med teamet
Fortæl kollegaer, hvornår du er let tilgængelig, og hvornår du arbejder koncentreret. Mange misforståelser opstår, fordi alle forventer øjeblikkelig respons. Den der kommunikerer transparent, beskytter sine fokusperioder og fremstår samtidig professionel.
4. Prioriter opgaver frem for at samle dem
Skriv om morgenen eller aftenen før de tre vigtigste opgaver for dagen ned. Disse udgør din kerne. Alt andet rangordnes derefter. Sådan undgår du at bruge dagen på rangemner, mens de afgørende punkter bliver liggende.
Hvad multitasking gør ved stress, restitution og privatlivet
Konsekvenserne af multitasking på jobbet trækker sig ofte ind i fritiden. Den der springer fra stimulus til stimulus hele dagen, føler sig om aftenen udmattet, men indre urolig. Hjernen forbliver i "scan-tilstand" og søger fortsat efter nye impulser – sociale medier, streaming, nyheder.
Det svækker restitutionen og kan på lang sigt fremme søvnproblemer, irritabilitet og et vedvarende forhøjet stressniveau. Særligt mennesker med store karriereambitioner falder her i en fælde: De ofrer deres restitution og bremser dermed deres præstationsevne i de virkelig vigtige øjeblikke – som præsentationer, kundemøder eller afgørende projekter.
Hvornår bevidst parallelhandling alligevel kan give mening
På trods af alle risici har begrænset parallelhandling sin berettigelse i visse situationer. Rutineopgaver, der næsten ikke kræver tankekraft, kan nogle gange kombineres fornuftigt: eksempelvis rydde op mens man taler i telefon, kombinere let fysisk aktivitet med en podcast eller gennemse mails på løbebåndet.
| Situation | Egnet til parallelaktivitet? |
|---|---|
| Komplekst strategimøde | Nej, fuld koncentration nødvendig |
| Kopiering af data eller ventetid på et systemkørslen | Begrænset ja, for at udnytte korte venteperioder |
| Udarbejdelse af kreativt koncept eller tilbud | Helst nej, fokus fremmer kvaliteten |
| Sortere materiale, arkivere dokumenter | Ja, parallel lytning til lydindhold mulig |
Det afgørende er at vurdere ærligt: Kræver hovedopgaven meget af mig mentalt? Hvis ja, bør den have uforstyrret opmærksomhed – for det er her karrierepunkterne optjenes, ikke ved hektisk jonglering med mange småting.
Den der forstår, hvor stærkt ens egne arbejdsvaner påvirker hjernekapaciteten, det udadtil udtryk og den langsigtede karriere, kan bevidst modvirke det. Målet er ikke et sterilt, perfekt tilrettelagt arbejdsliv, men en hverdag hvor koncentration, klare prioriteter og ægte pauser igen får mere plads. Netop det øger chancerne for, at indsats, talent og ambition er synlige i de rigtige øjeblikke.
