To populære brødtyper – men hvilken er egentlig bedst for kroppen?
Mange har for længst sagt farvel til hvidt brød, men står stadig i tvivl mellem surdejsbrød og fuldkornsbrød. Begge regnes for de "sundere" valg – alligevel virker de ganske forskelligt i kroppen. En ernæringsrådgiver forklarer, hvornår den ene skive er klogere end den anden.
Surdejsbrød: hvad den lange gæring egentlig gør ved din krop
Surdejsbrød opstår gennem en naturlig gæringsproces, hvor mel og vand blandes og får lov til at arbejde. I dejen er mælkesyrebakterier og gær aktive i mange timer ad gangen. Den tilsyneladende langsommelige ventetid forandrer faktisk brødet markant.
Den lange fermentering nedbryder svært fordøjelige stoffer, forbedrer tolerancen og sænker brødets effekt på blodsukkeret – uden at du behøver spise mindre.
Fordøjelsen: derfor trives følsomme maver ofte med surdej
Under fermenteringen arbejder mikroorganismerne på såkaldte fytater – plantestoffer der binder mineraler som jern, zink og magnesium. Når disse delvist nedbrydes, bliver mineralerne langt lettere for kroppen at optage.
Samtidig ændres stivelsens struktur i brødet. En del af kulhydraterne forbruges allerede af mikroorganismerne under processen. Det gør dejen ikke blot mere aromatisk, men i de fleste tilfælde også lettere at fordøje. Mange mennesker, der normalt oplever oppustethed eller tyngde i maven efter brød, har det betydeligt bedre med surdejsbrød.
Blodsukker: derfor stiger det langsommere efter en skive surdej
De syrer, der dannes under gæringen, bremser optagelsen af sukker i tarmen. Det betyder, at blodsukkeret stiger jævnere og mere stabilt efter et måltid med surdejsbrød.
- Færre hurtige blodsukkertoppe
- Længerevarende mæthedsfornemmelse
