Hvordan et pensionspar når op på over 1.600 euro om måneden
I Frankrig findes der en særlig grundsikring, som mange pensionspar kan benytte sig af, når den egne pension knapt slår til. Kender man reglerne, kan man hver eneste måned modtage flere hundrede euro ekstra – helt lovligt, men med visse faldgruber ved ansøgning, betingelser og endda ved arv.
Kernen i ordningen er ydelsen kaldet „Allocation de solidarité aux personnes âgées", forkortet ASPA. Den svarer groft sagt til grundsikring i alderdommen og er målrettet ældre med meget lave pensioner. For par kan denne støtte hurtigt blive en bærende del af husholdningsbudgettet.
For et pensionspar er der i 2026 mulighed for op til 1.620,18 euro om måneden – samlet for begge, ikke per person.
Logikken bag systemet er enkel, men streng
Staten fastsætter et maksimumsbeløb, som et par som minimum skal have til rådighed hver måned. Derefter undersøger man, hvor meget pension og indkomst parret allerede har. Staten udbetaler kun forskellen – præcis nok til, at det samlede beløb nås.
Et konkret eksempel gør det tydeligt:
- Har et par tilsammen 1.000 euro i pension, tilføjer staten 620,18 euro i ASPA.
- Ved en samlet pension på 1.400 euro reduceres hjælpen til 220,18 euro.
De 1.620,18 euro fungerer dermed både som indkomstgrænse og som maksimal ydelse. Der udbetales ikke mere fra statens side, men hvert ekstra euro i egne indtægter mindsker til gengæld støtten tilsvarende.
Sådan ændrer beløbene sig i 2026
I 2026 justeres satserne. En enlig kan opnå op til 1.043,59 euro om måneden, svarende til godt 12.500 euro om året. Par når samlet op på 19.442,21 euro årligt, altså de nævnte 1.620,18 euro om måneden.
Vigtigt at huske: ASPA er en „opfyldningsydelse". Ingen modtager automatisk maksimumsbeløbet, blot fordi aldersgrænsen er nået. Det er altid den samlede husstandsindkomst, der er afgørende.
| Husstandstype | Maksimalt beløb pr. måned (2026) | Maksimalt beløb pr. år (2026) |
|---|---|---|
| Enlig | 1.043,59 € | 12.523,14 € |
| Par | 1.620,18 € | 19.442,21 € |
Især par med meget lave pensioner mærker effekten stærkest. For mange betyder støtten, at huslejen er sikret, indkøbene bliver mindre stressede, og der lejlighedsvis endda er råd til en lille udflugt med bus eller tog.
Hvem kan overhovedet modtage støtten som par
Staten knytter ydelsen til en række betingelser. Det er ikke kun alderen, der tæller – også livssituationen spiller en afgørende rolle.
Aldersgrænse og særlige tilfælde
Som udgangspunkt gælder en aldersgrænse på 65 år. Under visse omstændigheder åbner muligheden sig dog allerede tidligere: Den, der ikke længere kan arbejde, har en anerkendt handicap eller har status som tidligere krigs- eller frontsoldat, kan have ret til ydelsen fra 62 år.
Bor man to sammen, tages der hensyn til hele husstandens situation. Selve relationens form spiller ingen rolle:
- officielt ægteskab,
- registreret partnerskab (PACS),
- eller blot samlevende som par.
Ved beregningen behandles alle tre former ens. Det afgørende er, at man deler hverdagen som par.
Bopæl: næsten hele året i landet
Mindst én af partnerne skal opholde sig den overvejende del af året i Frankrig. Der kræves ni måneder om året i landet – enten i det franske kerneområde eller i visse oversøiske territorier. Den, der opholder sig i længere tid i udlandet, risikerer at miste sin ret til ydelsen.
Hvilke indtægter der tæller – og hvilke der ikke gør
For par gælder den fælles indkomstgrænse på 1.620,18 euro om måneden. Staten gennemgår systematisk parrets økonomi i den forbindelse.
Hvad der indgår i beregningen
Følgende medregnes blandt andet:
- lovpligtige alderspensioner og supplerende pensioner,
- løn eller honorar, hvis én af parterne stadig arbejder,
- lejeindtægter fra fast ejendom,
- renter og afkast fra opsparing og formue.
Dermed adskiller ASPA sig markant fra klassiske sociale ydelser, der sommetider kun ser på den aktuelle løn. Her tæller næsten enhver form for løbende indkomst med.
Hvad der holdes uden for beregningen
Visse former for støtte indgår bevidst ikke i beregningen, så de ikke bringer retten til grundsikringen i fare. Følgende medregnes blandt andet ikke:
- boligstøtteordninger som APL, ALS og ALF,
- pleje- og støtteydelser som APA eller PCH,
- familieydelser, eksempelvis børnebidrag,
- værdien af den bolig, parret selv bor i.
Især det sidste punkt er bemærkelsesværdigt: Et par kan bo i et gældfrit ejet hus og stadig modtage ASPA, så længe den løbende indkomst er lav. Ejendommen tæller ikke som indtægt – men spiller til gengæld en rolle i forbindelse med arv.
Kombinationen med andre ydelser: her bliver det kompliceret
Mange ældre modtager allerede anden støtte. ASPA kan i visse tilfælde kombineres med andre udbetalinger, men udelukker til tider også andre ydelser.
En lille alderspension eller en enke- eller enkemandspension kan kombineres med ASPA – den indgår blot i indkomstberegningen.
Anderledes forholder det sig med særlige sikringsydelser til personer med nedsat erhvervsevne eller handicap. Den, der modtager „Allocation aux adultes handicapés" (AAH) eller „Allocation supplémentaire d'invalidité" (ASI), kan ikke samtidig modtage ASPA.
Netop i parforhold giver dette anledning til komplicerede regnestykker. Eksempel: Én partner modtager AAH, den anden har en lille pension. Parret er nødt til at undersøge, hvilken kombination der samlet set er mest fordelagtig. Sommetider kan det betale sig at give afkald på én ydelse til fordel for ASPA – andre gange slet ikke.
Sådan foregår ansøgningen konkret for par
Vejen til ASPA går i reglen via pensionskasserne. Afhængigt af den erhvervsmæssige baggrund kan forskellige instanser være relevante:
- den nationale pensionskasse og regionale kasser for forsikrede i det almene system,
- socialkassen for landbrugere,
- et særligt kontor for personer uden egen pension, som oftest er tilgængeligt via rådhuset.
Det afgørende er, at den fuldstændige ansøgning modtages. Retten til ydelsen starter altid den første dag i den måned, der følger efter, at alle dokumenter er modtaget.
Disse dokumenter bør par have klar
En grundig forberedelse sparer besvær og unødvendige tilbageforespørgsler. Typisk efterspørges:
- identitetsdokumenter og eventuelle opholdsbeviser for begge partnere,
- familieprotokol eller anden dokumentation for relationsstatus,
- aktuelle beviser for alle pensioner og øvrige indkomster,
- attester for allerede modtagne ydelser, eksempelvis til bolig eller pleje,
- bankoplysninger tilhørende én eller begge partnere.
Staten betragter parret som én økonomisk enhed, men hver enkelt modtager alligevel sin individuelle andel af ydelsen – afhængigt af størrelsen på den personlige indkomst.
Arv og tilbagebetaling: den skjulte bagside
Det, der ligner en sikker gave, rummer en ganske tydelig tilbagebetalingsklausul. Den udbetalte ASPA kan efter dødsfaldet kræves tilbage fra boet, hvis dette er tilstrækkeligt stort.
For dødsfald i 2026 begynder tilbagekravet først ved en nettoformue på 108.586,14 euro i det franske kerneområde – i visse oversøiske territorier er grænsen 150.000 euro.
Er boet under denne grænse, slipper arvingerne fri. Den, der efterlader et større hus, opsparing eller anden formue, må imidlertid forvente, at staten kræver en del af den udbetalte støtte tilbage.
Særligt for børn, der regner med at arve en fast ejendom, er dette et følsomt punkt. Forældreparret drager i levende live stor fordel af støtten, men en del af dette beløb reducerer siden stille og roligt arvens samlede værdi.
Derfor bør par melde enhver ændring til myndighederne
Livet i alderdommen står ikke stille. Et dødsfald, en separation eller et mindre bijob kan ændre beregningen fuldstændigt. Derfor kræver forvaltningen, at enhver ændring meldes hurtigt.
Især når én partner dør, ændrer meget sig: Fra at være et par bliver man en enlig person. For denne gælder et andet maksimumsbeløb, som under omstændighederne kan være højere end den hidtidige individuelle andel. Den, der undlader at melde dette, risikerer efterbetalinger til staten – eller går glip af yderligere støtte.
Også en ny indtægt, eksempelvis et lille job eller lejeindtægt, skal meldes. ASPA justeres herefter op eller ned. Kun på den måde forbliver støtten retssikker.
Hvad andre lande kan lære af den franske model
Det franske system viser med stor tydelighed, hvor meget en målrettet støtteordning kan aflaste fattige pensionspar. Med relativt klare beløbsgrænser rammer staten præcis de husstande, hvor pensionen knap rækker til det daglige. Samtidig forhindrer tilbagebetalingsreglen, at velhavende borgere på sigt drager varig fordel af ordningen.
For de berørte kan systemet dog være svært at gennemskue. Begreber som „differentiel ydelse" eller særlige forkortelser for boligstøtte og plejehjælp virker hurtigt afskrækkende. Den, der ikke sætter sig ind i reglerne, mister i værste fald flere hundrede euro om måneden – penge der kunne gøre hverdagen betydeligt lettere.
Netop derfor spiller rådgivningscentre, sociale tjenester og pensionskasser en nøglerolle. De hjælper par med at få et realistisk overblik over deres økonomiske situation: hvilke indtægter der tæller, hvilke der ikke gør, hvad et lille bijob betyder, og fra hvilken formuestørrelse børnene risikerer at blive berørt af tilbagekrav.
Billedet er klart: For mange pensionspar i Frankrig er ASPA det økonomiske fundament, der muliggør busrejser, et fyldt indkøbsnet og en nogenlunde bekymringsfri månedsafslutning – så længe de kender reglerne og sørger for at sætte sig ind i dem i god tid.
