Ugler er mystiske natjægere – men de er i knibe
Ugler omgives af en næsten magisk atmosfære. Man hører dem langt oftere, end man ser dem. Alligevel er mange arter under stigende pres, fordi sikre ynglepladser forsvinder i et bekymrende tempo. Har du en altan, en gårdsplads eller en have, kan du gøre en konkret forskel – og tilbyde disse natlige rovfugle et trygt sted at opdrætte deres unger.
Derfor har vores ugler desperat brug for hjælp
I store dele af Europa lever der stadig mange forskellige uglearter. I landlige egne, ved skovbryn og i gamle frugthaver kan man med lidt held både høre og se dem. Men presset på disse dyr vokser støt.
Gamle hule træer fældes, lader renoveres med moderne materialer, og loftsrum isoleres og forsegles. Netop disse strukturer har ugler brugt som yngle- og hvilepladser i årtier. Når de forsvinder, tvinges dyrene ud i en risikabel søgen efter midlertidige skjulesteder.
Ugler er afhængige af sikre reder – uden beskyttede pladser kommer der ingen unger, og på sigt færre fugle på nattehimlen.
Samtidig spiller ugler en enorm rolle for den økologiske balance. Hver eneste nat fanger de store mængder mus og andre småpattedyr. At beskytte ugler er derfor indirekte også med til at stabilisere omgivelserne – fra marken til køkkenhaven.
Sådan forløber yngletiden: Når natten pludselig bliver larmende
Den vigtigste periode begynder i slutningen af marts og i april. Det er her, parring og rugning starter for mange uglearter. I stille nætter kan man følge dette spektakel akustisk på tæt hold.
- Hannerne kalder gentagne gange med dybe, langstrakte lyde – de klassiske "hu"-kald.
- Hunnerne svarer ofte med kortere og lysere lyde.
- Gennem disse kald afgrænser dyrene deres territorium og finder en partner.
Når parrene er dannet, søger de et sikkert sted til æggene. I naturen er det træhuller, klippespalter eller gamle krags- og skadesreder. I menneskelige omgivelser bruger de loftsrum, lader eller revner i bygninger – forudsat at disse stadig er tilgængelige og ikke fuldstændig forseglet.
Det er her, kunstige redekasser kommer ind i billedet. En velegnet kasse kan afgøre, om et par bliver i nærheden og ruger succesfuldt – eller må søge videre og måske slet ikke finder et passende sted.
Det mest effektive hjælpemiddel: En redekasse til ugler
Den, der virkelig vil støtte ugler, opstiller et solidt redekasse udendørs, specielt tilpasset disse fugles behov. Den fungerer som en kunstig hulhed og erstatter det, der er forsvundet fra mange landskaber.
En velplaceret redekasse kan bruges af uglepar år efter år – en vedvarende hjælp med minimal indsats.
En sådan kasse giver hunnen mulighed for i ro og mag at ruge på flere æg. Alt efter art ligger der typisk tre til fire æg i reden. Rugningen varer knap fire uger. I den periode skal det indvendige miljø helst være mørkt, tørt og beskyttet. Hannen sørger for mad til sin mage og senere også til ungerne.
Sådan skal en god redekasse være konstrueret
Den perfekte konstruktion afhænger af uglearten, men nogle grundregler gælder næsten altid:
- Stabilt træ: Ubehandlet, vejrbestandigt træ giver god beskyttelse og isolerer mod både varme og kulde.
- Passende indflyvningsåbning: Åbningen skal være stor nok til, at uglen komfortabelt kan passere, men lille nok til at holde større fjender ude. En tommelfingerregel er omkring tolv centimeters diameter.
- Tørt indre: En let hævet bund eller en ekstra folie forhindrer fugt i at trænge ind.
- Blød underlag: Et lag halm, træspåner eller tørre blade gør det indvendige behageligt og stabiliserer æggene.
- Rengøringslem: En åbning på siden eller toppen gør det muligt at fjerne gammelt redemateriale efter sæsonen.
Den, der ikke er særlig håndfærdig, behøver ikke skamme sig. Der findes mange færdige modeller i havecentre og specialforretninger, der er udviklet specifikt til ugler. Det vigtigste er ikke det perfekte design, men en solid og sikkert ophængt kasse.
Den rigtige placering i haven eller ved huset
Mindst lige så afgørende som selve kassen er dens placering. Nogle tommelfingerregler hjælper med at finde det ideelle sted:
- Højde: Kassen bør hænge tydeligt over hovedhøjde, ofte mellem fire og otte meter.
- Rolige omgivelser: Ikke direkte over en støjende terrasse eller en sti i konstant brug.
- Beskyttelse mod nedbør: Regn bør helst ikke ramme åbningen direkte. En let tagkonstruktion eller beskyttet retning hjælper.
- Fri indflyvningsbane: Der skal være tilstrækkelig plads foran indgangen, så uglen kan flyve ind og ud uhindret.
En redekasse, der hænger højt, roligt og regnbeskyttet, øger chancen markant for, at ugler tager den i brug.
Særligt velegnede steder er høje træer i kanten af grunden, gavlvægge eller lader, der bruges lidt om aftenen. I byerne er det værd at kigge på baggårde, stille indre gårde eller høje husvægge med udsigt over grønne arealer.
Hvad du ellers kan gøre for ugler
En redekasse er et stort skridt, men den virker endnu bedre, hvis omgivelserne er i orden. En uglevenlig have ser anderledes ud end et fuldstændig ryddet grundstykke, der slås hver uge.
- Lad nogle hjørner med højt græs eller vilde blomster stå – her lever mus og insekter.
- Undgå så vidt muligt gifte mod gnavere og insekter, så ugler ikke spiser forgiftede byttedyr.
- Gamle træer med huller bør bevares, så længe de ikke udgør en fare.
- Undgå skarpt, konstant udendørsbelysning tæt på redekassen.
Den, der tillader lidt mere struktur og "uorden" i haven, skaber levesteder for byttedyr. Det gør omgivelserne mere attraktive som jagtterritorium for ugler – og øger sandsynligheden for, at de også benytter redekassen.
Hvad sker der, når et uglepar flytter ind?
Den heldige opdager på et tidspunkt de første natlige kald direkte tæt på huset. Med lidt tålmodighed kan man så skimte skygger omkring kassen, når dyrene flyver ind og ud. Husk altid at holde afstand – ugler har brug for ro.
Ungerne bliver i første omgang i kassen. Senere sidder de ofte på grene eller afsatser i nærheden og tigger om mad med høje kald. Denne "nattens børnelarm" kan virke fremmed, men er et tegn på en vellykket rugning.
Den, der huser ugler, får en af naturens mest fascinerende oplevelser lige uden for sin hoveddør – helt uden kikkert i et naturreservat.
Efter nogle uger bliver ungerne flyvefærdige. Ikke alle bliver i området på permanent basis, men mange vender tilbage til kendte territorier. Kassen kan dermed år efter år give liv til nye generationer.
Hyppige spørgsmål og praktiske råd
Må man røre ved eller fodre ugler?
Nej. Vildtlevende ugler hører ikke til i menneskehænder. Finder man en tilsyneladende hjælpeløs unge, bør man først observere: De sidder ofte på jorden eller lave grene, mens forældrene er i nærheden. Fodringsforsøg eller egenmægtige redningsaktioner gør som regel mere skade end gavn. Kun ved åbenlyse skader er det relevant at kontakte en vildtplejestation.
Hvilke risici er der for mennesker og dyr?
Ugler holder sig generelt på afstand af mennesker. Angreb er ekstremt sjældne og skyldes næsten altid direkte redebeskyttelse – for eksempel hvis nogen klatrer rundt lige foran kassen. Den, der holder afstand, har intet at frygte.
De større farer lurer snarere på uglernes side: Vejtrafikken, strømledninger, fritgående katte og brug af gifte hører til de største problemer. Med en sikker yngleplads i haven kan man kompensere for i hvert fald en del af disse risici.
Hvorfor én enkelt kasse kan have større effekt, end man tror
Ugler opdrætter kun få unger om året. Derfor yder enhver vellykket yngleplads et mærkbart bidrag til stabile bestande. En enkelt kasse kan benyttes i et årti eller mere. Regner man det sammen, kan et enkelt redested over årene producere snesevis af unge fugle.
Den, der investerer et stykke træ, nogle skruer og lidt tid, skaber et varigt fristed for natjægere, der ellers næsten ikke har steder at trække sig tilbage til. Især i tæt befolkede egne gør det en bemærkelsesværdig forskel.
