Klipning af katte kløer: Hvornår det er okay – og hvornår det er dyreplageri

Kløer klippe er ikke det samme som kløer fjerne

Bor du sammen med en indekat, kender du situationen alt for godt: ridser på møblerne, små sår på hænderne og måske et hul i din yndlingsstol. Så ender en klosaksel hurtigt i indkøbskurven. Men kløer er langt mere end blot "negle" for en kat. Klippes de forkert, kan det velmente indgreb forårsage smerter og permanent forandre kattens adfærd.

I mange diskussioner om emnet blandes to helt forskellige ting sammen: den forsigtige afkortning af kløspidserne og kirurgiske indgreb, hvor kløerne fjernes varigt. Det er vigtigt at holde de to ting adskilt.

En let studsning af kløspidsen kan i visse tilfælde give mening – operativ fjernelse af kløer er derimod dyremishandling.

Kirurgiske indgreb: Hvorfor de er katastrofale

I nogle lande bliver katte stadig kirurgisk "afkløet". Her fjerner dyrlægen ikke kun selve kløen, men ofte også det yderste led på tåen. Indgrebet er smertefuldt og ændrer kattens hele kropsstatik. Det fører hyppigt til:

• kroniske smerter ved gang
• ændret gangmønster og i værste fald slidgigt
• utryghed, angst og øget aggression
• problemer med at bruge kattebakken

I Tyskland betragtes et sådant indgreb – bortset fra meget sjældne medicinske nødsituationer – som værende i strid med dyrebeskyttelsesloven og er forbudt. Katte har brug for deres kløer til klatring, leg, forsvar og endda kommunikation.

Hvornår det kan give mening at klippe kløerne

Situationen ser helt anderledes ud, når det handler om almindelig klipning af kløspidserne. Her fjernes kun en lille del af hornspidsen – lidt ligesom når man klipper sine egne negle – forudsat at man ved, hvor man skal stoppe.

Her er situationer, hvor klipning kan være fornuftig:

• Indekatte uden tilstrækkelige kradsmuligheder: Kløerne slides langsommere ned.
• Meget gamle eller syge katte: De bevæger sig mindre, og kløerne kan hurtigt vokse for lange og begynde at vokse ind.
• Katte med fejlstillinger eller deformerede kløer: Her anbefales det at rådføre sig med dyrlægen.
• Mennesker med svækket immunforsvar i husstanden: Mindre ridser kan reduceres på den måde.

Anderledes forholder det sig med raske, aktive frigangsatte katte med adgang til træer og solide kradsmuligheder. De klarer sig i reglen fortrinligt uden menneskelig "manicure".

Sådan ser sunde kløer ud

Inden du griber saksen, er det værd at kigge godt på poterne. Sunde kløer er spidse, men ikke indkrullede, uden revner, misfarvninger eller markant lugt. De kan trækkes delvist frem, når man forsigtigt trykker oppefra og nedefra på tåpuden.

Er du usikker på, om længden stadig er acceptabel, kan du orientere dig efter denne tommelfingerregel:

Sådan klipper du kattens kløer korrekt

Beslutter du dig for at klippe, skal du gå roligt og systematisk til værks. Stress smitter øjeblikkeligt over på katten – og gør proceduren farlig.

Forberedelse: Det har du brug for

• Specialsaks eller klosaks til katte fra en zoologisk forretning – ikke en almindelig neglesaks til mennesker
• God belysning, så du kan se "livszonen" inde i kløen
• Et håndklæde til forsigtigt at fastholde katten om nødvendigt
• Godbidder til at forbinde oplevelsen med noget positivt

Almindelige neglesakse til mennesker presser ofte kløen sammen i stedet for at skære den rent over. Det kan være smertefuldt og få kløen til at splitte.

Trin for trin mod kortere kløer

• Bring katten til et roligt sted – helst lige efter et måltid eller en legesession.
• Tryk forsigtigt på tåpuden, indtil kløen bliver synlig.
• Find den lyse del af kløen. Indeni løber en lyserød stribe – her sidder nerver og blodkar.
• Klip kun den gennemsigtige spids af, med et par millimeters afstand til den lyserøde zone.
• Klip hellere lidt for lidt og gentag om et par uger om nødvendigt.

Klipper du ind i den lyserøde del, rammer du nerver og blodkar. Det gør ondt og kan gøre katten permanent mistænksom.

Hvis det går galt under klipningen

Sker der et lille snit for dybt, skræmmes katten typisk, trækker poten til sig, og der kan komme lidt blod. Så gælder det om at bevare roen.

• Undersøg kløen kort og dup blodet af med et stykke stof.
• Ved kraftigere blødning kan et særligt blodstansnende pulver fra dyrlægen hjælpe.
• Lad katten have fred et stykke tid og forsøg ikke endnu et klip.

Fortsætter blødningen, eller halter katten tydeligt ved gang, bør du besøge dyrlægen hurtigst muligt.

Sådan løser du kløeproblemet ofte helt uden saks

I mange hjem opstår problemerne, fordi den naturlige kradsetrang ikke finder et passende udløb. Tager man fat her, behøver man slet ikke klippe kløerne.

Tilbyd kradsmuligheder på de rigtige steder

Katte har brug for flere stabile kradsmuligheder på strategiske steder i hjemmet:

• høj, stabil kradsetræ nær et vindue
• kradsebræt direkte ved siden af sofaen
• både lodrette og vandrette kradseflade, alt efter kattens præference

Mange indekatte foretrækker grove naturmaterialer som sisal eller ubehandlet træ. Tæpperester accepterer de ofte kun modvilligt.

Træning og belønning frem for straf

Ser du din kat kradse på møblerne, bør du hverken skrige ad den eller slå den. Det ødelægger tilliden og løser ingenting. Meget bedre er det at:

• roligt bære katten væk fra møbelstykket
• sætte den direkte ved kradsetræet
• lokke den med legetøj ved træet
• rose den straks og give en lille godbid, når den bruger kradsetræet

Med lidt tålmodighed forbinder katten kradsetræet med positive oplevelser – og sofaen forbliver oftere uskadt.

Hold øje med kløernes sundhed

Regelmæssig kontrol af poterne er umagen værd. Mange ejere opdager for sent, at kløerne er vokset ind og presser mod puden. Det kan føre til smertefulde betændelser, der kræver behandling i narkose.

Særligt hos seniorkatte eller overvægtige dyr er det værd at kaste et rutinemæssigt blik på poterne hver par uger. Er du usikker, kan du bede en dyrlæge eller en erfaren dyrefysioterapeut om at vise dig det korrekte snit og vurdere kløernes længde.

Myter om kattekløer – og hvad der faktisk passer

Mange myter cirkulerer om emnet. Tre af dem holder sig særligt sejlivede:

• "Klipper jeg kløerne, kan katten ikke klatre mere."
  Det passer ikke helt. Ved let studsede spidser beholder katten sine evner fuldt ud. Først ved drastisk afkortning eller kirurgiske indgreb mister den sin klatre- og forsvarsfunktion.
• "Indekatte har ikke brug for deres kløer."
  Selv indekatte jager legetøj, klatrer op på skabe og har brug for kløerne til balance og tryghed.
• "Jo oftere man klipper, jo hurtigere vokser de."
  Kløernes vækst afhænger primært af stofskifte og aktivitetsniveau – ikke af klipning.

Den, der kender og respekterer kattens behov, behøver sjældnere at gribe korrigerende ind. Indretning af hjemmet, stimulation og god observation forebygger mange problemer, inden de overhovedet opstår.