Hvor ofte håndklæder egentlig skal i vaskemaskinen

Derfor bliver håndklæder hurtigere beskidte, end vi tror

Håndklæder opfattes ofte som rene, fordi de kun kommer i kontakt med nyvasket hud efter badet. Præcis den tankegang betyder, at tekstiler i mange hjem bruges i ugevis – og i mellemtiden udvikler sig til egentlige bakteriebomber. Aktuelle anbefalinger fra hygiejneeksperter er klare: De fleste vasker deres håndklæder alt for sjældent.

Et håndklæde optager ikke kun vand. Hver gang du tørrer dig, aflejres små rester fra hverdagen i stoffet:

• Døde hudceller
• Hudfedt og sved
• Rester af brusegel, shampoo, makeup eller creme

Denne kombination af fugt, varme og "næring" til mikroorganismer gør et håndklæde til et ideelt vækstmiljø for bakterier og svampe. Hænger det desuden i et dårligt ventileret badeværelse, forbliver det fugtigt i lang tid – og det er perfekte betingelser for en eksplosiv kimvækst.

Allerede efter to til tre anvendelser kan et håndklæde være tæt besat med bakterier – længe før den første ubehagelige lugt opstår.

Hygiejneforskere påpeger, at kimtallet på fugtige tekstiler fordobles hurtigt. Laboratorieundersøgelser har vist, at bakterieantallet på et vådt håndklæde stiger markant inden for få minutter. Den der bruger sit brusehandklæde eller ansigtstklæde dag efter dag, gnider usynlige bakteriefilm ind i hud, porer og slimhinder igen og igen.

Hvem bør være ekstra opmærksom på rene håndklæder

For raske mennesker med robust hud er et let belastet håndklæde sjældent noget drama. Det bliver mere kritisk, når hudens beskyttelsesbarriere er svækket, eller der allerede eksisterer hudproblemer. Visse grupper bør være betydeligt mere omhyggelige med deres vaskecyklus:

• Personer med akne eller uren hud
• Personer med eksem, psoriasis eller atopisk dermatitis
• Allergikere og personer med følsom hud
• Spædbørn, småbørn og ældre
• Personer med svækket immunsystem

Den der tørrer ansigtet med et håndklæde, der allerede har været brugt på ryg, armhuler eller fødder, spreder de bakterier, der sidder dér, direkte hen over porerne i ansigtet. Særligt ved tendens til filipenser kan denne tilsyneladende uskyldige baderomsrutine konstant irritere huden og udløse betændelsestilstande.

Hvor ofte bør de forskellige håndklæder vaskes?

Den udbredte rytme med "én gang om ugen" er ifølge fagfolk alt for sjælden. I mange tilfælde er grænsen nået efter blot få dage – og så hører håndklædet hjemme i maskinen.

Den der bader én gang dagligt og bruger det samme badehandklæde, bør skifte det senest efter tre til fire dage. Ved to brusebade om dagen forkortes dette interval tilsvarende.

Tommelfingerreglen lyder: Senest efter tre til fire anvendelser er et badehandklæde klar til vask – uanset om det lugter eller ej.

I de varme sommermåneder eller i meget fugtige badeværelser uden vindue kan et endnu tættere vaskemønster være en fordel. Tørrer håndklædet næsten ikke, stiger bakteriebelastningen hurtigere end normalt.

God pleje starter ved ophængningen

Vejen til hygiejniske håndklæder begynder længe før vaskemaskinen. Den der lader sine tekstiler tørre forkert, giver kimene unødigt gode vilkår. Et par enkle vaner gør en stor forskel:

• Hæng det luftigt op: Undgå at smide håndklædet sammenkrøllet over radiatoren eller i en bunke – bred det i stedet ud på en krog eller en stang.
• Luft badeværelset ud: Stodluft kraftigt ud efter badet, så fugten hurtigt forsvinder.
• Undgå at stable dem ovenpå hinanden: Flere håndklæder på samme krog klistrer gerne sammen. Giv hvert håndklæde sin egen plads.
• Tør udendørs når muligt: Den der har mulighed for det, hænger håndklæder på balkonen eller i haven imellem vaskene.

Jo hurtigere et håndklæde tørrer helt igennem, desto lavere bliver kimvæksten. Et håndklæde, der stadig er let fugtigt efter et par timer, er fortsat et ideelt miljø for mikroorganismer.

Korrekt vask: Temperatur, vaskemiddel og skyllemiddel

Selve vaskeprocessen er afgørende for, hvor rent et håndklæde faktisk bliver. Mange husstande vasker primært ved 30 eller 40 grader af energihensyn. For overtøj er det ofte tilstrækkeligt – men for hårdt belastede tekstiler ser billedet anderledes ud.

• Temperatur: Vask håndklæder regelmæssigt ved 60 grader. Denne temperatur reducerer kimtallet langt mere effektivt end et skåneprogramm ved 30 eller 40 grader.
• Brug universalvaskemiddel: Pulver med blegningsmidler virker mere hygiejnisk end rent farvetøjsmiddel og hjælper med at fjerne lugt.
• Brug skyllemiddel med måde: Det giver ganske vist en blød fornemmelse, men lægger sig som en film over fibrene og forringer sugeevnen.
• Alternativet eddike: En sjat farveløs bordeddike i skyllemiddelrummet kan neutralisere lugt og løsne fibrene en smule.
• Undgå at overfylde maskinen: Håndklæder kræver plads, så vand og vaskemiddel kan nå overalt.

Et 60-graders program med universalvaskemiddel er den mest pålidelige standard for bade- og håndklæder i hverdagen.

Den der af miljøhensyn ønsker at vaske ved lavere temperaturer på sigt, bør mindst lejlighedsvis planlægge et varmere program – for eksempel efter en infektion i husstanden eller ved særlig intensiv brug.

Hvor længe kan et håndklæde holde?

Selv ved perfekt pleje har hvert håndklæde en udløbsdato. Med tiden mister fibrene struktur, bliver hårde, tynde og mindre sugende. Samtidig aflejres vaskemiddelrester dybere i stoffet, og de lader sig næsten ikke skylle helt ud igen.

Tegn på, at udskiftning er på sin plads:

• Frotte-løkkerne er stærkt slidte eller fladtrykte.
• Håndklædet suger mærkbart dårligere end tidligere.
• Der sidder en svag "gammel lugt" selv efter vask.
• Der er grå eller gullige pletter, der ikke kan fjernes.

Den der bruger håndklæder dagligt og vasker dem regelmæssigt, ender typisk med et udskiftningsinterval på et til to år. Kvalitetstekstiler kan holde længere ved omhyggelig pleje. For følsomme formål som ansigtsklæder og vaskeklude er et hurtigere skift en god investering.

Delte håndklæder er ingen god idé

I mange familier griber alle bare det nærmeste håndklæde, der hænger i badeværelset. Det er praktisk – men problematisk. Bakterier og svampe vandrer dermed fra person til person. Den der for eksempel har fodsvamp, kan ubevidst videregive infektionen via det fælles håndklæde.

Hvert familiemedlem bør have sit eget brusehandklæde og håndklæde – helst let genkendeligt via farve eller mønster.

Særligt ved gæstebesøg er et klart system en fordel: egne håndklæder til gæstetoilettet og egne brusehandklæder, der går direkte i vasken efter besøget. Det virker ikke overdrevent – det er simpelthen hygiejnisk hensyn til alle involverede.

Mere velvære med en simpel hverdagsvane

Den der tester at skifte håndklæder markant hyppigere i et par uger, vil ofte hurtigt mærke en forskel. Huden reagerer mindre irriteret, bumser på ryg eller skuldre forsvinder, og badeværelset lugter friskere. Mange opdager da, hvor "muggen" den tidligere vaskecyklus egentlig var.

Et praktisk tip: Læg et lille forråd af alle håndklæder, der bruges regelmæssigt. Tre til fire badehandklæder per person er som regel nok til afslappet at skifte hvert andet til tredje dag uden at skulle vaske med det samme. På den måde kan hygiejnen i badeværelset forbedres mærkbart med minimal indsats – helt uden nye højteknologiske produkter, kun med vand, vaskemiddel og en bedre tidsplan.