Disse sætninger afslører mennesker, der aldrig tager dine følelser alvorligt

Ord der gør dine følelser små

Nogle sætninger rammer os hårdere, end den der siger dem aner – de minimerer vores følelser og får os til at tvivle på os selv.

Mange mennesker tror, de er ærlige eller "bare direkte", men siger i virkeligheden ting, der nedvurderer andres følelsesliv. Sådanne ord sætter sig spor: Man føler sig ikke taget alvorligt, begynder at tvivle på sin egen opfattelse og trækker sig tilbage. En neuropsykolog forklarer, hvilke formuleringer der er særligt sårende – og hvorfor de så ofte falder helt ubevidst.

Hvorfor følelsesmæssig nedvurdering er så destruktiv

Det at vise sine følelser gør én sårbar. Den der åbner sig, håber på forståelse, trøst eller i det mindste et lyttende øre. Netop her afgøres det, hvor trygt et forhold er – hvad enten det er i parforholdet, familien, på jobbet eller blandt venner.

Den der deler sine følelser og bliver taget alvorligt, oplever respekt, nærhed og balance i forholdet. Den der bliver afvist, oplever det modsatte.

Psykoterapeuter understreger: Det handler ikke om at godkende enhver emotion indholdsmæssigt. Man må godt være uenig. Det afgørende er, om man anerkender den andens ret til sin følelse. Når denne ret gang på gang bestrides, taler fagfolk om følelsesmæssig invalidering eller afvisning.

Mennesker har brug for fornemmelsen af, at de ikke er "forkerte" med deres følelser. Når de permanent nægtes denne oplevelse, kan det alvorligt underminere selvværd og tillid.

Typiske sætninger der gør følelser små

Neuropsykologen Nawal Mustafa har indsamlet formuleringer, der lyder helt normale i mange samtaler – og alligevel kan ramme som et slag i ansigtet. De dukker især op, når nogen fortæller om noget belastende eller klager over noget.

• "Nu overdriver du altså."
  Signal: Din følelse er for stor, for dramatisk, grundlæggende upassende.
• "Kan vi ikke bare glemme alt om det?"
  Signal: Din emotion irriterer mig, jeg gider ikke beskæftige mig med det.
• "Du tænker alt for meget, hold dog op med det."
  Signal: Dit grublerier er det egentlige problem, ikke det der bekymrer dig.
• "Vær dog glad for alt det, du har."
  Signal: Du har ingen ret til at være ked af det eller vred, andre har det værre.
• "Du lytter aldrig til mig."
  Signal: Din emotion er sekundær, nu handler det først om min krænkelse.

Sådanne sætninger nedvurderer ikke kun den aktuelle følelse – de antyder også, at modparten grundlæggende "føler forkert". Mange berørte fortæller, at de efter sådanne reaktioner begynder at sætte spørgsmålstegn ved deres egen opfattelse.

Sådan viser følelsesmæssig nedvurdering sig i hverdagen

Eksemplerne ovenfor er blot et udsnit. Følelsesmæssigt nedvurderende kan for eksempel også være:

• "Det var da slet ikke så slemt."
• "Tag dig nu sammen."
• "Du er alt for følsom."
• "Andre ville ønske, de havde dit liv."
• "Lav nu ikke drama ud af det."

Budskabet bag er det samme: Din følelse passer ikke ind i mit billede, så den har ingen plads.

Hvor kommer denne adfærd fra?

Interessant nok mener mange mennesker det slet ikke ondt, når de siger sådanne ting. De vil aflede spændingen, berolige sig selv eller er simpelthen overvældet. Psykoterapeuten Rachel Vora forklarer, at netop mennesker med ringe emotionel kompetence har tendens til at feje andres følelser væk.

Den der selv har svært ved at rumme sine egne følelser, har også svært ved at rumme andres – og skubber dem så refleksagtig væk.

Oplevelser fra barndommen spiller ofte en vigtig rolle her. Den der som barn lærte ikke at være "så følsom", sluger i dag hellere følelserne i sig – og forventer det ubevidst også af andre.

Når nedvurdering bliver et magtspørgsmål

Følelsesmæssig nedvurdering kan også bruges bevidst. Da er der mere bag end overvældelse. Psykoterapeuten Amy Lewis Bear beskriver mennesker, der gemmer deres egne indre sår bag en stærk facade. De oplever skam, føler sig i det skjulte ikke gode nok og forsøger at kompensere for denne følelse ved at kontrollere andre.

I sådanne tilfælde bruges det at nedgøre andres følelser til at usikre modparten og selv forblive "øverst". Sætningen "Du overreagerer fuldstændigt" flytter opmærksomheden væk fra det egentlige problem og hen på den angiveligt forkerte måde at føle på. På den måde slipper personen for at tage ansvar for sin egen adfærd.

Yderligere typiske motiver:

• Selvbeskyttelse: Den der ikke vil forholde sig til sin egen skyld eller medansvar, gør den andens følelse til grin.
• Kontrol: Den der må definere, hvilke følelser der er tilladte, beholder fortolkningsretten over forholdet.
• Konfliktskyhed: Den der fortvivler ved enhver spænding, forsøger at lukke for følelserne i stedet for at forstå dem.

Sådan kan man spejle følelser på en anerkendende måde

Den gode nyhed: Følelsesmæssig nedvurdering er et indlært mønster – og kan derfor ændres. Det første skridt er at genkende det. Den der opdager, at han refleksagtig dulmer eller nedtoner, kan bevidst modstyre.

Hjælpsomme alternativer til de nedvurderende standardsætninger:

Sådanne sætninger tager følelsen alvorligt uden automatisk at fordele ret og uret. De signalerer: "Jeg hører dig. Din oplevelse har plads."

Advarselstegn på, at dine følelser regelmæssigt nedvurderes

Ikke enhver mislykket reaktion er giftig. Det bliver problematisk, når bestemte mønstre gentager sig. Typiske tegn:

• Du tænker dig længe om, før du tager noget op, af frygt for igen at virke "for følsom".
• Du undskylder hurtigt for dine tårer eller din vrede.
• Efter samtaler føler du dig ofte forvirret og spørger dig selv, om du "er skør".
• Konflikter handler konstant om, at du føler noget "forkert", ikke om hvad der faktisk skete.
• Du tilpasser dig ekstremt for ikke at virke "besværlig".

I venskaber, parforhold eller på jobbet er det et alvorligt advarselssignal. Den der vedvarende har fornemmelsen af, at de indvendigt skal blive mere stille for at blive accepteret, betaler en høj følelsesmæssig pris.

Sådan kan du selv bryde ud af mønsteret

Mange genkender sig selv på begge sider: Nogle gange nedvurderes ens egne følelser, andre gange fejer man ubevidst andres følelser til side. Det er normalt – og præcis det punkt, hvor forandring bliver mulig.

Nogle konkrete skridt:

• Kort pause før reaktionen: Inden du siger "Nu overdriver du", træk vejret dybt og spørg dig selv: "Hvad føler personen lige nu – og hvad udløser det i mig?"
• Benævn følelsen: I stedet for at vurdere, beskriv: "Du lyder såret / irriteret / skuffet." Det virker ofte i sig selv afhjælpende.
• Spørg i stedet for at dømme: "Hvad var det præcist ved det, der ramte dig så hårdt?" åbner en samtale i stedet for at lukke den.
• Gør egne grænser klare: Anerkendelse betyder ikke at udholde alt. En sætning som "Jeg har brug for lidt tid til at fordøje det" respekterer begge parter.

Den der opdager, at han selv har store vanskeligheder med stærke følelser, kan gennem rådgivning eller terapi lære at omgås følelser mere trygt. Særligt mennesker, der selv aldrig er blevet taget alvorligt, har stort udbytte af at indøve nye mønstre.

Hvad der ofte virkelig gemmer sig bag "for følsom"

Beskyldningen om, at nogen er "for følsom", falder hurtigt. Men i mange tilfælde gemmer der sig bag det en fin fornemmelse for stemninger og spændinger. Højfølsomme mennesker mærker konflikter tidligt og intenst, reagerer stærkere på afvisning og på underliggende nedvurdering.

Denne sensitivitet kan være en stor styrke – i relationer, på arbejdet og i kreative sammenhænge. Den bliver først et problem, når omgivelserne permanent fremstiller den som en fejl. Den der har fornemmelsen af konstant at reagere "forkert", forsøger at bøje sig, indtil han selv ikke længere ved, hvad der er ægte.

Den der opnår klarhed her, kan bevidst sætte grænser: "For mig føles det sådan, og jeg ønsker, at det bliver respekteret." Samtidig hjælper det at søge allierede – mennesker der er villige til at tage følelser alvorligt uden straks at patologisere dem.

Til syvende og sidst handler alt dette om én simpel, men krævende holdning: Ethvert menneske har ret til sine følelser. Man behøver ikke dele dem, godkende dem eller finde dem logiske. Men den der grundlæggende nedvurderer dem, risikerer nærhed, tillid – og i det lange løb selve forholdet.