Hvad der ændrer sig med de nye regler for dødsbokonti
Enhver, der nogensinde har skullet lukke en bankkonto efter et dødsfald, kender frustrationen. Bankerne har traditionelt opkrævet høje gebyrer for dette arbejde — en praksis, der i Frankrig har udløst betydelig folkelig vrede. Nu har lovgiverne grebet ind med nye regler, der skal sænke gebyrerne markant for efterladte og pårørende.
Det konkrete udgangspunkt var et opsigtsvækkende tilfælde: I 2021 mistede forældre deres ottårige barn og skulle efterfølgende lukke barnets sparekonto. For denne rent formelle opgave krævede banken 138 euro. Den offentlige reaktion var voldsom, politikerne tog fat i sagen, og resultatet er nu en vedtaget reform.
Hvornår banker slet ikke må opkræve dødsbogebyrer
Siden begyndelsen af maj 2025 er visse bankgebyrer i forbindelse med dødsfald enten helt forbudte eller kraftigt begrænsede. Grundtanken er enkel: Familier skal ikke belastes yderligere med uigennemskuelige og overdrevne omkostninger midt i sorgen.
Reformen skelner tydeligt mellem enkle og komplekse sager. I to situationer bortfalder gebyrerne fuldstændigt:
- Dør et mindreårigt barn, må banker ikke opkræve dødsbogebyrer ved lukning eller afvikling af kontoen.
- Enkle boer op til en bestemt beløbsgrænse — aktuelt op til en tærskelværdi på 5.910 euro — er ligeledes gebyrfrie ved afvikling.
Et bo betragtes som "enkelt", når der kun er overskuelige indestående uden komplicerede kontraktkonstruktioner. Det typiske eksempel er en lønkonto og måske en sparekonto — ingen store investeringer, ingen lån og ingen erhvervskonti.
Hvorfor netop små boer er særligt beskyttede
Den politiske argumentation var klar: Den, der kun arver et lille beløb, skal ikke aflevere størstedelen til banken. For familier med i forvejen stram økonomi kunne et trecifret gebyr tidligere opsluge hele det resterende beløb.
Grænsen på 5.910 euro skal sikre, at mindre formuer faktisk ender hos arvingerne. Bankerne bevarer dog stadig mulighed for at dække en del af deres omkostninger i mere omfattende og arbejdskrævende sager.
Hvornår banker fortsat må opkræve gebyrer
Dødsbogebyrer er ikke afskaffet fuldstændigt. Reformen retter sig primært mod overdrevne, pauschale gebyrer — ikke mod enhver form for betaling.
Banker må fortsat opkræve gebyrer, når boet er mere kompliceret struktureret. Typiske eksempler inkluderer:
- Afdøde havde et boliglån kørende i banken.
- Der eksisterer erhvervs- eller professionelle konti, eksempelvis fra en enkeltmandsvirksomhed eller en praksis.
- Der er flere arvinger med indbyrdes forskellige krav og potentiale for uenigheder.
- Omfattende investeringer, som f.eks. værdipapirdepoter med mange enkeltpositioner, skal gennemgås og overskrives.
I sådanne tilfælde er processerne ofte meget arbejdskrævende. Banken skal gennemgå adskillige dokumenter, kontrollere arvebeviser, omlægge eller indfri lån, frigive sikkerheder og omskrive depoter. Det er reel arbejdsindsats, som ikke kan udføres helt uden omkostninger.
Gebyrer forbliver tilladte, når det administrative arbejde reelt indebærer et tydeligt merarbejde — men de er nu lovmæssigt loftssat.
Loftet: Hvor høje dødsbogebyrer må være fremover
Det andet centrale element i reformen er en fast øvre grænse. Selv i mere komplekse sager kan bankerne ikke længere frit bestemme, hvor meget de vil opkræve.
Grundreglen lyder som følger:
- Gebyrerne må maksimalt udgøre 1 procent af det samlede indestående, der befinder sig i banken.
- Derved sættes der en klar og forudsigelig grænse for, hvad efterladte familier kan blive præsenteret for i forbindelse med et dødsfald.
Samlet set forfølger lovgivningen to mål med denne reform: forbrugerbeskyttelse og genopretning af tilliden til et system, som mange har oplevet som ensidigt til bankernes fordel.
